”Interessen er fuldstændig overvældende. Det er helt tydeligt, at det også er på baggrund af den nye skolereform, at flere lærere henvender sig. De har fået en ny udfordring, der handler om, at de skal åbne skolen op,” mener Daniel Hervik, projektkoordinator på Haver Til Maver. 

Især i Odense Kommune mærker Haver Til Maver, at lærerne efterspørger besøg, fortæller Peter Høgedahl, der er projektleder i Odense:

”Projektet er fuldstændigt overtegnet, og næste år er der flere der gerne vil deltage, end vi reelt har plads til.” 

LÆS OGSÅ Madarrangementer til børn hitter

Krav om undervisning i virkeligheden

Den Åbne Skole er et af nøglebegreberne i skolereformen, der trådte i kraft ved begyndelse af det nye skoleår. En af målsætningerne for Åben Skole er, at undervisningen i højere grad skal finde sit fodfæste i de aktiviteter, der foregår i lokalsamfundet og uden for skolens linoleumsgulve.

I LF Skoletjenesten hos Landbrug og Fødevarer formidler man kontakt mellem lærere og landmænd, som kunne tænke sig at give skolebørnene et indblik i, hvordan yver bliver ymer eller havren kommer i hus. Her har man også oplevet en tiltagende interesse fra lærerne, på trods af, at det nye skoleår har budt på megen forvirring for lærerne, oplyser Ida Binderup, projektleder ved LF Skoletjenesten. 

Michael Jensen, der er leder på Viborg Skole har i flere år stået for at koordinere mellem lærere og gårdbesøg. Han mener, at man længe har været god til at komme ud med klasserne, men oplever også, at der med skolereformen er lagt op til ændringer og en øget interesse fra lærerne: 

”Skolereformen lægger op til, at der sker noget. Lærerne har fået et stort ansvar for at få løst den opgave, det er at skabe en anderledes undervisning,” mener Michael Jensen. 

LÆS OGSÅ Bybørn skal også vide hvor guleroden kommer fra

Mere praktisk undervisning uden for skolen

De længere skoledage gør det lettere for lærerne at planlægge ture ud af huset, fordi der ikke er den samme bagkant på, mener Nanna Lohman, der er skoleleder på Holuf Pil Skole i Odense og bestyrelsesmedlem i Haver Til Maver Odense. 

Lohman siger, at det især er fordybelsesdagene, der giver god mulighed for at komme ud af døren og stikke fingrene i jorden. 

”Vi har seks sammenhængende timer hver onsdag, hvor vi ikke er bundet af, at klokken ringer mellem hver time. Vi kan lave dagen til en anderledes dag,” fortæller hun. Her har man etableret egne haver rundt om skolen, og det passer godt på skolereformens målsætning om at inddrage mere praktisk undervisning.

”Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi laver praksis ud af nogle af de ting, som vi før lavede i klasselokalet.” siger Nanna Lohman.

LÆS OGSÅ Gymnasium sætter bearnaise på skoleskeamet

Interesse for naturen er en generel tendens

Selvom Københavns Skolehaver også oplever voksende interesse og ventelister både sommer og vinter, ser formanden Camilla Friederichsen det ikke som et resultat af skolereformen, men snarere som en afleder af en overordnet nysgerrighed for natur, landbrug og madproduktion:

”Jeg tror mere på, at der er en generel tendens for det grønne. Vi har haft ventelister gennem fire år, og de lærere, der gerne vil bruge det, har altid brugt det,” siger hun.

Camilla Friederichsen ønsker lige som Thomas Høgedal, at der i fremtiden vil blive sat flere penge af til skolehave-projekterne.

”Det er jo også et økonomisk spørgsmål. Viljen og interessen er der helt klart hos lærerne, men de skal lige lande i den nye skolereform, og vi skal have åbnet flere have-stationer,” mener Thomas Høgdal.

 


Tagget med Landbrug, Skole