Når jeg spørger, så er det fordi et lam, et slagtesvin og en fedekalv med deres respektive vægtklasser på henholdsvis 22, 88 og 146 kg kan symbolisere nogle af de tal, der har været fremme i diskussionen om vores kødforbrug.

Tallene er ikke taget ud af det blå, men stammer fra forskellige nationale og internationale fødevareinstitutioner, der har opgjort danskernes kødforbrug til alt mellem 22 og 146 kg.

Danskernes forbrug af kød bliver jævnligt behandlet i medierne. Senest i forbindelse med en klumme på klimasitet Concito.dk og en artikel på Altinget.dk. Heri stod, at danskerne er det mest kødædende folkefærd på kloden. Efter et par dage blev sætningen ændret til ”et af de mest kødspisende folkefærd i verden.”

Kød er yt, uetisk, ulækkert
Når kødforbruget fylder i medierne, handler det om, at kød ikke længere, som før i tiden, handler om nydelse og det gode liv. For tiden er kød yt. Røde bøffer belaster klimaet, mener nogle. Og for meget kød belaster helbredet.

Derfor mener nogle meningsdannere, at kødforbrug er uetisk, og bøffen et symbol på det onde. For nylig hørte jeg om hjemkundskabselever, der insisterede på at have plastikhandsker på, når de skulle røre ved kød.

Men spørgsmålet er: Er vi overhovedet det mest kødspisende folk? De vidt forskellige tal, der kører rundt i nationale som internationale medier, er opgjort på vidt forskellig vis og på et mere eller mindre fejlagtigt grundlag. Det er derfor vanskeligt at sammenligne tallene med andre lande, der opgør deres kødforbrug på anderledes måder.

400 gram kød pr. dag til alle fra baby til olding
Et af tallene om danskernes kødfrådseri, der ofte bliver henvist til, stammer fra en rapport fra World Resources Institute, der i 2009 (med tal fra 2002) opgjorde, at danskerne spiser 146 kg kød om året.
Det svarer til, at hver dansker dagligt indtager 400 gram kød. Hver eneste dansker, fra baby til olding, tygger sig altså igennem en kødmængde, der svarer til en pænt stor steak hver dag.

Ifølge kosteksperterne kan det slet ikke lade sig at gøre at spise så meget kød hver dag. Selvfølgelig kan man finde mænd rundt om i kongeriget, der fylder 400 gram kød på motoren hver dag. Men for den almindelige dansker skal der ret mange daglige frikadeller og skiver af hamburgerryg til for at nå op på den vægt.

Tallet fra WRI er fremkommet ved at lægge den danske kødproduktion (slagtevægt) sammen med kødimporten (produktvægt) og trække kødeksporten (produktvægt) fra. Men tallet er problematisk, fordi det omfatter hele slagtekroppe inklusiv knogler og ben, som de færreste sætter tænderne i.

98 kilo med slagteriernes biprodukter
FN’s fødevareorganisation FAO opgjorde i 2009 danskernes kødforbrug på lidt samme måde, men fik tallet til 98 kg. FAO trak ben og knogler fra, men inkluderede stadig biprodukter fra slagteriproduktionen, som ikke bliver anvendt til fødevarer. Så heller ikke det tal er retvisende.

Danmarks Statistik regnede sig i 2009 frem til, at danskernes kødforbrug var 83,6 kg ved at korrigere for knogler, ben og biprodukter. Men tallet tager stadig udgangspunkt i den danske kødproduktion, og tallet er dermed er et tal for kød til rådighed.

Ifølge beregninger fra DTU Fødevareinstituttet spiser en voksen dansker derimod kun 48 kilo kød årligt. Kostforskerne på DTU laver kostundersøgelser ved at spørge danskerne, hvor meget kød de spiser, og ikke hvad de køber. En del af det kød, vi køber, ender i skraldespanden, svinder ind ved stegning osv.

Men er 48 kg et retvisende tal? Er vores svar på den slags spørgsmål sandfærdige? Eller spiser vi mere kød, end vi vil være ved.

Endelig har GFK Consumer Tracking opgjort indkøbet af kød til 22 kg pr dansker. Det tal er uden tvivl for lavt, da det alene omfatter indkøb af fersk kød, og ikke pålæg samt det kød man spiser uden for hjemmet.

LÆS OGSÅ: Markedsanalyse om kød (pdf) 

Produktionstal er ikke det bedste udgangspunkt for forbrug
Der er altså mange måder at opgøre et kødforbrug på. Og eftersom Danmark er et stort kødproducerende land, er produktionstallene måske ikke det bedste udgangspunkt for forbrugstallet.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, i hvor høj grad køernes prutten belaster vores CO2 regnskab, eller hvor mange røde bøffer, man kan spise uden helbredsrisiko. Men jeg kan opfordre til, at vi alle sammen – medierne inklusive – tænker os om og prøver at forestille os proportionerne, når vi behandler tal. Spiser vi et lam, en gris eller en kalv om året?

Gør vi det ikke, ender et forkert tal med at være det sande billede af danskernes kødvaner.

LÆS OGSÅ: Analyse om kødforbrug fra Landbrug & Fødevarer (eksternt) 

 

 


Tagget med Klima, Slagteri