Af Lisbeth Møller

Det startede i det små. Med køkkenhaver på taget og drivhuse i byens baggårde. Landbrug i byen, eller urban gardening som det også hedder, bringer fødevareproduktionen tættere på forbrugeren.

Potentialet er langt større, end de første spæde skridt antyder. Ny teknologi muliggør plantedyrkning helt uden jord, og det skaber kommercielle perspektiver for landbrug i byen.  

KBH Grønt: Landbrug i byen
Jakob Gjerulff driver virksomheden KBH Grønt, der producerer salat og kål uden jord i et indendørs væksthus. Næring tilføres som koncentrat blandet op med vand, og planterne kan både gro direkte i vandopløsningen, eller med rødderne hængende i den frie luft.

Planterne vokser oven på en lukket beholder, hvori små dyser forstøver luften med den næringsrige opløsning. Metoden kaldes aeroponics, mens forstavelsen udskiftes med hydro, når planterne placeres direkte i vandet.

Begge processer fremskynder væksten væsentligt, så Jakob Gjerulff kan høste sin salat tre til fire gange tidligere end normalt.

”Jeg er ude på at levere et CO2-neutralt alternativ til det konventionelle landbrug,” fortæller Gjerulff, der drømmer om at åbne yderligere tre væksthuse i Aalborg, Aarhus og Odense.

LÆS OGSÅ: Høst bæredygtige spisefisk fra byens tag 

Vertikalt landbrug med etager af hvede, gulerødder og salat
Med hydro- og aeroponics metoderne vil man ifølge professor ved Columbia University i New York, Dickson Despommier, kunne fylde etage efter etage med hvede, gulerødder og salat. I skyskrabere midt i byen vel at mærke. Det fortæller han om i bogen The Vertical Farm. Feeding the World in the 21st Century.

Men det vertikale landbrugs udfordring er lyset. For hvis planterne skal leve af naturligt sollys alene, er det ikke nok, at skyskraberen er beklædt med glas som et gigantisk drivhus. Planterne tættest på glasset vil nemlig få meget mere lys end dem i midten.

Det har man i Sverige fundet en løsning på. I Linköping skal der ligge et landbrug i 18 etager, og byggeriet af ”Plantagon” er i gang. Bag en enorm glasfacade opfører man et roterende platformssystem, der som en proptrækker hiver platforme med planter rundt og rundt, så de får lys fra alle sider og er klar til høst, når de når bygningens top.

Som magiske grønne bønnestager skyder vertikale landbrug i vejret også i USA, Japan og Singapore.

Udsigten er grøn
Fordelene ved landbrug i byen er mange. For når maden bliver produceret, der hvor mennesker er flest, fjerner vi tusindvis af lastvognstog fra vejene. Vi udleder mindre CO2 og sparer penge på transport.

”I Danmark bruger vi 2-3 gange så mange penge på at transportere råvarer, som vi gør på at producere dem. Og det er et meget lille land, vi bor i,” fortæller Jakob Gjerulff fra KBH Grønt.

De nye produktionsmetoderne bruger i sig selv et minimum af ressourcer, fortsætter han:

”I forhold til konventionelt landbrug har jeg besparelser på omkring 65-70 pct. i ren energi og op til 95 pct. i vand. Det er selvfølgelig også det, der gør, at jeg tror så meget på det.”

Fordelene er flere. Det kontrollerede miljø i et indendørs bylandbrug gør det muligt at producere stabilt året rundt. En tiltrængt stabilitet i et erhverv, der i årtusinder har været underlagt naturens luner. Til gengæld skal landmændene finde noget andet at tale om. For vejret spiller ikke længere nogen rolle. 

LÆS OGSÅ: Der gror agurker paa stenbroen

 


Tagget med Innovation, Vækst