På den ene side af metrostationen ligger de tårnhøje DR-bygninger i al deres overdådighed. På den anden side anes en indhegning med have-lignende gevækster. Det er Sundholm Byhave.

”Det her med at være udsat, det ophæves her. Det er jo egentlig lige meget, om man er hjemløs, eller om du har en lejlighed. Alle er på lige fod,” siger Emil Strøh, der er daglig leder af Sundholm Byhave og arbejder for Aktivitetscenter Sundholm, et center for hjemløse.

Hjemløse passer haven og vander bedene i Sundholm Byhave, der ligger på den gamle drivhusgrund på Sundholm. og er blevet til i samarbejde mellem Sundholms Aktivitetscenter og Sundholmskvarterets Områdeløft.

Her er ca. 60 plantekasser organiseret i rækker. Og så er der fælles drivhus, fællesrum og andre fælles faciliteter. Sundholm Byhave er et af mange forskellige bud på en københavnsk byhave, og det særlige for den er, at hver kasse tilhører en familie eller person.

LÆS OGSÅ  Der gror agurker på stenbroen

Byhaverne giver mere end grøntsager

Udover radisser, salat og squash kan byhaver som Sundholm give havebrugerne en mere lykkelig tilværelse, fortæller lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør i tænketanken Dansk Lykkeforskningsinstitut.

”Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nogle sociale relationer, der har en stor betydning for lykkeniveauet hos folk, ” siger Wiking.

Lykkeforskningsinstituttet har undersøgt, hvad der gør folk lykkelige, og fundet frem til at faktorer som genetik, alder, indkomst og relationer har indflydelse på vores lykkefølelse. I sin lykkeforskning fandt Meik Wiking ud af, at der er en sammenhæng mellem lykke og følelsen af at være tilknyttet lokalsamfundet.

LÆS OGSÅ  Bornholmere mærker øget interesse for lokale fødevarer

Byhaverne mindsker følelsen af ensomhed

Målinger viser, at op mod 15 pct. af danskerne oplever ensomhed i hverdagen. Fordi byhaverne virker på så mange platforme, er de ifølge Meik Wiking et godt middel til at imødegå ensomhed. Wiking påpeger, at andre muligheder i det offentlige rum ikke er tilsvarende inkluderende.

”På en legeplads skal man have et barn for at komme, og i tennisklubben skal man kunne spille tennis, i en byhave skal man som udgangspunkt ikke have færdigheder, det kræver ikke så meget at stikke fingrene ned i mulden,” siger han.

Også årstiderne er afgørende for at afhjælpe ensomheden. Det er særligt i forårs- og sommermånederne, at ensomheden kan føles ubærlig, fordi det bliver tydeligt, hvordan andre mennesker hygger sig i fællesskaber udendørs, siger Meik Wiking. Derfor passer det som hånd i havehandske, at aktiviteterne i en have foregår i på de årstider.

LÆS OGSÅ  Gårdmælk hitter hos forbrugere

Det fælles sprog er ikke vigtigt i byhaverne

Sundholm Byhave huser 15 forskellige sprogrupper, deriblandt en pakistansk kvindegruppe. Det er en af fordelene ved byhaverne, at man ikke behøver at tale samme sprog verbalt, men kan kommunikere og opnå fælles succeser trods sprogforskelle, mener daglig leder Emil Strøh.

Også ifølge Meik Wiking er det vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at vi indgår i fællesskaber på tværs med folk, der ikke nødvendigvis ligner os selv i forhold til uddannelse og økonomi:

”På vores velstandsniveau er det langt hen ad vejen de sociale relationer, der afgør, om folk føler sig lykkelige, og det er en af de ting, vi skal arbejde med for at løfte livskvaliteten. Byhaver kan være et middel til at arbejde med den udfordring,” siger han.

I byhaver mødes man om noget andet

Sia Boesen var projektleder på Sundholm Byhaveprojekt i opstartsfasen. Boesen arbejder med kommunale byfornyelsesprojekter og mener, at lokalpolitikerne har fået øjnene op for byhavernes potentiale i udvikling af lokalsamfundene. Haverne skaber ansvarsfølelse og ejerskab, og giver folk mere respekt for området.

”Byhaver kan noget helt særligt. En af grundene er, at man er sammen om noget fælles tredje. Det handler ikke om, hvem du er, og hvad du kan, men om, at vi kan lære noget sammen,” siger hun.