Ny nordisk hverdagsmad forbedrer sundheden markant hos overvægtige sammenlignet med almindelig dansk hverdagskost.

Det viser nye forskningsresultater, der i eftermiddag bliver fremlagt af forskningscenter Opus på Københavns Universitet. Men ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard var det overhovedet ikke nødvendigt at lave en stor undersøgelse for at nå til den konklusion.

”Resultaterne er ikke så underlige. Man behøver ikke et forskningsstudium for at regne dem ud,” siger Per Brændgaard.

Projektet har undersøgt 181 overvægtige danskere, der dagligt har spist enten dansk hverdagsmad eller ny nordisk hverdagsmad over et halvt år. Resultaterne viste tydeligt, at den nye nordiske hverdagsmad forbedrede sundheden på en række parametre for deltagerne.

Tabte sig knap 5 kg i snit
Således tabte gruppen, der fik ny nordisk hverdagsmad sig i gennemsnit 4,7 kg, mens den anden gruppe tabte sig 1,5 kg i snit. Dertil fik gruppen, der spiste ny nordisk hverdagsmad, et lavere blodtryk og mindskede risikoen for diabetes. Resultater som ph.d.-studerende Sanne Kellebjerg Poulsen ved Københavns Universitet betegner som ganske overbevisende.

”Resultaterne har faktisk været bedre, end vi forventede, og kombineret med, at vores forsøgspersoner har fortalt, at de rigtig godt kunne lide den Nye Nordiske Hverdagsmad, er det rigtig positivt,” siger Sanne Kellebjerg Poulsen.

LÆS OGSÅ Kvinder er sundere end mænd

Forventelige resultater
Per Brændgaard mener dog mest af alt, at resultaterne er et udslag af en sundere kost, der i vid udstrækning lægger sig op ad kostrådene.

”Hvis man ser på forskellene i de to kostsammensætninger og sammenligner det med, hvad anden forskning har vist om, hvordan kosten påvirker vægtregulering, er det helt forventeligt. Den nye nordiske mad indeholder færre kalorier pr. 100 gram og flere kostfibre, som giver god mæthed. Desuden er der mindre mættet fedt og sukker i. Så de har fået sundere kost, hvilket også er til at aflæse et halvt år efter,” siger Per Brændgaard.

Derudover er forskningsresultaterne, ifølge Per Brændgaard, ikke nemme at overføre til danskerne, fordi forskerne har opstillet nogle ekstraordinære vilkår.

”Inden for forskning taler man om ekstern og intern validitet. Fra det her forsøg ved vi nu noget om de fysiologiske virkninger, men vi ved ikke noget om, hvordan det vil fungere eksternt, når folk skal efterleve det. For ser man det fra et pragmatisk perspektiv er vilkårene, der blev opstillet her, jo urealistiske,” siger Per Brændgaard.

LÆS OGSÅ De nye kostråd skal ud til danskerne

Forsøget skildrer langt fra virkeligheden
Han hentyder til, at testpersonerne fik kostvejledning og særlige råd til tilberedning. Og især at forsøgspersonerne hver dag hentede råvarerne i en særligt oprettet butik, hvor varerne allerede var samlet og blev overvåget af diætister. Sådan er det langt fra i virkeligheden.

”Men der findes ingen supermarkeder, hvor du kan gå ud og handle de her varer på ét sted. Man skal selv køre rundt til lokale gårdbutikker, og der er mange, der bor i byer. Der er en hel læringsproces i det. Den sociologiske forskning viser, at ny nordisk mad er komplet umulig for almindelige mennesker med en almindelig hverdag,” siger Per Brændgaard.

LÆS OGSÅ Gamle kostråd var dårlig kommunikation

Opus: Ingen begrænsninger i energiindtag
Sanne Kellebjerg Poulsen er enig i, at det ikke er overraskende at testpersonerne, der fik ny nordisk mad, tabte sig. Men hun understreger, at der ikke var begrænsninger for, hvor meget forsøgspersonerne måtte spise.

”Det er jo et ad libitum studium, hvor vi har styret kostsammensætningen, men ikke energiindtaget. Begge grupper har altså fået lov til at spise, til de var mætte. Derfor er energiindtaget og tætheden opstået spontant,” siger Sanne Kellebjerg Poulsen.

LÆS OGSÅ Nordisk mad får sambarytmer

Muligt at overføre til danskerne
Er det ikke svært at overføre principperne til hverdagen, fordi råvarer til at lave ny nordisk mad netop er sværere at finde i butikkerne end almindelig dansk hverdagsmad?

”Det er en udfordring, men jeg synes vi er rigtig langt med udbud. Opus startede jo i 2009, hvor det blev defineret, hvad ny nordisk hverdagsmad er, og der er sket meget siden dengang med udbuddet af nye nordiske fødevarer. En stor del er i dag tilgængeligt i et velassorteret supermarked, og selv om der stadig er noget, man skal hente i specialbutikker, tror jeg, der er mange, som faktisk tager den tur. Derfor tror jeg ikke, problemet er så stort længere.”

LÆS OGSÅ undersøgelsen fra Opus med ny nordisk mad-resultaterne




 


Tagget med Sundhed