Travle japanere strømmer over det enorme fodgængerfelt ’Shibuya Crossing’, der ligger foran Shibuya Station, et af Japans travleste steder. Menneskemængden, neonlys, enorme videoskærme og larm fra butikker, spillehaller og meget mere blæser de fleste turister omkuld.

Men står du som dansk turist og er blevet ramt af et kulturchok, kan du nu gå få hundrede meter væk fra det kaotiske centrum op ad en lille bakke. Her serveres en kold fadøl fra det danske mikrobryggeri Mikkeller, der i slutningen af august åbnede sin første bar i Japan.

”Jeg synes, det er det fedeste område, og jeg elsker at gå rundt deroppe. Der er så meget kvalitet, og det er så afslappet. Samtidig er det tæt på Shibuya Station og tæt på der, hvor tingene sker,” fortæller Mikkel Borg Bergsø, stifteren af Mikkeller. Han fik vist 10 forskellige steder, men var ikke i tvivl da den lokale samarbejdspartner viste baren frem.

Hvis du tror, at Mikkellers beslutning om at placere en bar midt i Tokyo er på baggrund af en klassisk forretningsmodel, så kan du godt tro om igen.

”Det er 100 pct. passion,” siger han sikkert og gentager ”100 pct.”
Baren i Tokyo blev til grundet Mikkel Bergsøs passion for Japan og Asien. Mikkeller-baren i Tokyo er den tredje i Østen. De to andre ligger i Bangkok og Seoul.

Men træder man ind på baren i Tokyo, har Mikkeller forsøgt at kombinere stilen fra den oprindelige Mikkeller-bar, som ligger på Vesterbro, med den japanske stil.

Resultatet er blevet en ”uformel og afslappende bar,” hvis man spørger Carina Frank fra Danmark, der for tiden er bosiddende i Tokyo, da hun er praktikant på Danmarks Ambassade i Japan. Før hun rejste til Tokyo, boede hun på Vesterbro. Men når hun besøger baren, er det lidt som at komme hjem:

”Jeg kan se rigtig meget vesterbro’sk’ i Mikkeller. Og Vesterbro-atmosfæren går faktisk rigtig fint i spænd med den japanske stil og mentalitet. Det er noget yderst trendy over både Vesterbro og Tokyo, og man kan sige, at denne kombination går op i en højere enhed på Mikkellers bar.”

Moe, en japansk pige bosiddende i Tokyo, har også besøgt baren og påpeger ligeledes den skandinaviske stil. Og den afslappede stemning står i kontrast til den kaotiske stemning, der hersker i Shibuya, hvor der, ifølge hende, er ”for mange mennesker og for meget støj.”

Detaljerede myndigheder

Siden åbningen i august er med Mikkel Bergsøs egne ord det gået ”sindssygt godt” med at få langet øl over disken på baren. Men det er knap så simpelt at få leveret øllen til Japan og om bag disken.

”Japan har nogle lidt sjove krav, som man ikke møder i andre lande,” fortæller Mikkel Bergsø.

Altså fødevaremyndighederne har en høj kontrol?

”Det er detaljegraden, som de skal have oplyst. For eksempel skal de kende opskrifterne på vores øl. Det er jo helt åndssvagt. Det giver slet ikke nogen mening fordi, de aldrig kan tjekke om de er rigtige.”

Hos fødevareafdelingen på Danmarks Ambassade i Japan, der hjælper danske virksomheder med at eksportere fødevarer til Japan, kan man nikke genkendende til Mikkellers erfaringer.

”Generelt er japanernes tilgang til fødevarer kritisk. Det gør, at Japan på nogle områder har strengere regler vedrørende tilsætningsstoffer end eksempelvis EU har,” fortæller Lene Mølsted Jensen, der er ansat som statskonsulent ved fødevareafdelingen på Danmarks Ambassade i Japan.

Samtidig har Japan traditionelt set beskyttet deres nationale landbrugssektor, hvilket kan være medvirkende til, at kontrollen af udenlandske fødevarer er høj, oplyser ambassaden.

Mikkeller er et fantombryggeri, hvilket vil sige, at virksomheden ikke selv ejer bryggerianlæg men derimod lejer sig ind på bryggerier. Mikkeller foretrækker at få sin øl produceret lokalt i de lande, som den sælges i. Men det afhænger af en række faktorer, herunder kvalitet, fortæller Mikkel Bergsø.
På nuværende tidspunkt importeres al den øl som Mikkeller sælger i Japan. Den kommer primært fra Europa, hvor det meste produceres i Belgien.

Gang i ølsalget

Ølentusiaster vil kende Mikkellers øl som eksperimenterende. Helt tilbage i opstarten blev bryggeriet kendt for en såkaldt kaffestout. I dag i Tokyo serveres en Belgian Ale med det finurlige navn ’Årh Hvad?!’, som er lagret på fade, der tidligere er brugt til kirsebærvin. Trods de alternative øl når bryggeriet bredt ud, hvilket omsætningen i 2014 på hele 130 millioner kroner vidner om.

Og japanerne har også taget Vesterbros øl til sig. Da japaneren Moe besøgte baren, var den tæt pakket, hvilket dog ikke afskrækkede hende. Hun synes, at Mikkeller skiller sig ud fra de andre barer, som hun kender. Den afslappede, skandinaviske atmosfære på baren samt det store og unikke udvalg tiltrækker. Moe gætter på, at det også er det, som tiltrækker de andre japanske gæster.

Mikkel Bergsø ser de japanske kunder som enormt nysgerrige og dedikerede, der, ligesom Moe, vil have en speciel smagsoplevelse. Derfor vurderer han, at Mikkellers egenproducerede øl står godt til den japanske forbruger, der søger en unik oplevelse.

Det stemmer helt overens med fødevareafdelingen på Danmarks Ambassade i Japans erfaringer, der desuden oplyser at den gennemsnitlige japanske forbruger har et højere madbudget end den gennemsnitlige dansker. Det er på trods af, at danskere har en højere disponibel indkomst. Det vidner om, at den japanske forbruger prioriterer fødevarer, herunder særligt kvaliteten, højt. 

Ifølge ambassaden udgør eksport af fødevarer, herunder særligt svinekød, omkring 40% af den danske vareeksport til Japan. I 2012 svarede det til lige knap fem milliarder kroner.

 


Tagget med Forbrug