Lokale fødevarer er et begreb, som bliver brugt i flæng over hele Danmark. Bag ligger tanker om kort afstand til producenten, friskhed og storytelling, men der findes ingen dansk definition af lokal mad. Og en sådan definition behøver vi ikke, for det bør være op til forbrugerne at præcisere, hvad lokal mad er for dem.

Det er holdningen hos 5 eksperter, der alle beskæftiger sig med lokal mad, som foodculture.dk har talt med.

Klimaekspert: Der skal ikke kilometertal på

”Lokale fødevarer giver rigtig god mening, når produktionen også indgår som en del af lokalsamfundet og som en del af plejen af den lokale natur. Dermed kommer den lokale værdi også ind på en anden måde,” siger Jørgen E. Olesen, professor på Institut for jordbrugsproduktion og miljø, Aarhus Universitet.

Formålet med lokale fødevarer er i hans optik at styrke den lokale forankring og inspirere folk til at tage hensyn til og pleje naturen – præcis som ved et græsningslaug.

”Jeg synes ikke, man kan sætte et kilometertal på. Det bliver lidt funktionalistisk og giver ingen mening, fordi det er op til den enkelte at afgøre. Man kunne også spørge sig selv: Hvorfor skal det overhovedet hedde noget? Hvis det skal hedde noget, vil det være bedre at fokusere på lokale fællesskaber, hvor fødevarer er en del af fællesskabet,” siger Jørgen E. Olesen.

Madkulturen: Lokal mad er en udefineret størrelse

Madkulturen, der arbejder for at sikre bedre mad til alle, har tidligere kastet sig over at beskrive lokal mad. Under titlen ”Lokalt er ikke bare lokalt” kalder Madkulturen lokal mad for et upræcist fænomen, fordi hverken producentstedets størrelse, hvor meget råvaren forarbejdes, afstanden til hvor råvaren kommer fra, bæredygtighed, klimavenlighed eller sporbarhed entydigt er brugbart til at definere lokale fødevarer.

”Aldrig har der været så stor interesse for lokale fødevarer i supermarkederne som nu, så der er ikke brug for at vi udvider begrebet og begynder at tale om egns- eller nærproducerede fødevarer. Det store arbejde de kommende år bliver at hjælpe supermarkederne med at give forbrugerne mulighed for at vælge flere lokale fødevarer og give bedre tip til supermarkedskæderne,” siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

LÆS OGSÅ Lokalt er ikke bare lokalt

Forbrugerrådet: Undersøgelse satte grænse ved 30 km

Forbrugerrådet Tænk lavede i maj 2014 en forbrugerundersøgelse om lokale fødevarer, hvor lokalt blev defineret som mad, der er blevet til indenfor en radius af 30 km fra respondentens bopæl. Den grænse var dog ifølge Sofie Søndergaard Risborg, projektleder i Forbrugerrådet Tænk, blot et greb til undersøgelsen.

”Det giver fin mening at snakke om lokale fødevarer, men grænsen behøver ikke at være 30 km. Det afgørende er, at det giver mening for den enkelte forbruger at kalde fødevarerne lokale,” siger Sofie Søndergaard Risborg.

”Set i et større perspektiv kan man nok godt sætte lighedstegn imellem dansk og lokal mad, da Danmark er et lille land. Jeg tror dog, at forbrugerne skelner imellem de to betegnelser, og en af styrkerne ved lokale fødevarer er netop den følelse, det giver hos forbrugeren. Ved at købe lokal mad støtter man lokalområdet, de lokale producenter og køber samtidig historien bag fødevaren,” siger Sofie Søndergaard Risborg.

LF: Lokale fødevarer kan ikke være langdistance

Landbrug & Fødevarer har tidligere set på, hvordan det er muligt at konkretisere lokale fødevarer og mener ikke, der er nogen facitliste. Dog spiller afstand klart en rolle.

”Generelt kan vi sige, at jo længere væk fra kunderne fødevarer bliver solgt, jo mindre mening giver det. Derudover ved vi, at elementer som sporbarhed, nærhed, friskhed, storytelling, jobskabelse og lignende kan skabe merværdi for produktet,” siger Klaus Jørgensen, afdelingsleder, Markedsanalyser i Landbrug & Fødevarer.

Præstø Madmarked har god erfaring på området

Præstø Madmarked i Sydsjælland har allerede fået en del erfaring på området for lokale fødevarer, siden madmarkedet med lokale fødevarer åbnede i 2013. I dag har de udvidet konceptet, så der findes lignende madmarkeder fem steder i Danmark. Madmarkedet har selv defineret en ramme for lokal mad.

”Det vigtige for os er at føre et så komplet sortiment som muligt og samtidig ved hjælp af vores køkken og mikrobageri tage hensyn til at undgå madspild. Vi har selv lavet aftaler med producenter, der ligger i nærheden, som vi mener lever op til en høj standard for fødevarer, og så har vi lavet et koncept for, hvad vi mener kan betegnes som lokal mad, som blandt andet går på nærhed og at involvere lokalsamfundet,” siger Birgitte Escherich, indehaver af Præstø Madmarked.

LÆS OGSÅ En filosofi om en anden madverden

 


Tagget med Beskæftigelse, Forbrug, Klima, Landbrug, Mærkning, Miljø, Økologi, Sundhed