Af Carolina Kromann Wåhlin

For nogle læsere er ordet terroir givetvis kendt. Begrebet stammer fra det franske ord terre, der betyder jord, og mange forbinder det sikkert med fransk vin, hvor jordens karakter og placering har stor betydning for druernes kvalitet. Men terrior kan handle om andet end vin.

Terroir-begrebet bruges også om fødevarer, hvor kombinationen af råvare, mikroklima, håndværk, traditioner og produktionsmetode har indflydelse på smag og kvalitet. For at værne om disse lokale fødevarer, skabte EU i 1992 tre mærkninger, der beskytter fødevarernes navn og oprindelse.

1400 europæiske fødevarer har fået stempel på, at fødevaren er fra området. Grafik: Trine Lomholt Bruun. Der er 1400 fødevarer i EU, som har fået mærket Beskyttet Geografisk Betegnelse. Her er nogle eksempler. (Klik på kortet for større udgave)

Danmark på kortet

I dag har knap 1400 europæiske fødevarer opnået en af mærkningerne. Men i Danmark er der ikke sket meget på området siden 1996, da ostene Esrom og Danablu og gulerødderne fra Lammefjorden fik en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). 

Først indenfor de seneste par år er Lammefjordskartofler, Vadehavslam og Vadehavsstude kommet med, så der nu er seks fødevarer fra Danmark med geografisk beskyttelse. EU er ved at behandle en ansøgning om en BGB-mærkning til Nye Samsø Kartofler, og Frederiksdal Kirsebærvin arbejder på en ansøgning, der endnu ikke er sendt ind.

LÆS OGSÅ Fremtidens lokale fødevarer er masseproducerede

Kirsebærvin ved et tilfælde

Det lokale klima er en del af historien bag kirsebærvinen fra Frederiksdal Gods nord for Nakskov. At producere vin lå ellers ikke lige i kortene, da Harald Krabbe overtog driften af familiens gods: Han havde egentlig planer om at nedlægge plantagerne med gamle Stevnskirsebærtræer og i stedet plante hvede. 

Men et møde med den vinkyndige journalist Morten Brink Iwersen og kokken Jan Friis-Mikkelsen endte med at vende op og ned på fremtiden for dem alle tre: Under en middag fik de ideen til at fremstille vin af kirsebærrene, som var perfekt placeret, fordi bærrene får ekstra sol gennem refleksionen fra havet og hældningen på de sydvendte skråninger.

LÆS OGSÅ Tid til terroir

Lokal kulturarv beskyttes

At fremstille kirsebærlikør er ikke nyt, men at lave vin af kirsebær er ikke set før: Frederiksdal er den eneste producent i verden, der har kastet sig ud i det. Det har med godsejer Harald Krabbes ord været "en rigtig lang vandring" at fremstille kirsebærvin af kvalitet.
Alene arbejdet med BGB-ansøgningen har varet fem år.

”Det vil være et kvalitetsstempel at opnå mærkningen, for man bliver underlagt et system, der er veldokumenteret og velkontrolleret. Man har dyrket kirsebær i Danmark i århundreder, men kirsebærvin har ingen historie, så produktet er nyt, men bygger på en historisk frugt. Derfor vil BGB-mærkningen også være med til at beskytte en gammel dansk kulturarv”, siger Harald Krabbe.

 

 


Tagget med EU, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Landbrug, Mærkning, Politik, Vækst