Proteinholdig kost eller dage uden mad. Mindre fedt, mindre kulhydrater.

Alle sammen regler for at opnå den slanke krop. Der findes et bredt udvalg af kure. Og de har tilsyneladende godt tag i danskerne.

Således viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at 41 pct. af danskerne i løbet af det seneste år har fulgt en decideret slankekur eller fulgt en kostmodel, hvor de overvejende har spist proteinholdig mad, eller mad med et lavt indhold af fedt eller kulhydrat.

Forbrugerøkonom, Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer, mener, at tallet er overraskende stort, men passer ind i en klar tendens.

”Det viser tydeligt, at en stor del af forbrugerne er optagede af, at leve sundt og at holde vægten eller måske endda tabe sig. Undersøgelsen viser dermed, at rigtig mange mennesker tænker over, hvad de spiser. Jeg tror, at det for mange handler om at finde en balance,” forklarer Marianne Gregersen.

Foruroligende slankestatistik mener ernæringsekspert

Men at 4 ud af 10 danskere har været på slankekur eller fulgt anden form for overvejende kost i løbet af det seneste år er - ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard - foruroligende. Han mener, at kurene ofte er mere skadelige, end de er til gavn.

”Forskning har vist, at slankekure kan øge risikoen for at dø. Hvis man i udgangspunktet ikke er rigtig overvægtig eller har klinisk helbredsmæssige problemer, kan det ende med at have den helt modsatte effekt. Kure er noget, som ikke passer ind i almindelige menneskers liv,” siger han og uddyber:

”Det er umuligt at leve efter i lang tid, fordi det kræver meget tid, og man taber sig ganske hurtigt. Når man så ikke længere har energi til det, vender man tilbage til de gamle spisevaner og ender ofte med at spise endnu mere af det usunde end før og endda tage mere på. Dermed undgår man at løse problemet,” forklarer Per Brændgaard.

Slankekuren breder sig via de sociale medier

Palæo, LCHF og 5:2-kuren er gode eksempler på tidens mest populære slankekure. Ifølge Cathrine Frederiksen, fødevaretrendspotter og bestyrelsesmedlem af Måltidstænketanken, spiller de sociale medier en vigtig rolle, når det kommer til, hvordan slankekure breder sig, hvor et billede af ’den sunde salat’ hurtigt kan tiltrække mange ’likes’.

”De billeder, der bliver delt på de sociale medier, er meget positive. Og når man dyrker de her slankebilleder igennem de sociale medier, bliver det en del af ens identitet. Det er bare ikke et rigtigt billede af, hvem vi er. Det er det billede, som vi ønsker at have af os selv, og hvad andre skal have af os,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ Karolines køkken: Slap af i køkkenet, det er jo bare mad

Perfektionismen udløser fokus på slankekuren

De sociale medier er en del af tidsånden i dag, hvor information og inspiration er nemt tilgængeligt og hurtigt deles med andre. Det er platforme, hvor det er let at lære noget om slankekure og kost, forklarer Cathrine Frederiksen. Eksempelvis igennem hashtags, som er kategorier for samlede emner. Blandt andet findes hashtagget #paleo i 4.673.664 opslag på det sociale billede-medie Instagram.

”Der er et enormt fokus på perfektionisme i samfundet i dag. Det handler om at optimere sig selv på mange måder, og på grund af det, er der også kommet et større fokus på slankekure. Slankekuren bliver en måde at optimere sig selv på,” uddyber Cathrine Frederiksen.  

Danskerne ser overvægt som deres eget ansvar

Grunden til at danskerne har et ønske om at optimere sig selv, kan ifølge Cathrine Frederiksen, også skyldes et holdningsskifte hos folk, hvor overvægt ses som noget, man selv er skyld i, og dermed selv må klare. Det bliver en individuel ’last’.

”Hvis man er for tyk, er mange danskere begyndt at opfatte det som ens eget ansvar i modsætning til tidligere, hvor mange lagde ansvaret hos for eksempel fødevarevirksomhederne. Som forbruger tænker du i dag, at det er din egen skyld, hvis du er for tyk,” siger Cathrine Frederiksen.  

LÆS OGSÅ Fødevareproducenter udfordret af negativ sukkerdebat

Ny trend: Modsvar til jagten på perfektionismen

Det er dog ikke alle danskere, der brænder for at optimere sig selv igennem slankekure. Cathrine Frederiksen forklarer, hvordan der er opstået en ny trend på de sociale medier, hvor man nu kan finde billeder som et modsvar til alle ’de perfekte mennesker’.

”Der er folk, der er begyndt at uploade billeder af deres rodede lejligheder eller deres ’ulækre’ mad, fordi de er trætte af den tilsyneladende ’perfekte’ livsstil, som mange ynder at udstråle via deres billeder af sund mad eller trænede kroppe,” fortæller hun.

Sunde spisevaner på mange måder

Selvom ernæringsekspert Per Brændgaard mener, at vi ser en foruroligende tendens, mener han ikke, at undersøgelsen er overraskende, da vi som forbrugere igennem medierne bliver bombarderet med slanketips. Men han understreger, at der bestemt er et alternativ.

”Som forbruger bliver man blidt ind, at det er en løsning at bruge sin energi på en kur i stedet for at forholde sig mere bevidst om sine valg af spisevaner. Dybest set kan man bare følge Fødevarestyrelsens kostråd,” siger han.

Han mener, at kuren er et uheldigt moraliserende system, da den oftest kun giver plads til én særlig stram måde at spise sundt på. Og det kræver energi at sammensætte en hverdag med kost, som følger en speciel kur.

”Det er slet ikke sikkert, at du har brug for at lave om på dine madvaner. Man kan spise sundt på mange måder. Hvis man giver slip på kuren, kan man finde sin egen måde at spise sundt på. Og ofte også noget der passer bedre ind i familien og børnenes dagligdag end den stramme diæt,” forklarer han.

LÆS OGSÅ Ernæringsekspert: "Varieret kost er et af de mest ukonkrete råd, man kan give"

 


Tagget med Forbrug, Sundhed