Der er gode chancer for, at du er stødt på quinoaen – særligt hvis du bevæger dig i de hippe områder i København. I så fald vil du vide, at quinoaen består af små lyse, røde eller sorte frø, at den minder lidt om bulgur, og at den har en anonym og fersk smag.

Men lad dig ikke narre af smagen: Quinoaen er en af de mest potente afgrøder i planteriget. Blandt andet fordi den – inden den tilberedes – består af omkring 15 procent protein og rummer alle de essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere. Dermed kan den tilbyde kroppen meget af det samme, som kød kan tilbyde.

Vi betragter den nærmest som det sundeste planteprodukt, der overhovedet findes.

Sven-Erik-Jacobsen, Københavns Universitet

Quinoa har også et meget højt jernindhold og er relevant for mennesker, der vil leve glutenfrit. Den kan nemlig erstatte mel i eksempelvis brød, men indeholder ingen gluten. Og så har den også en række andre fordele, som begejstrer forskerne og FN’s fødevareorganisation, FAO.

Organisationen udråbte året 2013 som ”International Year of Quinoa”, ikke mindst fordi quinoaen potentielt kan bidrage betydeligt til fødevareforsyningen i tredjeverdenslande, takket være dens høje ernæringsmæssige kvalitet.

”Vi betragter den nærmest som det sundeste planteprodukt, der overhovedet findes,” fortæller Sven-Erik Jacobsen, der forsker i plantebaserede proteinkilder på Københavns Universitet, og som står bag de første quinoa-sorter, som er tilpasset til det danske klima.

LÆS OGSÅ Din ølandsbolle er ulovlig

Årtiers målrettet avlsarbejde

Quinoaen, der stammer fra Andesbjergene, er dog også en meget skrøbelig afgrøde. Og hidtil har det været stort set umuligt at dyrke quinoa uden for Sydamerika.

Men siden 1990’erne har Sven-Erik Jacobsen samarbejdet med landmænd og andre forskere om at tilpasse quinoaen til det danske klima. Der har dels været tale om et større avlsarbejde, dels om at ”knække koden” for, hvordan de skrøbelige quinoa-planter skal dyrkes, når man tager dem væk fra Andesbjergenes særlige klima.

Nu ser det ud til, at dyrkningsmetoderne og avlsarbejdet stort set er nået i mål.

Om avlsarbejdet siger Sven-Erik Jacobsen:

”Det har taget os rigtig mange år at tilpasse quinoaen til det danske klima. Den kommer fra et tropisk område, og de første år, jeg prøvede den, var jeg ude i juleferien og høste den. Men ved at vælge ud og krydse, år efter år, står vi nu med en quinoa, som vi kan høste i slutningen af august. Der er sket meget inden for de senere år.”

”Fra 2016 kommer quinoaen for første gang i spil som kommerciel afgrøde i Danmark. Og jeg tror bestemt, at vi vil se en stor produktion på sigt.”

”Det er ikke det dyrkningstekniske, der bliver et problem”

Vi er kommet frem til, at det godt kan lade sig gøre at dyrke quinoa i Danmark.

Torsten Wetche, landmand

Det dyrkningstekniske har også spillet forskerne og landmændene et puds. Men nu ser det ud til, at de værste problemer er ryddet af vejen.

I de seneste fire år har en række danske landmænd deltaget i et forskningsprojekt om dyrkning af quinoa, hvor Sven-Erik Jacobsen også er involveret. Og det har været med blandet held. Men Torsten Wetche, som er en af de involverede landmænd, fik sidste år den mest succesfulde quinoa-høst, man hidtil har set i Danmark. Det skyldes en kombination af forskellige teknikker og maskiner.

Torsten Wetche understreger, at det produktionstekniske endnu ikke er helt på plads, men siger:

”Vi er kommet frem til, at det godt kan lade sig gøre at dyrke quinoa i Danmark. Vi skal have finpudset dyrkningsteknikken lidt, men det er ikke det dyrkningstekniske, der bliver et problem fremadrettet. Det handler mere om, hvordan markedet udvikler sig: Kommer der en efterspørgsel efter dansk produceret quinoa?”

