“Vi bliver nødt til at indstille os på, at det nok bare altid være dyrere. Der er en merpris, og det skal vi ikke forsøge at tale udenom eller tro kommer til at forsvinde,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Prisen på dansk producerede fødevarer fra mindre landbrug er ofte højere end andre varer, når de når hylderne i supermarkederne, hvilket kan være en hindring for prisbevidste forbrugere. Men det er ifølge fødevareministeren et vilkår, som danskerne må indstille sig på for fremtiden.

Mindre madspild kan give luft i budgettet

Fødevareminister Dan Jørgensen har siden sin tiltrædelse agiteret for, at flere lokale fødevarer som kartofler, æbler, oste og øl skal finder vej til danskernes køkkener, og han mener, at hvis vi lærer at spare på madudgifterne andre steder i hjemmet, vil det give forbrugeren mere økonomisk overskud til at købe lokale varer.

“Hvis man starter med at eliminere madspild, giver det allerede luft i budgettet. Lur mig, hvis man går ned og køber en ordentlig pølse eller ost, så smider man nok ikke så meget ud,” siger Dan Jørgensen.

Han mener ikke at lidt højere priser danner nogen økonomisk barriere for at lokale fødevarer kan appellere til alle danskere.

“Man kan godt som forbruger, selv hvis man har et lavt lille budget, købe de her varer. Danskerne skal generelt til at bruge flere penge på mad, for vi er et af de lande i Europa, der bruger færrest penge på mad,” siger Dan Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Verdens første tænketank mod madspild bliver dansk

Lokal produktion skaber liv i Vandkantsdanmark

Der er flere gode grunde til at spise lokalt, mener Dan Jørgensen. Udover de sundhedsmæssige fordele, som færre pesticidrester i frugt og grønt, og hensyn til miljøet, har den lokale madproduktion også indflydelse på, hvordan lokalområderne udvikler sig:

“Det tiltrækker arbejdskraft til landet og i Vandkantsdanmark. Det er en del af det større billede, når man støtter lokal mad, at man gør landområderne mere attraktive,” udtaler han.

Fødevareministeren refererer til, at de lokale produktioner og gårdbutikker kan skabe arbejdspladser og liv uden for de større byer.

Lokal mad skal ikke være en niche for de få

Meget peger på, at de danske forbrugere gerne vil tage lokale fødevarer til sig. Det viser både en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer fra 2012 og en undersøgelse fra Forbrugerrådet TÆNK fra 2014, som konkluderer, at forbrugerne gerne vil købe flere lokale fødevarer. Ifølge undersøgelserne er det dog stadig en udfordring, hvordan den lokale mad skal blive tilgængelig for Familien Danmark, og ikke bare et modefænomen for de privilegerede.

“Det skal være et folkeligt projekt, som skal have alle med, hvis det skal lykkes. Det skal ikke bare være i de smarte livsstilsorienterede butikker, det skal også foregå i Sønderjylland og på Sydfyn.”

LÆS OGSÅ: Derfor vil vi så gerne vælte os i gårdmælk og persillepesto

Supermarkederne skal formidle lokale varer til folket

Dan Jørgensen ser supermarkederne spille en afgørende rolle i arbejdet.

“Det skal netop ikke være en niche, så det skal ud i de store kæder. Vi skal have supermarkederne med, hvis der skal mere kvantitet på de lokale varer.”

Og ifølge ministeren er den udvikling allerede godt i gang. Hvis folk oplever, at de ikke kan finde lokale varer i supermarkederne er det ifølge Dan Jørgensen fordi, at der ikke findes nok lokalt producerede fødevarer. De steder, hvor man har aftaler med lokale fødevareproducenter, reklameres der med det, og det er ifølge ministeren tilstrækkeligt.

LÆS OGSÅ: Lokal mad handler om kvalitet ikke afstand

Vi behøver ikke en definition på lokal mad

Der findes endnu ikke en klar definition i Danmark på, hvad lokal mad er. Det betyder, at lokal mad både kan betyde en kort geografisk afstand til gården, en særlig lokal specialitet i det givne område, forventninger om mere dyrevelfærd osv. Og sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til Dan Jørgensen, for det skal være op til de enkelte aktører at definere lokal mad.

Dan Jørgensen ser det som langt vigtigere, at skabe debat og oplysning, så forbrugerne selv kan tage stilling til, hvad der er lokalt.

“Jeg synes, at det må være op til den enkelte forbruger, og man skal ikke lede efter alt for strikse definitioner. Hvis nu grænsen lå på 25 km, og gården lå 26 km væk, ville det ikke give mening. Desuden kan det også give mening for folk i Jylland at købe specialiteter fra Bornholm.”

LÆS OGSÅ:  Forbrugerne skal definere lokal mad

 


Tagget med Fødevareforsyning, Forbrug, Landbrug, Miljø