I 90’erne skulle vi ’skrabe brødet’ og ’lette sovsen’.

Kampagnerne fra Levnedsmiddelstyrelsen skulle dæmme op med det overforbrug af fede mejeriprodukter, som - eksempelvis Karolines Køkken med sine populære kogebøger - havde efterladt danskerne i.

Det var budskaber, der virkede. Op gennem 00’erne faldt danskernes samlede energiindtag fra fedt i kosten,

Kogebogsforfatteren Anne Larsen skyllede oksekødet under den varme hane (for at skylle fedtet ud), og grøntsagsstængerne blev dyppet i creme fraichens slanke lillesøster, Fromage Frais.  

Fedt var fjenden, der skulle holdes nede for enhver pris.

Færre forbrugere undgår fedt

I dag skriver vi 2015, og fedtindtaget er tilbage på niveau med midten af 90’erne. Smør og fløde er ikke længere fyord, kokke betragter det som kvalitet, og i detailhandlen mejeriprodukter som ost, smør og fløde efterspurgt af forbrugerne.  

I en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Mejeriforeningen i foråret 2015 svarer 30 pct. af respondenterne, at man skal undgå fede fødevarer. I 2009 var det 51 pct.

23 pct. svarer i undersøgelsen, at det er vigtigere, at maden smager godt, end at den er sund. I 2009 var det 17 pct.

Fødevare-trendspotteren og iværksætteren, Cathrine Frederiksen mener, at det dels hænger sammen med tidens slanketrends, hvor LCHF-kure (Low Carb – High Fat) er blevet populære – stærkt inspireret af Dr. Robert C. Atkins kostkoncept, hvor kulhydrater er skurken og fedt og protein til gengæld kan indtages i store mængder.

LÆS OGSÅ Lav-kulhydratkure forstyrrer fertiliteten

Ægte fedt er trendy

”Fokus er skiftet. Fedt er ikke en synder på samme måde som før. I befolkningens opfattelse er fedt ikke lige så syndigt som kulhydrater. Det er som om sundhed er blevet omdefineret - det er ok at spise fløde og smør og så til gengæld skrue ned for brød og pasta,” siger Cathrine Frederiksen.

På den anden side er der også en trend i samfundet, hvor det hele ifølge Catrine Frederiksen skal være så oprindeligt og autentisk som muligt:

”Hvis vi skal have jordbær med fløde, skal det være rigtig fløde, og når vi drikker mælk, skal det smage af rigtig mælk.”

En af dem, der kan siges at bære en del af ansvaret for fedtrevolutionen er tv-kokken og restauratøren Adam Price. Han har om nogen – sammen med sin bror James, og før dem faderen John, været med til at få de kulinariske egenskaber ved smør og fløde frem i lyset igen og sparer ikke på de pågældende råvarer i sine opskrifter. Udtrykket ’rigeligt smør’ er blevet synonymt med Pricerne.

Price: Det handler om gode råvarer

Adam Price mener ikke, at budskabet om rigelig smør er med til at lede danskerne i fordærv.

”Jeg synes selvfølgelig, det er problematisk, at der er flere og flere overvægtige danskere. Men når man ser på, hvad kloge fødevare- og fedmeforskere mener, så er det formentlig ikke fedtet men sukkeret, der er den helt store synder. Vi spiser for meget sukker, og vi spiser for meget præ-fabrikeret mad, som vi ikke kender sammensætningen af,” siger Adam Price og understreger, at undervisning i ordentlig madkultur vil være det rigtige sted at starte allerede i folkeskolen.  

”Forhåbentlig kan folk se, at vores madprogrammer i virkeligheden ikke handler om at gå amok i smør, men rent faktisk om at lave sin mad selv fra bunden, af ordentlige råvarer. Vi prædiker dybest set begejstring for håndværket og de gode produkter. ”

LÆS OGSÅ Maskuline mænds madvaner frustrerer myndighederne

Selvforkælelse med smør og fløde

Trendspotter Cathrine Frederiksen har observeret, at flere bagere skilter med, at de bruger rigtig smør frem for margarine, og at den fede jerseymælk bliver hypet på restauranter og cafeer. Hun påpeger, at der i øjeblikket er en tro i samfundet på, at de fuldfede produkter er mere ægte end light-produkter.

Derudover er der en form for selvforkælelse involveret, mener hun, som vi kollektivt har brug for, fordi der er et så massivt fokus på sundhed i vores kultur og så meget fornægtelse af kalorieholdige fødevarer.

”Når vi endelig skal være usunde, går vi ’all in’ på det usunde og tager den rigtig tykke flydende chokoladekage, og så føler vi, at vi har fortjent kalorierne,” siger Catrine Fredriksen.

Arla har lanceret fløde på 50 pct.

Den tendens er ikke gået ubemærket forbi Arla Foods.

Marketingdirektør Jakob Knudsen fra Arla Foods Danmark fortæller, at mange af de fuldfede produkter sælger bedre i dag, end de har gjort længe. Det gælder smør og sødmælk og til dels også fløde.

”Jeg tror, danskerne er ved at få et mere velbalanceret billede af de fuldfede produkter og mere ser det i en helhed. I en afbalanceret kost er der også plads til de fede produkter som fløde, smør og creme fraiche.”

