Modsat f.eks. amerikanerne er danskerne ikke meget for beriget mad.

Står der f.eks. tydeligt ’ekstra D-vitamin’ på en mælkekarton eller ’med D-vitamin’ på pakke rugbrød, er det ikke ensbetydende med, at produkterne sælger. Nærmest tværtimod.

”Vi har haft en mini-mælk med ekstra D-vitamin på markedet siden 2011. Den forhandles kun i ganske få kæder - bl.a. Rema1000 - og den sælger bestemt ikke sig selv. Danskerne er skeptiske overfor funktionelle fødevarer, og den holdning har været stabil de seneste år,” siger chefen for CSR i Arla, Maja Møller.

Stort set samme melding kommer fra brødproducenten Schulstad, hvis D-vitaminberiget rugbrød heller ikke sælger særlig godt.

Beriget mad redder D-vitamin niveau
Desværre. For et forskningsforsøg på DTU har vist, at familier, der spiser brød og drikker mælk med ekstra D-vitamin stort set ikke mister deres D-vitamin niveau hen over vinteren som normalt.

”Jeg var på forhånd i tvivl om, der ville være en klar effekt af den relativt lave mængde D-vitamin, forsøgspersoner fik. Men det var der. Både børn og voksne, der havde fået beriget mælk og brød, havde et tilfredsstillende D-vitaminniveau ved forsøgets afslutning,” siger seniorforsker ved DTUs Fødevareinstitut, Lone Banke Rasmussen.

LÆS OGSÅ:Familier mister ikke D-vitamin, når de spiser beriget mælk og brød om vinteren

Skidt når man får for lidt
For lidt D-vitamin har forskellige effekter på kroppen. Men særligt på knogleudviklingen; Har man ikke fået bl.a. nok D-vitamin, risikerer man at udvikle knogleskørhed oppe i årene.

”Sammenhængen med knogleudvikling er veldokumenteret, men der kommer mange undersøgelser, der også finder sammenhæng til mange andre sygdomme,” siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.

En decideret mangeltilstand med alt for lidt D-vitamin kan nu og her føre til ondt i musklerne og træthed. Og derudover er der mistanke om, at D-vitamin spiller en rolle i forhold til bl.a. kræft og diabetes.

90 procent af danskerne får allerede i dag mindre D-vitamin end det anbefalede niveau på 7,5 mikrogram pr. dag. 50 procent får under mindsteanbefalingerne på 2,5 mikrogram.

LÆS OGSÅ: Hvem skal have hvor meget D-vitamin

Og de kedelige tal vil kun stige, når de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra efteråret sandsynligvis bliver reguleret op til 10 mikrogram D-vitamin pr. dag for alle danskere mellem 2 og 60 år.

Brug for offentlig informationskampagne
Fra fødevareindustriens side vil man meget gerne hjælpe til med at få danskernes lave indtag af D-vitamin i vejret.

Arla udviklede allerede for to år siden en mini-mælk med ekstra D-vitamin. Bl.a. på opfordring fra Fødevarestyrelsen. Mælken blev relanceret i april 2013, hvor den kom ind under Arlas Cultura-serie.

”Mini-mælken er vores bidrag indtil videre, men den har det svært. Danskernes skepsis mod funktionelle fødevarer er stor og stabil. Vi kunne godt ønske os en offentlig kampagne fra fødevaremyndighederne, der sætter fokus på, hvor vigtigt det er at få nok D-vitamin. Det ville øge opmærksomhed og efterspørgsel,” siger chefen for CSR i Arla, Maja Møller.

Handlingsplan for mere D-vitamin på vej
Fødevarestyrelsen er klar over danskernes ’berigelsesforskrækkelse’. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander vil derfor ikke udelukke en informationskampagne for vigtigheden af D-vitamin.

Fødevarestyrelsen arbejder desuden på en handlingsplan for D-vitamin. Styrelsen ser bl.a. på, om den skal anbefale danskerne til at tage et kosttilskud om vinteren. Og overvejer muligheden for at gøre det obligatorisk at tilsætte D-vitamin til f.eks. brød, mælk og fedtstof.

Den model vinder også genklang hos seniorforsker ved DTUs Fødevareinstitut, Lone Banke Rasmussen.

”Måske er det bedre at forebygge mangel ved at tilsætte beskedne mængder vitaminer til fødevarer, end at folk selv går og taget store doser af kosttilskud med ukendt effekt,” siger hun.

 


Tagget med Forbrug, Mærkning, Sundhed