Af Morten Olsen og Søs Lindeborg Pedersen

Gårdbutikker, lokale specialiteter, og egnens friske råvarer er ord og begreber, der har vokset sig store de seneste ti år. Høns i asparges er bare en større oplevelse, hvis aspargesen er vokset i nærheden og man har fået en sludder med personen, der kappede hovedet af hønen. 

Men selvom man ikke skal fornægte oplevelsesøkonomien og historierne om den mad, vi putter i munden, så er det på tide at komme videre, forklarer Jesper Zeihlund, der er ekspert i fremtidens fødevarebranche.

”I rigtig lang tid har konsulenterne sagt; husk nu at fortælle historien. Og det gjorde alle jo så. Men den er altså ved at være nået ned på bagerste række, så alle fortæller historier. Men ligesom med alt mulig andet samfundet bliver overdynget med, så kan der også gå inflation i historier,” siger Jesper Zeihlund.

Han mener i stedet for, at vi skal satse meget mere på, at udvikle de bedste lokale fødevarer, og producere dem i større skala, for det bliver de ikke dårligere af. 

”I min verden tager lokale fødevarer ikke højde for, om det foregår på et lille håndholdt slagteri eller mejeri, eller om det er et sted med store skorstene og ståltanke,” siger Jesper Zeihlund.

LÆS OGSÅ Lokale fødevarer er bedst – eller er de?

Lokal luksus kan give eksport-boom

På Madkulturen i Roskilde arbejder de med to forskellige definitioner af lokale fødevarer. Dem så kommer fra forbrugerens geografiske nærhed, eller egnsbestemte fødevarer, som opleves som særlige fordi, at de kommer fra et bestemt område. 

Fx opfattes champagne som særligt luksuriøst, hvis det kommer fra Champagne, og på samme måde kan lammefjordskartofler, marsklam eller læsøsalt blive en ny luksussællert i udlandet, fordi forholdene i området, eller en lokal produktionsmetode giver produkterne en særlig egnsbestemt kvalitet. Det forklarer Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. 

Både hun og Jesper Zeihlund mener, at fremtiden for dansk lokal fødevareproduktion ligger der, hvor man dyrker de særlige lokale kvaliteter uden at være bange for at gøre dem kommercielle.

”Skal vi tale om noget, som har et vækstpotentiale og kan give god økonomi, så skal vi producere tingene i større skala, men med respekt for produktets beskaffenhed. Kan vi det, så tror jeg, at det er der guldet ligger,” siger Judith Kyst.

LÆS OGSÅ Danske lokale varer kommer på Europakortet

Virksomheder har svært ved at følge med

Og interessen for de lokale fødevarer er der. Sådan lyder det fra Laurids Siig Christensen, formanden for Smagen af Danmark, der er en paraplyorganisation for danske fødevarenetværker. En organisation der rummer omkring 700 små og mellemstore fødevareproducenter.

”Det er faktisk gået godt i mange år. Vores udfordringer for at udnytte det her potentiale er ikke længere det at kunne få afsat varen, men at producere varen i tilstrækkelig omfang,” siger Laurids Siig Christensen.

LÆS OGSÅ Tatar-kok: Forbrugeren skal italesætte råvaren

 

 


Tagget med Bæredygtighed, EU, Fødevareforsyning, Forbrug, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Vækst