WHOs kræftafdeling IARC udgav i slutningen af oktober en rapport om risikoen for kræft ved at spise kød. Hvad har været jeres reaktion i Fødevarestyrelsen på rapporten?

"Det er ikke nyt for os, at de kommer med den her pointe. Da vi fastsatte kostrådene i 2013, havde vi allerede inkluderet en rapport fra WHO i overvejelserne, der også dengang pegede på en sammenhæng imellem røde kødtyper, forarbejdet kød og forskellige typer kræft," siger Trine Enevold Grønlund, projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen.

"Umiddelbart er der ikke noget, der får os til at ændre på de kostråd, vi har fastsat i 2013, fordi vi allerede var på forkant med den her viden dengang. Rådet om højst at spise 500 gram tilberedt rødt kød om ugen er baseret på den samlede tilgængelige viden."

Har I overvejet helt at fjerne rødt kød fra kostanbefalingerne?

"Nej, det har vi ikke. Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat, mens man i eksempelvis Japan laver vejledningen efter, hvordan de spiser der. Og vi ved fra analyser, at danskerne ofte spiser en eller anden form for kød til deres måltider. På baggrund af det er det vores opgave at rådgive danskerne, så man indenfor en dansk kost kan leve sundest muligt. Og for danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten.

Dertil kommer at det første kostråd, ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv” er det vigtigste at leve efter og rødt kød indgår som en del af en varieret kost. Kød er en god kilde til proteiner, jern og eksempelvis B12-vitamin."

DTU har tidligere kortlagt, at kvinder imellem 15-35 år generelt har lave jernlagre i kroppen via kosten. Derudover har småtspisende ældre et større behov for protein for at kunne vedligeholde deres muskler. Er der ikke grund til at anbefale særligt disse grupper at spise mere kød, eller hvordan ser I det?

"De ældre vil jeg gerne holde lidt ude af det, for hvis de ældre er underernærede, skal der en individuel kostplan til. Kostrådene er udviklet til almindelige danskere uden sygdomme, men i den gruppe er kvinderne naturligvis. Og det er klart, at vi skal ikke ud at skræmme kvinderne fra at spise kød, men gerne vejlede om at vælge magert kød og begrænse indtaget af forarbejdet kød.

Nogle kvinder kan have gavn af at spise kød fra rødt kød, fordi det er en god kilde til jern. Men det kan også komme fra hvidt kød (fjerkræ, red.). De hvide kødtyper er ligeså godt til at fylde jerndepoterne, som de røde kødtyper, så eksempelvis et kyllingebryst er ikke nogen dårlig ide til at dække behovet. Så på den måde kan man godt få jerndepoterne fyldt ved andet end det røde kød. Vores anbefaling er igen at variere kosten."

Hvorfor ikke ændre anbefalingen fra rødt kød til hvidt kød?

"Vi ved at hakket oksekød er en af favoritterne på det danske middagsbord, og så prøver vi at justere ind i forhold til at leve lidt sundere. Danskerne er allerede gode til at spise fjerkræ, men det er nødvendigt, at vi har de røde kødtyper med i anbefalingen. Husk også på at hovedbudskabet ikke er det her med 500 gram, men pointen om fortrinsvist at vælge magert kød, når man køber rødt eller hvidt kød."

Et menneske har brug for ca. 1,1 gram protein om dagen pr. kg kropsvægt. Det vil altså sige, at en på 70 kg. bør få 77 gram protein om dagen. Og forskerne peger på, at animalske proteiner indeholder en sammensætning af alle de rigtige aminosyrer, og at proteinet er let optageligt. Er det den vigtigste grund til fortsat at spise kød?

"Jeg ved ikke, om det er den vigtigste, men det er i hvert fald en god grund til at spise kød.

Hvis man er vegetar, er det klart, at man skal tænke sig rigtig godt om. Man kan ikke bare tage kødet ud af ligningen uden at erstatte med andre proteinrige elementer eller andet med højt indhold af protein. Ellers risikerer man ikke at få proteiner og mineraler nok.

Protein er vigtigt, og vi ved at det animalske protein dækker det, vi danskere har brug for. Dermed ikke sagt at man ikke kan leve sundt som vegetar. Det kan man godt, men det kræver, at man tænker over, hvordan man får dækket sit protein- og jernbehov."

Flere danske medier skrev artikler, der koblede kød til rygning, fordi WHO arbejder med nogle kategorier, hvor kød fra pattedyr med den nye rapport kom i kategori med rygning. Men hvordan bør vi opfatte forholdet mellem rødt kød og rygning?

"Man bør ikke sammenligne de to ting med hinanden. Intet kan slå rygning i farlighed og vi kunne på ingen måde have lyst til at fortælle forbrugerne, at det er ligeså farligt at spise bacon, som det er at ryge. Det kan slet ikke sammenlignes, og det er ude i skoven at gøre det."

LÆS OGSÅ Bacongate: Er bacon ligeså farlig som rygning, der blandt andet gennemgår, hvorfor misfortåelsen er opstået (ekternt link) 

Rygning, alkoholindtag, graden af fysisk aktivitet og hvordan man sammensætter sin kost i øvrigt spiller traditionelt også ind på udviklingen af kræft. Bør de faktorer ikke også regnes ind?

"Det er klart. Der er også andre faktorer, der er vigtige. Vores opdrag er at vejlede danskerne til at spise en kost, der forebygger en række livsstilssygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Så vi kan omvendt heller ikke putte med den viden, vi har.

Det vil med stor sandsynlighed også have en gavnlig virkning på helbredet, hvis man eksempelvis havde et kæmpe fokus på madglæde, hvis man nød maden og var mere fokuseret på at lave mad, på råvarer og på at kunne lave mad.

Med kostrådene i 2013 fik vi mere fokus på smagen og på, at det er ok at bruge de federe mejeriprodukter engang imellem. Det med smag og nydelse har vi puttet ind i de nye kostråd på en helt anden måde end tidligere. Med andre ord: Man skal ikke lukke øjnene for ny evidensbaseret viden, men dem tager vi netop også højde for i vores kostråd. Når det er sagt, er det vigtigste at spise varieret og at huske at fokusere på smag og madglæde."