Hollandske løg og franske oste ligger på hylderne i flere og flere afrikanske butikker både nord og syd for Sahara. Fødevareklyngerne i disse to lande alene eksporterer for henholdsvis 40 og 20 mia. kroner til Afrika, hvilket for Frankrigs vedkommende er hele 8 pct. af eksporten.

Det viser en ny rapport fra Landbrug & Fødevarer, hvor den danske fødevareklynge ligger langt under de tidligere kolonimagter med en Afrikaeksport på 2,3 mia. kroner, hvilket blot udgør 1,4 pct. af klyngens samlede eksport.

”Danmark er bagud, og det skyldes blandt andet, at der er nogle kulturelle og diplomatiske bånd, som har en betydning. De danske virksomheder har fokuseret på andre markeder som for eksempel Kina og i Mellemøsten samt nærmarkederne, der fortsat aftager en stor del af vores eksport,” forklarer Thomas Søby, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer:

”Jeg mener ikke, at virksomhederne har sovet i timen, og at det er derfor vi halter bagud i Afrika. Mulighederne har bare været større andre steder, og så er det naturligt, at virksomhederne har fokuseret deres kræfter der indtil nu.”

Netværk og historie danner grobund for eksport

Kulturelle barrierer er ofte en meget vigtig begrænsning for virksomheders internationale afsætning. Det fortæller Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”De tidligere kolonimagter har historisk set opbygget et værdifuldt netværk, som bruges af virksomhederne, i deres oprindelige kolonier,” siger Henning Otte Hansen, der dog mener, at de danske virksomheder har prioriteret rigtigt, når de indtil nu er gået uden om Afrika:

”Dansk fødevareindustri har i større grad haft fokus på eksport af blandt andet fjerkræ- og mælkeprodukter til Mellemøsten samt svinekød til Japan, og derfor har der af gode grunde ikke været så meget opmærksomhed på Afrika. Alt i alt mener jeg, at det har været en god prioritering.”

Henning Otte Hansen øjner dog begyndende muligheder i Afrika, men han understreger, at der er store forskelle på de Afrikanske lande. Virksomhederne kan derfor med fordel begynde at fokusere på de områder i Afrika, hvor der er økonomisk og politisk stabilitet, hvor importen er høj eller stigende, og hvor der er betydelige befolkningsgrupper med en tilstrækkelig købekraft, mener Henning Otte Hansen.

Succes i Afrika kræver netværk

Virksomheden Skov har lige nu 1100-1200 fjerkræhuse i drift i Sydafrika, de har også allerede succes i store dele af Nordafrika. I takt med at købekraften og den nye middelklasse vokser, øjner den adm. direktør, Jørgen Yde Jensen, nye muligheder på en række nye markeder som Namibia og Nigeria. Han er derfor ikke i tvivl om, at der også er potentiale for andre virksomheder end Skov i den danske fødevareklynge i Afrika:

Men det er et langsigtet arbejde at få succes i Afrika, og det kræver, at man satser på udvalgte steder. Vi har haft en forhandler i Sydafrika gennem mange år, og vores salg kommer gennem relationer. Derfor er det klart, at lande med kolonimagter har nogle relationer, som sætter dem foran.”

Sproget er også en afgørende barriere, fortæller Jørgen Yde Jensen, der netop har udvidet salgskontoret i Frankrig, hvorfra Skov nu også vil håndtere de fransktalende markeder i blandt andet Nordafrika. Han er dog sikker på, at selv om Danmark hverken har sprog eller historie til fælles med, så er der voksende muligheder i Afrika for den danske fødevareklynge:

”Der er ingen tvivl om, at der vil komme en større middelklasse. Men man skal se differentieret på landene, der er enorm forskel. Man skal virkelig være selektiv i, hvor man har nogle produkter, der kan passe. Man kan ikke satse på hele Afrika, man skal vælge et land ad gangen og satse 100 pct. på at få opbygget stærke relationer der.”

Danmark skal være klar

Thomas Søby ser også et voksende potentiale i Afrika for eksport fra fødevareklyngen, selv om det endnu kun er få danske virksomheder, der er lykkedes med at satse på markeder i Afrika:

”Vi skal ikke indhente de tidligere kolonimagter som Frankrig, Holland og Portugal, men vi skal være klar, når der opstår et ’window of opportunity’. Den voksende interesse for Afrika kommer nu, fordi vi kan se, at Afrika om 10, 20 eller 30 år ude i fremtiden bliver rigtig interessant, og så er det vigtigt, at vi begynder at dyrke relationerne i god tid,” siger Thomas Søby.