Af Søs Lindeborg Pedersen

En gårdbutik, hvor landmandens kone og datter står og sælger ud af afgrøderne, der er blevet høstet samme dag, er blevet et populært indkøbssted, når familien skal handle ind til aftensmaden.

Den udvikling bunder i forbrugerens lyst til at komme tættere på producenten, lyder det fra Niels Heine Kristensen. Han er professor på Aalborg Universitet og forsker i mad, måltider, sundhed og fødevaresystemer.

”Der er en stigende bevidsthed i den brede befolkning, om hvordan fødevarerne er produceret,” forklarer Niels Hein Kristensen og henviser til flere undersøgelser fra Aalborg Universitet. 

”Produktionsmåden kan f.eks. være, at køerne har gået på græs, at producenten har behandlet mælken skånsomt, eller at emballagen er bæredygtig. Det er den type af gennemsigtighed, hvor man konkret kan se, hvad det er, der er gjort for at forbedre miljøet, for at forbedre dyrevelfærden eller for at forbedre kødet,” siger han.

LÆS OGSÅ Tatar-kok: Forbrugeren skal italesætte råvaren

Tillid til bonden

48 pct. af danskerne mener i høj grad, at det, der karakteriserer lokale fødevarer, er, at varen er dyrket eller produceret af en producent, forbrugeren har tillid til. Det viser undersøgelsen ’Madindeks’ fra 2016 lavet af Madkulturen. Samtidig er der 49 pct. af de adspurgte, der går op i, hvor deres råvarer kommer fra.

Kilde: Madindeks 2016. 

Direktør for Madkulturen Judith Kyst mener, at det hænger sammen med den personlige relation til producenten.

”Man kender bonden, og det giver en oplevelse af, at maden smager bedre – at det er friskere end det, du kan gå ned og hente i supermarked,” siger hun.

Tilliden til producenten kommer til udtryk ved, at forbrugeren har en tiltro til varens indhold og dyrkningsforholdene. Noget som Madkulturen kalder troskvaliteter. Det er kvaliteter, forbrugeren ikke selv har mulighed for at undersøge, men som man stoler på er i orden.

LÆS OGSÅ Fremtidens lokale fødevarer er masseproducerede

Nærheden er større

Madkulturen har to definitioner af lokale fødevarer.

Den ene er en egnsbestemt fødevare, der kan blive en potentiel eksportvare. Den anden definition er fødevarer, der kommer fra forbrugerens eget nærområde og handles gennem ingen eller få mellemled. Fælles for de to definitioner er, at den lokale fødevare har en tydelig oprindelse og en gennemskuelig produktion.

Niels Heine Kristensen mener, at den større synlighed i de lokale fødevarer adskiller sig fra andre produkter på. Producenter, som ikke er lokale, har svært ved at uddybe fødevarens oprindelse, siger han.

LÆS OGSÅ Danske lokale varer kommer på Europakortet

Lokale fødevarer sikrer forbrugeren

Chef for lokale fødevarer i Coop Christian Christensen peger også på tilliden til den lokale producent som afgørende.

”Der har været alt for mange fødevareskandaler såsom listeria- og hestekødsskandalen. Så forsøger man som forbruger at sikre sig. En af måderne at sikre sig på er, at man ved, hvor ens fødevarer kommer fra,” siger Christian Christensen.

Hos Coop forventer man, at salget af lokale fødevarer vil stige. Detailkæden estimerer, at der i år vil blive omsat for omkring 200 mio. kr. I 2016 omsatte Coop for 50-60 mio. kr. lokale fødevarer, ud fra de produkter detailkæden tæller med som lokale.

Kilde: Madindeks 2016 

Detailkædens definition af lokale fødevarer er varer produceret i Danmark af en mindre producent, hvor der er sat ansigt på producenten, og hvor varen er af lokal oprindelse. 

Coop satser på, at de enkelte butikker skal have flere varer fra nærområdet i fremtiden. Det betyder, at der vil være andre varer i hovedstadens butikker end i de nordjyske butikker.

 

 


Tagget med Fødevaresikkerhed, Forbrug, Forskning, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Mærkning