LÆS HELE Fuldt tryk på den økologiske omstilling

Quinoa bliver begravet i ukrudt

Et af de største problemer har hidtil været, at quinoaen nemt bliver begravet i ukrudt. I Andesbjergene sørger et minimum af nedbør nemlig for, at der kun er ganske lidt ukrudt, som quinoaen skal konkurrere mod. Og derfor er quinoaen som udgangspunkt ikke skabt til at konkurrere med det danske ukrudt.

Torsten Wetche fortæller:

”Quinoa er utroligt langsomt voksende i starten. Den kommer op efter fire dage, og så står den nærmest stille i en måned, hvor den kun sender rødder ned. Og hvis ikke man kan holde den ren i den periode, så forsvinder den bare i ukrudt. Men sidste år brugte vi en radrenser (en maskine, der renser mellem planterækkerne, red.) til at rense omkring quionaen, mens den er mikrolille - ind til to-tre centimeter op til rækkerne.”

Bageriet Aurion er klar til dansk quinoa

Jeg vil ikke være overrasket, hvis vi køber 20-30 tons dansk produceret quinoa om året om et par år.

Jørn Ussing Larsen, Aurion

Jørn Ussing Larsen er produktionsdirektør i bageriet Aurion, der sælger forskellige quinoa-produkter til det danske marked – blandt andet quinoabrød, -småkager og -mysli. Indtil videre har Aurion købt quinoaen fra Sydamerika, men bageriet er klar til at købe dansk quinoa.

”Hvis der lige pludselig ligger 20-30 ton dansk produceret quinoa, så bruger vi de penge, vi skal bruge, på det. Vi har et glutenfrit lokale og et glutenfrit renseri. Og jeg vil ikke være overrasket, hvis vi køber 20-30 tons dansk produceret quinoa om året om et par år,” siger Jørn Ussing Larsen og tilføjer:

”Det eneste område, hvor dansk quinoa ikke kan hamle op med det fra Sydamerika, er på lithium-indholdet.”

LÆS HELE At brænde barrikader af er en samtale i Frankrig

Over 100 kroner kiloet

Et af de forbrugersegmenter, quinoaen taler til, er dem, der gerne vil leve glutenfrit, fortæller Jørn Ussing Larsen:

”Der er meget stor interesse for at spise glutenfri produkter. Men folk, der lever glutenfri, får tit en lidt mangelfuld ernæring. Og der er quinoaen helt optimal, fordi den har en meget flot sammensætning af blandt andet protein.”

I skrivende stund koster rå quinoa dog typisk over 100 kroner kiloet. En meget høj pris, medgiver Sven-Erik Jacobsen. Men prisen vil falde, efterhånden som der forskes i dyrkningsmetoderne, vurderer han. Som han siger:

”Grunden til, at produktionen af hvede, ris og majs er så effektiv, er, at man har postet millioner og millioner af kroner i dem igennem 100 år.”

Voksende fokus fra forskere

Forskningen i quinoa tager også fart i andre europæiske lande, fortæller Sven-Erik Jacobsen.

”Quinoa er sådan en afgrøde, hvor du finder en række pionerer rundt omkring. Der er fx en i England, der har taget det op. Og en i Holland. Og nu begynder det nærmest at eksplodere, så nu skal alle lave noget med quinoa. Både forskningsmæssigt og rent kommercielt.”

En kommerciel produktion er ikke kun undervejs i Danmark. Også i Holland, Frankrig og England arbejder landmændene nu med quinoa.

Ingen ville registrere quinoaen

Der er aktuelt tre danske sorter på markedet, som alle er registreret hos NaturErhvervsstyrelsen i Sven-Erik Jacobsens navn . Men Sven-Erik Jacobsen fortæller, at han ikke selv har kommercielle interesser i quinoaen.

”Jeg har spurgt alle frøfirmaer herhjemme, om de ville registrere vores danske quinoa-materiale. Men der var der ingen, der ville,” fortæller Sven-Erik Jacobsen og tilføjer:

”Min hovedinteresse er forskningen. Det andet kom med, fordi jeg var nødt til det.”

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Forbrug