Nyere tids største madtrend i Danmark, nordisk mad, fik sig for nogle år siden en svingtur. Madsociologer beskyldte ramsløgene og boghveden for at være klasseeksempler på en elitær, nationalistisk og navlepillende madkultur.

Efterfølgeren til nordisk mad ud i madtrends, lokal mad, kan hurtig komme til at stå på mål for den samme påstand, mener eksperterne, der omvendt afviser, at der kun er plads til eliten i madtrends.

Lokal mad kan blive folkelig. Måske.

Den øvre middelklasse er den lokale mads frontløbere

Lige nu er lokal mad dog overvejende en elitær madtrend, mener flere eksperter.

”Det har længe været den øvre middelklasse og den kreative klasse, der har været optaget af den lokale mad,” siger Anders Riel Müller, der forsker i madnationalisme ved Roskilde Universitet, og beskæftiger sig med lokale madtendenser flere steder i verden.

Han bliver bakket op af Arun Micheelsen, der med sin ph.d. fra OPUS , Forskningsenhed for børns sundhed og Ny Nordisk Hverdagsmad, på Københavns Universitet kom i modvind for at kritisere Ny Nordisk Hverdagsmad, fordi det ikke henvendte sig til den bredere befolkning.

Han mener, som Anders Riel Müller, at lokal mad nu henvender sig til en bestemt gruppe af forbrugere, der er særligt bevidste og ofte også har flere penge til rådighed.

Og vurderingen bliver delt af professor i forbrugeradfærd ved forskningsinstituttet MAPP, Athanasios Krystallis. Ifølge ham er den typiske forbruger af lokal mad en, der har overskud og baggrund for at reflektere over, hvordan det private fødevareforbrug påvirker andre mennesker og miljøet.

Lokal mad behøver ikke at være elitært

Men sådan behøver det ikke at være, er forskerne også enige om. Modsat nordisk mad-bølgen, er lokal mad ikke nødvendigvis bundet op på en bestemt elite:

”Lokal mad er ikke andet end, hvad vi gør det til. Det afhænger af, hvordan de forskellige aktører forvalter det,” siger Arun Micheelsen, der ikke mener, at lokal mad-bevægelsen kan se sig helt fri for at køre videre på nogle af de samme elementer som Ny Nordisk Mad, men der er også vigtige forskelle:

”Ny Nordisk Mad var en gastronomisk opfindelse opfundet af kokke. Den lokale mad derimod behøver som udgangspunkt ikke at være en bestemt slags mad. Lokal mad-trenden stiller ikke krav til, at man selv går ud og samler ukendte krydderurter fra skovbunden eller laver mad af en særlig karakter."

Lokal mad kan ekskludere folk

Anders Riel Müller har arbejdet i fødevarefællesskaber i Oakland i USA, og her oplevede han, at amerikanerne er længere fremme med at identificere og afmontere nogle af de problemer, der gør den lokale mad elitær.

Blandt andet kan det i høj grad kan virke ekskluderende på etniske grupper, når man sidestiller den lokale fødevareproduktion med bestemte fødevarer og opskrifter:

”Det kan hurtig blive en form for madnationalisme, og der skal man prøve at tænke på, hvem det er man udelukker ved at ligestille lokal mad med en kulturel tradition,” påpeger han.

Anders Riel Müller mener, at der sker en form for eksklusion, når ellers succesfulde initiativer som Præstø Madmarked vælger ikke at sælge halalkød. Og han tror, at vi i højere grad må anerkende, at den danske madkultur i forvejen er et sammensurium af mange madtraditioner. F.eks. når vi juleaften hylder den danske madkulturs stolte traditioner med ris á la mande fra de varme lande.

Oprindelighed er ikke nødvendigvis rigtigt

Anders Riel Müller og Arun Micheelsen er enige om, at det er afgørende, at vi ikke sætter lighedstegn mellem lokale fødevarer og en særlig danskhed, hvis vi vil af med det elitære islæt.

I stedet for at stå på hovedet for at diskutere, hvad der er ”rigtig” lokal mad, skal vi se på, hvordan vi kan få flere mennesker fra forskellige grupper med på bølgen:

”Vi skal væk fra at fokusere på oprindelighed, som med paleokuren, og i stedet bruge den lokale mad til at gøre noget ved sociale og økonomiske problemer,” siger Anders Riel Müller.

De lokale varer skal ind i supermarkederne

Hvis lokal mad skal løse sociale og økonomiske problemer, må de forskellige lokal mad-initiativer blive bedre til at inddrage forskellige grupper i samfundet.

Det er et problem, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, LØFF, er opmærksom på, fortæller formanden Hanne Svenningsen. I fællesskabet har medlemmerne lov til at købe de lokalt producerede økologiske grøntsager, når de bidrager med en eller anden form for arbejdsindsats, typisk et par timer om måneden.

”Vi er ikke så strikse med, hvor mange timer folk lægger, for vi vil gerne have alle med, og for travle børnefamilier tæller hver en time,” siger hun og fortæller, at LØFF forsøger at finde løsninger, så ikke alle behøver at arbejde.

Men én ting er de lokale initiativer som fødevarefællesskaberne og madmarkederne, en anden er detailhandlen. Ifølge Athanasios Krystallis er det afgørende, at supermarkederne også tilbyder forbrugerne lokale varer, hvis lokal mad-fænomenet skal ryste det elitære af sig:

“Vi bliver nødt til at være pragmatiske og indse, at lokal mad også må nå ind i de store supermarkeders udvalg for, at almindelige forbrugere kan få råd til det.”

LÆS OGSÅ Detailhandlen kæmper om de lokale producenter

 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Miljø, Økologi