I Silkeborg har en skoleleder en vision om fremtidens folkeskole.

Skolen har været med i flere forskningsprojekter om at fange børns interesser fra de begynder i skolen til de forlader den efter 9. klasse. For at gøre det har skolen allerede lavet en masse om - blandt andet ved at opføre et nyt radio- og tv-studie, et minilaboratorium og andre moderne læringsrum.

Derudover har de en drøm om at skabe et moderne involverende køkken, hvor klasserne er med til at lave maden sammen med det fuldtidsansatte køkkenpersonale.

Dagligt varmt måltid til børnene

Formålet er at give børnene maddannelse og mod på at lave mad, samtidig med at der kommer varme og lækre frokostretter på bordene.

”Det her skal ikke være en kantine, men en spisesal, hvor alle børn er med,” siger Kristian Toft, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg, der i øjeblikket søger om finansiering til at skabe madordningen.

Inspireret af efterskolemodel

Ideen er, at alle omtrent 520 børn på skolen skal have mulighed for at få et varmt måltid mad hver dag inspireret af ”efterskolemodellen”, som Kristian Toft kalder den. Sagen er imidlertid at en sådan model ikke er gratis.

”Vi vil meget gerne lave en abonnementsordning, men det er nødt til at koste penge. Samtidig skal det dog være sådan, at alle kan være med. Der håber jeg, at vi kan få en dispensation, så en enlig mor eksempelvis kan få kommunal støtte. En anden mulighed er naturligvis, at man må vælge vores skole fra, hvis ikke man vil være med, men den vej håber jeg ikke at gå,” siger Kristian Toft.

Projekt kører allerede på Gasværksvejens skole

Visionen på skolen i Silkeborg er allerede virkelighed andre steder i landet.
Gasværksvejens skole i København har i lidt over fire år kørt med en model som den Kristian Toft gerne vil udfolde.

”Madmod kommer i høj grad af at være med til at lave maden samtidig med, at det ligefrem er klassekammerater som maden skal præsenteres for,” siger Herman Fagerlund, udlært kok og køkkenleder på Gasværksvejens skole.

90 pct. økologiske måltider

”Vores måltider består af 90 pct. økologi og lægger vægt på at være veltillavet og veltilsmagt, ligesom retterne skal være varierede.”

Skolen har fået 470.000 kr. i offentlig støtte til ordningen på skolen, hvilket er det faste beløb skoler i Københavns Kommune kan få til at skabe en model som den på Gasværksvejens Skole. Dertil kommer forældrebetaling som varierer fra skole til skole. På Gasværksvejens skole betaler forældrene 20 kr. pr. måltid, hvoraf 10 kr. går til råvareindkøb og 10. kr. til administration, løn og lignende.

LÆS OGSÅ
Folkemødet: Hvem skal gøre Danmark sundere?

Alle skal i køkkenet – men frokosten er frivillig

Alle børn på skolen skal hjælpe til i køkkenet i en uge om året i tre år i træk. Dermed er 6-8 elever med i køkkenet ad gangen, men det er frivilligt, om de vil melde sig til at betale for at få et måltid til daglig. Det har dog vist sig at være populært også at smage på kammeraternes kokkeanstrengelser i køkkenet.

”Der er hele tiden kommet flere og flere til, der gerne vil tilmeldes. En tilmelding varer en måned ad gangen og består i et måltid – typisk varmt - til frokost for 20 kr. om dagen,” siger Herman Fagerlund og giver et bud på baggrunden for interessen:

”Vores projekt har i mange tilfælde givet oplevelser, der har styrket sammenholdet på tværs af klasserne, fordi vi blander elever på tværs af en årgang i køkkenet. Og så har det jo givet status, når man har prøvet et eller andet nyt som at tilberede og turdet spise blæksprutte i fællesskab eller lignende.”

LÆS MERE om madordningen på Gasværksvejens skole 

Københavns Madhus er begejstrede for ordningen

Madløsningerne begejstrer Anne-Birgitte Agger, direktør i fonden Københavns Madhus, der har til formål at skabe en sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum.

