Bøfferne ser ens ud, når de ligger der side om side i køledisken. Men der er en forskel. Nogle bøffer er helt anonyme, og forbrugeren skal lede længe for at finde ud af, hvilket land de overhovedet kommer fra. På andre er der klistermærker med danske flag, så selv den travle forbruger ikke er i tvivl. Og så er der bøffen, hvor du får fortalt hele historien om bøffens vej fra jord til bord.

Historiefortællingen om vores fødevarer er især dukket frem i løbet af det seneste årti. Det fortæller Lars Aarup, analysechef i Coop:

”I dag vil vi vide, at den kalv, jeg tygger på, er opdrættet af Jens Kristensen i Sønderjylland, at den har gået på den og den mark, og at den har spist den type hø. Vi har fået en større bevidsthed om, hvad vi putter i munden, så vi kan ranke ryggen og nyde maden med god samvittighed.”

For ti år siden kunne vi ikke sælge de historiefortællende fødevarer, som koster lidt ekstra, fortæller Lars Aarup. Han ser ny nordisk mad som en af de faktorer, der har skubbet den historiefortællende fødevaretrend fremad og fået forbrugerne til at efterspørge varer af bedre kvalitet.

LÆS MERE Elitær klappebamse eller folkelig succes?

Discountkunder vil også have kvalitet
Tidligere var en gulerod en gulerod for de fleste forbrugere. Men kvalitet interesserer os i stigende grad, som nu er villige til at slippe flere kroner, hvis guleroden er ekstra sprød og sød. Det fortæller Gitte Gross, der afdelingschef på DTU Food.

”Der er, på trods af krisen, en vedvarende interesse for fødevarer af høj kvalitet. Selvfølgelig er der segmenter i befolkningen, som ikke har råd til high-end-produkter eller prioriterer deres økonomi på det. Men interessen understreges af, at der også i discountkæderne er fokus på økologi og andre kvalitetsprodukter.”

Det ser Gitte Gross som et tegn på, at forbrugerne nu accepterer, at der er forskel på fødevarer, og at det er i orden at betale lidt ekstra for god kvalitet.

LÆS MERE Ny nordisk mad giver turister men ikke eksportværdi

Forbrugere vil have sundere mad
Gitte Gross fortæller, at der samtidig er en tendens til, at forbrugerne ønsker nye og sundere produkter:

”Vi har lige lavet en undersøgelse om fastfood, der viser, at selv når det kommer til fastfood kan vi se, at mange forbrugere ønsker sundere alternativer og bedre kvalitet, så længe det ikke går på kompromis med den gode smag.”

Hun kan se, at danskerne gennem de sidste ti år er begyndt at spise lidt sundere. Vi spiser stadig for meget mættet fedt, men det er gået nedad, og samtidig er vi begyndt at spise mere frugt og grønt samt en smule mere fisk.

LÆS OGSÅ Eksport: Ny nordisk mad-resultat er gammel viden

Meyer: Forskning skifter fokus
En af hovedkræfterne bag ny nordisk mad er madentreprenøren Claus Meyer, der de seneste mange år har arbejdet for at udbrede ny nordisk mad. Han er ikke i tvivl om, at ny nordisk mad har haft en effekt, ikke kun for forbrugerne, men for hele den danske fødevarebranche:

”Vi har fået en voldsom mængde nye virksomheder, der sælger specialiteter, som er noget særligt i kraft af de steder, de kommer fra,” skriver Claus Meyer i en mail til foodculture.dk.

Grundlæggende har ny nordisk mad dog ifølge Claus Meyer en mere fundamental betydning for, hvor fødevareproduktionen i Danmark er på vej hen:

”Fødevareforskningen har (som følge af ny nordisk mad, red.) i overvældende grad skiftet fra ensidigt at fokusere på, hvordan vi fremstiller flere og billigere fødevarer, til hvordan vi fremstiller unikke fødevarer, der smager af Danmark.”

LÆS MERE Nordisk madbevægelse har givet danskerne smag for kvalitet

Ny nordisk mad kommer ikke til at dominere
Analysechef i Coop Lars Aarup har undersøgt Coops statistikker, hvor han har ledt efter effekten af de seneste ti år med ny nordisk mad. Men det har været en svær opgave at konkludere noget ud fra detailhandelens salgstal:

”Vi nåede frem til, at det er stort set umuligt at dokumentere noget som helst, for hvor skal vi lede henne? Der er ikke nogen overordnet tendens, og selv om vi sælger lidt mere selleri i en sæson, så ved vi ikke, hvordan fødevarerne bliver brugt hjemme i køkkenerne.”

Lars Aarup tror da heller ikke på, at ny nordisk mad kan omvælte det danske hverdagskøkken:

”Pasta, pizza og en lang række af danskernes helt store favoritter er dømt helt ude af ny nordisk mad. En trend, der er så gennemgribende i køkkenet vil aldrig have nogen chancer. Vi lader os inspirere, men nordisk mad vil ikke komme til at dominere i vores hjemmekøkkener.”

LÆS MERE Lokal er det nye nordisk

 


Tagget med Fødevaresikkerhed, Forbrug, Mærkning, Økologi, Sundhed