Arla har blandt andet været med til at lancere flere ’double cream’-produkter, fløde med fedtprocenter på omkring 50 (hvor den velkendte piskefløde ligger på 38 pct.) på det danske marked.

Det er et produkt, der er blevet til i samarbejde med - og på grund af efterspørgsel fra - gourmetkokke, der ville have et produkt med mere kraft og smag, forklarer marketingdirektøren. Produktet har også nået detailhandlen gennem et samarbejde med De fem Gaarde og Coop.

Fedt er fest, skyr er hverdag

Det er ikke ensbetydende med, at de fedtfattige produkter ikke længere trender. Et produkt som Skyr sælger stadig rigtig godt, fordi den har et højt indhold af protein samtidig med, at den har et lavt fedtindhold.

”Der har været en Price/Blomsterberg-effekt (Mette Blomsterberg, konditor red.), som har promoveret både smør og fløde i forbindelse med madlavning og kager. Jeg tror, det vil fortsætte, men de fleste mennesker er klar over, at det ikke er til hverdag,” siger Jakob Knudsen fra Arla Foods:

”Det kan harmonere med, at du til hverdag spiser skyr, og så i weekenden er der plads til smør og fløde. Det er ikke to modsatrettede ting. Danskerne føler, at de selv kan dosere og balancere, hvad der er sundt for dem.”

Fedtforbruget er steget

I 1995 fik den voksne del af befolkningen ifølge de nationale kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet 39 pct. af deres energi fra fedt. I årene efter ernæringskampagnerne, der havde fokus på at nedsætte fedindholdet i kosten, faldt energiandelen fra fedt til 34-35 pct. op gennem 00’erne.

I den nyeste kostundersøgelse fra 2013 får befolkningen 38 pct. af deres energi fra fedt.

Det er ikke et niveau, som isoleret set udløser bekymring hos Fødevarestyrelsen, fordi de officielle anbefalinger har ændret sig siden 90’erne.

Hvor man dengang anbefalede at max 30 pct. af energien skulle komme fra fedt, lægger man nu større vægt på kvaliteten af fedt end på mængden. Og her er smør og fløde ikke med blandt de fødevarer, vi ifølge Fødevarestyrelsen bør spise mere af.

Vi får for meget mættet fedt

DTU Fødevareinstituttet har i deres anbefalinger redegjort for, at for meget mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Og da de væsentligste kilder til mættet fedt i kosten er smør/blandingsprodukter, ost, mælkeprodukter, kød og kødprodukter, er det der, der skal skæres.

Knapt halvdelen af det mættede fedt i danskernes gennemsnitskost kommer fra mælkefedt.

”Du må gerne må få mere fedt. Bare det er det rigtige. Det vil sige at bytte smør og blandingsprodukter ud med plantefedtstoffer som raps- og olivenolie, at tænke over, hvor meget ost, man spiser, og ellers begrænse det mættede fedt, hvor det smagsmæssigt vil være fint at gøre det,” siger Else Molander, kontorchef, Fødevarestyrelsen

LÆS OGSÅ Mættet fedt – ven eller fjende af hjertet?

’Let sovsen!’ ville ikke virke i dag

Ida Husby var projektleder på ernæringskampagnerne fra Levnedsmiddelstyrelsen i 90’erne. Hun mener, kostundersøgelserne viser, at det rent faktisk er muligt at ændre befolkningen kostvaner med kampagner.

Dengang blev der lagt vægt på, at det skulle være mad, som almindelige mennesker kunne lide, og så skulle rådene være operationelle, eksempelvis ’Skrab brødet’.

”Vi ville gerne sige, det er ok at spise kød og kartofler med sovs. Boller i karry, medisterpølser og hakkebøffer med sovs. Det var retter, som rigtig mange godt kunne lide, og så prøvede vi at twiste dem, gøre det sundere ved at bruge mindre fedt og flere grøntsager og få dygtige kokke og madskribenter til at udvikle opskrifterne,” siger Ida Husby.

Til gengæld mener hun ikke, at de samme kampagner ville virke i dag:

”Jeg tror aldrig, man kan gentage kampagner. Hvis de skal være relevante, skal de forholde sig til den tid, de er en del af. Når jeg tænker tilbage på de kampagner vi lavede i 90’erne, var de meget tidstypiske, men også frygtelig gammeldags. ”

Let Sovsen, Jensen!

Fødevarestyrelsen satser på fisk og fuldkorn

I Fødevarestyrelsen afviser kontorchef Else Molander også, at ’Let sovsen, Jensen!’ ville fungere i dag.

”Den slags kampagner har ikke den samme appel til befolkningen i dag, som de havde dengang. Det ville ikke virke at få sådan en opskriftsbog ind af døren, da det er nogle andre informationskilder, man kigger på i dag. I dag benytter forbrugerne sig eksempelvis i langt højere grad af elektroniske kilder,” siger Else Molander.

Hun understreger, at Fødevarestyrelsen i stedet anbefaler en sund og varieret kost med flere grøntsager, fuldkorn og fisk, da det vil give mindre plads til fede mejeriprodukter og få indtaget af mættet fedt til at falde.

 


Tagget med Fødevareforsyning, Food service, Forbrug, Mejeri, Sundhed, Sygdom