Mælkeduksene har stadig nok at se til på landets skoler, hvor de sørger for frisk mælk til klassekammeraternes rugbrødsmadderne, og har gjort det siden 1994, hvor ordningen blev indført på landsplan.

Det samme kan man ikke sige om den EU-støttede skolefrugtordning, der har kørt siden 2009. Som foodculture.dk kan fortælle har ressourcekrævende bureaukrati afholdt en lang række skoler fra at deltage i skolefrugtordningen.

Det har betydet, at dobbelt så mange skolebørn kunne have modtaget EU-støttet frugt over de seneste to år, hvis potentialet var blevet udnyttet.

Begge ordninger bliver administreret af NaturErhvervstyrelsen, og styrelsen er nu - efter fire år - klar til at gøre noget ved problemstillingen.

”Vi er nødt til at kigge skolefrugtordningen igennem og gøre det nemmere for skolerne at deltage,” siger Henrik Jacobsgaard, der er enhedschef hos Center for Projekttilskud, der er ansvarlige for skolemælk- og skolefrugtordningerne.

Mælkemand: Kopier fra skolemælksordningen
Niels Thorsen, der ejer Mælkemanden.dk, er leverandør af både mælk og frugt til ca. 30 danske folkeskoler i Nordsjælland. Han søger derfor EU-støtte til begge ordninger, men arbejdet med EU-støtten kan ikke sammenlignes.

”Det er langt mere indviklet med skolefrugtordningen, og det tager over dobbelt så lang tid at klare den opgave, selvom jeg har langt flere elever tilknyttet mælkeordningen,” siger Niels Thorsen.

Han undrer sig over forskellen i dokumentationsarbejdet, når det er de samme mennesker, der administrerer begge ordninger:

”De kunne godt kigge på, hvordan skolemælksordningen er strikket sammen. Det vil gøre det nemmere for alle parter,” siger Niels Thorsen.

Skolemælk.dk klarer alt bøvlet
Mejeriernes skolemælksordning, skolemælk.dk, klarer i dag ansøgnings- og dokumentationsopgaverne for ca. 1.450 skoler. Resten af skolerne er tilknyttet en kommunal skolemælksordning, eller også klarer skolerne arbejdet selv.

Leder af skolemælk.dk, Pia Hansen, er ikke i tvivl om, hvorfor skolerne vælger at bestille mælk igennem dem.

”Tilbuddet om en mælkeordning skal ikke være en arbejdsbyrde for skolerne, derfor klarer vi alt det administrative for dem, og det gør det nemt og overskueligt ,” siger Pia Hansen.

Samtidig er ansøgnings- og dokumentationsarbejdet i forbindelse med EU-støtten til skolemælk mindre tidskrævende end til skolefrugten.

”Vi udfylder dokumentationen pr. kvartal, og angiver hvor mange skoler og elever, der har modtaget mælken. Det er ikke det store arbejde,” siger Pia Hansen.

Skolefrugtordningen kræver derimod dokumentation tilsendt hver 60. dag.

NaturErhvervstyrelsen vil nu kigge skolemælken over skulderen
Syv firmaer er i dag angivet som leverandører af skolefrugt på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Det er dog kun skolefrugt.com (260 skoler tilknyttet) og mælkemanden.dk (30 skoler tilknyttet), der klarer ansøgnings- og dokumentationsarbejdet for skolerne. De fem andre har ikke længere ressourcer til at stå for arbejdet.

Det vil Henrik Jacobsgaard nu lave om på:

”Vi skal sætte os ned med leverandørerne og finde ud af sammen med dem, hvordan vi gør arbejdet nemmere. Det er jo tydeligt, at skolerne skal have nogen til at klare ansøgnings- og dokumentationsarbejdet. Og det skal gøres nemmere for leverandørerne og skolerne at udføre det arbejde.”

Henrik Jacobsen nævner også, at han vil arbejde for at ændre dokumentationskravet pr. 60 dage til pr. kvartal.

 


Tagget med EU, Mejeri, Skole