”De her madordninger er banebrydende, og de er så populære, at de fælles måltider erstatter madpakkerne. I København, hvor vi har 8 skoler med madskoleordninger og flere på vej, spiser mellem 60 og 95 pct. af eleverne madskolens mad – og det sker ved rigtige måltider, med kniv og gaffel, i spiserum og med den tid, der skal til. Ordningen skaber mere end bare mad, den skaber kultur, maddannelse og fællesskab. Jo flere der er med – jo bedre,” siger Anne-Birgitte Agger.

Intet forkert i at maden ikke er gratis

Hun ser ikke noget forkert i, at maden ikke er gratis.

”For mig er der intet principielt forkert i, at forældrene betaler for skolemaden - som de i øvrigt gør for maden i daginstitutionerne. Det vigtigste er, at der er udligning og tilskud til de dårligst stillede. Jeg ville ønske, at man på det her område kunne kopiere børnemadloven. Det vigtigste for mig er, at vi begynder at finde ud af, hvordan de omtrent 800.000 skoleelever i Danmark får tilbud om skolemad. Jeg synes ganske enkelt, det er uholdbart, og at vi er alt for rigt et samfund til at spise eleverne af med det, vi gør i dag.”

LÆS OGSÅ Skrot madpakken: Skolemad er fremtiden (hvor Anne-Birgitte Agger uddyber sine holdninger)

Madkundskabsunderviser: Helt rigtige vej at gå

Også madkundskabsunderviser Helle Brønnum Carlsen mener, det er den helt rigtige vej at gå. Hun har besøgt Gasværksvejens Skole og snakket med Herman Fagerlund om projektet, som hun ser fine perspektiver i. Til gengæld savner hun, at skolen kobler mere teori på.

”Den værste undervisning er netop at skille teori fra praksis. Praksis giver stor forståelse for tekniske færdigheder og systematisering, men svarer ikke på, hvordan fødevarerne opfører sig under forskellige forhold, og hvordan forskellige tilberedningsprocesser lykkes,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Giv børnene teoretisk undervisning ved siden af

Hun foreslår derfor, at børnene får teoretisk undervisning ved siden af og kobler det sammen med det praktiske arbejde i køkkenet.

”Tanken er netop at forklare, hvad der ligger bag og vise det med små isolerede eksempler. Hvorfor bliver yoghurten så tyk? Hvad gør varme ved frugt, hvad gør syre ved frugt? Når du forstår, hvad der kemisk sker i et køkken, kan du også forholde dig kritisk til det,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Køkken bliver udvidet så børn kan lære mere

På Gasværksvejens Skole er madordningen netop trådt i stedet for madkundskab, men ifølge Herman Fagerlund implementerer skolen teoretisk undervisning i projekter ved siden af forløbene i køkkenet.

”Vi prøver at efterkomme med undervisning, men det er rigtigt, at vi savner muligheden for at give børnene mere teori. Vi har dog flere spændende ting på vej,” fortæller Herman Fagerlund.

”Vores kantine bliver udvidet, så der kommer små mobile kogeøer med hjul, hvor børnene også kan lære om, hvordan det samlede måltid bliver til, så de ikke kun står med en lille del af processen. Derudover er jeg ved at tage en diplom i erhvervspædagogik og kigger selv på at lave undervisningsmateriale, så der er mere teori på vej. Det er dog ikke hensigten, at vi deler det op og giver madkundskabsundervisning for sig,” siger Herman Fagerlund.

LÆS OGSÅ Hvilket madland skal Danmark være?

Minister: Hver enkelt kommune bestemmer selv

Børne-, undervisnings-, og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby slår fast, at kommunerne har frihed til at oprette skolemadsordninger, hvis de mener, det er en god løsning for dem, men vil ikke derudover komme ind på, om det er i orden at ordningen er brugerbetalt og om dispensationsordninger til lavindkomstgrupper kan komme på tale.

”Sund mad er vigtig for elevernes indlæring,” siger Ellen Trane Nørby og supplerer:

”Den længere skoledag giver skolerne god mulighed for at sætte fokus på sunde madvaner og madviden i faget madkundskab og i tværfaglige aktiviteter, for eksempel i form af skolemadsordninger, hvor børnene hjælper med at lave mad i køkkenet. Madlavning kan også bruges til at lære andre fag som matematik og natur/teknik.”

LÆS OGSÅ Danskerne har igen fået smag for smør og fløde 

 


Tagget med Skole, Sundhed