Gensplejsede afgrøder. Mange gyser ved tanken, når de hører de to ord i samme sætning. I hvert fald i Europa, hvor gensplejsede afgrøder bestemt ikke har folkelig appel. Men kigger man længere ud i verden, er sagen en ganske anden. Faktisk har alle andre verdensdele end Europa taget de gensplejsede afgrøder til sig og dyrker dem i stor stil. 

Ifølge de nyeste tal fra organisationen ISAAA, der indsamler data om den globale produktion af gensplejsede afgrøder, bliver 170 millioner hektar i dag dyrket med gensplejsede afgrøder. Det svarer til et område, der er 65 gange større end Danmarks samlede landbrugsareal. Aldrig før har de såkaldte GMO-afgrøder fyldt så meget i verdens landbrug.

LF: Europa sidder på hænderne
På trods af dét tøver Europa fortsat med at godkende GMO-afgrøder til dyrkning. Og det sætter de europæiske landmænd bagud i forhold til deres kolleger på verdensplan mener Landbrug & Fødevarers chefkonsulent, Bruno Sander Nielsen. 

”Vi har i lang tid siddet på hænderne i Europa, når det kommer til GMO-teknologi. Vi er bagud både produktivitets- og kvalitetsmæssigt på den front, og det er med til at skabe en afhængighed af import af gensplejsede afgrøder fra udlandet. Landbrugsprodukter, som vi lige så godt selv kunne dyrke,” pointerer Bruno Sander Nielsen. 

Spørger man seniorforsker ved Aarhus Universitet Preben Bach Holm, der i mange år har forsket i GMO, har det store konsekvenser, at Europa ikke satser mere på GMO.

”De europæiske landmænd kan ganske enkelt mærke det på pengepungen, at de ikke har større adgang til at dyrke GMO-afgrøder. Dermed går de nemlig glip af de produktionsmæssige fordele, som gensplejsede afgrøder giver. Men endnu værre er det, at Europa bliver sat væsentligt tilbage på det forskningsmæssige plan indenfor dette område. Vi var engang med helt fremme i feltet, men har givet det fra os og spillet det over i hænderne på producenter udenfor Europa, hvilket er et stort problem,” pointerer Preben Bach Holm.

Tidligere GMO-aktivist: Europæere er overtroiske
Forfatteren journalisten Mark Lynas var tilbage i 1990’erne en stærk modstander af GMO. I år 2010 ændrede han dog sin holdning markant. Her tog han det standpunkt, at bioteknologien og gensplejsede afgrøder er et effektivt middel til at modstå de udfordringer, som verdens landbrug vil opleve med fremtidens klimaændringer. Overtro og misinformation er ifølge Mark Lynas en kraftig årsag til, at Europa ikke i højere grad satser på GMO-dyrkede afgrøder.

”De grønne interesseorganisationer har i høj grad præget den folkelige opinion i Europa, hvad angår GMO. Og de europæiske politikere følger den populistiske tilgang og vender sig mod de videnskabelige beviser om GMO. Det er svært at have en rationel debat om emnet i Europa. Den er farvet af overtro og konspirationsteorier”, udtaler Mark Lynas.   

LÆS OGSÅ: Interview: Når en aktivist vender på en tallerken.

En af de stærkeste modstandere af udbredelsen og brugen af gensplejsede afgrøder er Greenpeace. Interesseorganisationen er bestemt ikke enig i, at Europa holder sig tilbage, når det kommer til GMO. Her så man gerne, at EU-lovgivningen indenfor dette område blev strammet op.

”Der er en god grund til, at specifikke GMO-afgrøder bliver afvist. EU har jo blandt andet godkendt en GMO-majs, der har vist tegn på at have giftige virkninger, og man har godkendt GMO, der indeholder antibiotikaresistens-gener. Så håndhævelsen af EU’s lovgivning er absolut ikke restriktiv nok i forhold til, hvad der står i lovgivningen”, udtaler Dan Belusa, kampagnemedarbejder fra Greenpeace.

 


Tagget med EU, GMO, Teknologi