Kenyanske grønne bønner og indiske mangoer plejede at vække prestige ved middagsselskabet. Transporteret over adskillige farvande og med en smag af en eksotisk tredje verden, som de færreste havde besøgt, var importvarerne det, der gav os identitet.

“Hvis du ser på idealet i dag, så er det at lave hjemmelavet mad med sunde, lokale, ikke masseproducerede madvarer,” siger Arun Micheelsen, ph.d.i ny nordisk mad fra Københavns Fødevareinstitut.

To forskellige måder at købe lokalt på

Flere forskere er enige om, at der grundlæggende er to årsager til at købe lokal mad, som afføder to forskellige måder at forbruge på. Den ene er en reaktion på den konventionelle produktion og fødevareindustrien, og den anden er den romantiske historiefortælling om madkulturen.

Anders Riel Müller, der forsker i madbevægelser på Roskilde Universitet, påpeger, hvordan en fællesnordisk romanticisme, kommer til udtryk, når forbrugere og gastronomer gerne bruger fødevarer fra Grønland eller Nordnorge, mens nordtyske produkter ikke vækker den samme forestilling om autenticitet og oprindelighed hos forbrugeren. Fra et udgangspunkt om geografisk nærhed, ville det være mere hensigtsmæssigt at bruge råvarer fra f.eks. Polen og Tyskland. Det er geografisk tættere på Danmark.

Ifølge Jon Fuglsang, madsociolog på professionshøjskolen Metropol, kommer det til udtryk i den måde, producenterne markedsfører den lokale mad:

”Det ses blandt andet også i den æstetisering, der er af lokale produkter, hvor etiketterne ofte skaber referencer tilbage til noget gammelt og romantisk, som fx en fin dukke bondegård.”

Globaliseringen giver os smag for det lokale

Jon Fuglsang mener, at en effekt af globaliseringen er, at mange får behov for at søge tilbage til det lokale. Det kalder han ”glokalisering”:

”Der er mange følelser på spil i mad. Med globaliseringen er identitet, grænser og fællesskaber blevet udvisket, og det giver os behov for at søge nærhed, og den følelse af identitet som det lokale kan give os.”

Det kommer til udtryk i horder af stenalderkure, drømmen om den nordiske mad og så jagten på flere lokale fødevareprodukter. Den mad vi spiser er altid vigtig for vores egen kulturforståelse, og globaliseringen har været med til at homogenisere kulturer, og nu vil vi så gerne finde tilbage til vores egen særlige kultur.

Mindre hest i forklædning og mere oprindelighed giver krav om lokale fødevarer

Forskere peger på, at denne higen efter det lokale, traditionelle og nære også skal ses i lyset af en række fødevareskandaler, der har forårsaget et tillidsbrud mellem forbrugeren og fødevareproducenter. Det er alt lige fra dårlig forhold for afrikanske kaffebønner til lasagner med hest i forklædning, der gør, at forbrugerne nu gerne vil have en gennemsigtighed i produktionskæden, siger Jon Fuglsang.

Anders Riel Müller fortæller, at vi forestiller os, at der kan findes noget bedre og mere rent, hvis vi hægter os på fortidens traditioner. Det kaldes den ”ny-tradtionelle-bølge”, hvor vi jagter oprindelighed og uskyld: ”Vi prøver at finde tilbage til dengang, hvor vi forestiller os, at vi ikke var korrumperede,” siger han.

Lokal mad er en god ambassadør for bæredygtige fødevarer

Et bestemt forbrugersegment i Vesten efterspørger en mere ansvarlig fødevareproduktion, som indeholder alle tre aspekter af bæredygtighed: Hvad der er godt for mig, hvad der er godt for samfundet, hvad der er godt for miljøet. Det mener Athanasios Krystallis, der forsker i forbrugeradfærd på globalt plan ved MAPP, center for research af forbrugerforhold:

“Lokal mad er en god ambassadør for de tre ting,” siger han.

Ifølge Krystallis bør man dog huske, at det mestendels er i den vestlige verden, at lokal mad bliver betragtet som et modelune, der henvender sig til forbrugeren, der enten har økonomisk eller socialt overskud. I Sydspanien indkøber man langt flere lokale produkter, og i store dele af udviklingslandene er det, det eneste tilgængelige.






 


Tagget med Landbrug, Økologi