Af Morten Olsen

Lokale fødevarer har en bedre kvalitet. Med mindre…

at der fx er tale om grøntsager, der er dyrket på en jord, der er mere lokal end den er egnet som landbrugsjord. Fx er jorden ved lammefjorden med fødevareeksperten Jesper Zeihlunds ord som at dyrke i en kompostbunke. Så heldige er det ikke alle egne, der er.

Lokale fødevarer kommer fra nærområdet. Med mindre…

at der er tale om et produkt med mange ingredienser, som ikke alle findes i nærområdet. Det kan godt være at bærrene i syltetøjet fra gårdsalget er lokale, men hvad med sukkeret og vaniljen? Eller hvad nu, hvis man anskuer det lokale historisk, så stammer hverken kartofler eller gulerødder fra Danmark. 

  

Lokale fødevarer er mere klimavenlige. Med mindre…

at de er dyrket i store drivhuse, der kræver meget energi at holde varme året rundt,  eller du skal køre 15 kilometer fra gårdbutik til gårdbutik for at fylde kurven med varer. Så er CO 2-regnskabet ikke nødvendigvis så flot. Der kan også gå noget tabt, når små producenter skal fragte forskellige ingredienser rundt mellem sig til småskala-produktion, i stedet for, at det hele bare bliver kørt til et stort centrallager i en lastbil.

LÆS OGSÅ Debat: Skal fødevarer produceres tættere på forbrugeren?

Lokale fødevarer er mere sikre, fordi du ved, hvor de kommer fra. Med mindre…

at jordbærrene, du køber ved landevejen i virkeligheden er hentet i det lokale supermarked, og hvis ikke, ved man så mere om de ting, man samler op ved landevejen, end dem der står i supermarkedet, eller man får på en restaurant?

 


Tagget med Fødevaresikkerhed, Forbrug, Klima, Landbrug, Miljø