Midt i et supermarked i Shanghai er der fyldt med velkendte mærker, der står på hylder i hele vesten: Kellogs, Castello og Lurpak. Der mangler ikke noget for et vestligt, sultent hjerte.

Det er her, at udenlandske arbejdere, de såkaldte expats, kan købe sig af med lidt afsavn, men det er også her, at de velstillede kinesere kan købe økologisk mad.

På mælken i køledisken taler den kinesiske frygt for forurenede fødevarer sin egen sag. ”Trust” står der skrevet med guld-font hen over mærkaten på glasflasken på den kinesiske friske mælk, der koster det samme som fire liter øko-mælk i Netto.

(Se flere kinesiske priser i bunden af artiklen)

Fødevareskandaler er afgørende for salgsmuligheder

Retorikken om økologi er anderledes i Kina, og ”trust”, ”clean” og ”green” fortæller, at efterspørgslen på økologiske fødevarer i høj grad næres af en velkendt række af fødevareskandaler, falske økologi-certificeringer og en omfattende forurening af både jord, vand og luft mange steder i Kina.

”I Europa er det vigtigt at være miljøbevidst, når du køber økologisk, men i Kina er det lige nu andre ting, der er vigtige, ” fortæller Michelle Zhang, der arbejder som sælger for Danish Crowns koncern i Kina.

Kinesiske fødevarer opfattes som urene

Som de andre virksomheder og organisationer foodculture.dk har talt med, bekræfter Michelle Zhang, at kombinationen af det gode danske ry for statsregulering og traditioner med økologi, gør, at de danske økologiske fødevarer er nogle af de få, der har fået tilladelse til at eksportere til det kinesiske marked.

”Først og fremmest tror de på sikkerheden og kvaliteten af produkterne, og for det andet, så leder de efter noget rent. Det er ikke let at finde ”ren” mad i Kina, på grund af miljøforurening, vandforurening, og fordi alt der gror på landet, bruger det vand, og er derfor i fare for at være forurenet. Alle i landet lider under forurening, alle hader det, og ingen kan løbe væk fra forurenet luft. Derfor køber de sig fra det,” siger hun.

Antibiotika er også en varm kartoffel i Kina

Hvor det på dansk grund ofte diskuteres, om det er en halv eller en hel kvadratmeter pr. gris, der er hensigtsmæssigt, eller om en kylling bliver glad af at gå ude, så fylder ønsket om dyrevelfærd ikke nær så meget i den kinesiske bevidsthed. Der er andre ting at tænke på.

Den kinesiske fødevareindustri har en plettet straffeattest, og det er særligt kød- og mejeriindustrien, der har været skyld i decideret sundhedsfarlige fødevareskandaler. Sidste år blev kødfirmaet Husi Food fra Shanghai fanget i at sælge mange tons råddent kød til store internationale fastfood-kæder som McDonald’s, KFC og Starbucks, og det er bare ét tilfælde ud af en lang liste fødevareskandaler.

Stor mangel på sporbarhed på de kinesiske fødevarer

Ifølge Michelle Zhang, er sporbarheden på de kinesiske fødevarer så utilstrækkelig, at forbrugerne ingen tillid har til, at de kan stole på det, der står på pakkerne.

”De fleste landmænd køber industrialiserede foderposer fra eksempelvis Brasilien og fodrer deres grise direkte. De har ikke evnen til at spore, hvad der egentlig er i foderet, som tungmetaller og antibiotika. Producenterne kender den, der leverer, men ved ikke, hvad der er blevet puttet i foderet undervejs. Myndighederne siger, der er sporbarhed, men folk stoler ikke rigtig på dem,” fortæller hun.

Danske virksomheder er mere sikre

Danske Friland har som det eneste slagteri uden for Kina lov til at eksporteret økologisk svinekød til landet. Netop sporbarhed og antibiotikabruget i den økologiske svineproduktion er et vigtigt element, når Friland er ude og byde sig til hos de kinesiske opkøbere, fortæller Henrik Biilmann, direktør i Friland:

”De vil gerne have økologisk, fordi det er mere rent. Hvis det er importeret, og så endda fra Europa, så stoler de mere på det end det kinesiske.”

Skilte med græsfoder og rent vand

Det kommer også til udtryk på salgsplakaten for Friland på fødevaremessen BioFach i Shanghai, som er en økologisk fødevaremesse, der bliver afholdt en gang om året i Shanghai. Michelle Zhang oversætter de kinesiske tegn, der skal fortælle indkøbere og forbrugere, hvad de vinder ved at købe de danske økologiske svineprodukter:

”Fodret med 95 pct. økologisk foder, gmo-fri foder, græsfodret, ingen pesticider, ingen antibiotika-rester og rent vand,” remser hun op.

GMO-fri er vigtigt for forbrugerne

Der er flere danske produkter i Kina, der har mulighed for at slå sig op på, at de er GMO-fri.

”I Kina må man gerne bruge GMO til nogle planter, og der er ikke nogen mærkning, der fortæller, om det er GMO-frit, i modsætning til i USA, hvor du tydeligt kan se, om fødevarerne er GMO-fri. Så de kinesiske forbrugere har et tillidsproblem i forhold til de kinesiske produkter. I den danske økologiske produktion er der garanteret ingen brug af GMO i foderet, og det er den sikre vej for nogle kinesere,” siger Michelle Zhang.

Non-GMO som konkurrenceparameter

Det gælder også for helt andre fødevarer. Cynthia Song Nielsen, direktør i Nature DK, der netop har fået lov til at eksportere rapsolie til Kina, mener, at det kinesiske marked i høj grad efterspørger produkterne, fordi der ikke bliver brugt GMO i den danske rapsproduktion.

”Det er særligt, at Danmark kan lave en rimelig stor produktion af økologisk raps, som vi kan eksportere af.  Den økologiske raps er et godt konkurrenceparameter, fordi det er garanteret gmo-frit, i modsætning til rigtig meget af det raps, der importeres fra USA.”

Den kinesiske økologiske forbruger har lommen fuld af guld

Økologi udgør stadig kun 0,4 pct af det samlede marked for fødevarer i Kina, men det er ifølge tal fra Udenrigsministeriet opadgående. Selv om økologien i Kina er i sin spæde vorden målt efter danske forhold, blev der alligevel solgt økologiske fødevarer for omkring 30-35 mia. kr. sidste år, hvilket er i omegnen af otte gange så meget, som der blev solgt for på det danske marked.En af en række udfordringer for økologien på de kinesiske markeder er stadig den meget store forskel på prisen mellem økologisk og konventionelt.

510 kr. for 900 gram modermælkserstatning

Når de økologiske varer oven i købet er importeret, så løber prisen på en økologisk UHT-mælk fra Europa op i 30-40 kroner. Frilands økologiske svinemørbrad står til 400 kroner for et kg i high-end supermarkederne i Shanghai, hvilket er over dobbelt så meget som et kg svinemørbrad fra Friland på dansk grund.

En pakke Lurpak står til 38 kroner - den smørbare til 48. Arlas modermælkserstatning i økologisk udgave koster 510 kr. for 900 gram. Og så sælges det også som brikmælk og i gaveæsker. Et calciummættet alternativ til værtinde-vinen.

98 pct. vælger økologisk fordi de er bekymrede

”Prisforskellen mellem økologisk og konventionelt er i Kina kæmpe stor, så de økologiske, danske produkter er virkelig målrettet et nichesegment, men hvis man tager hele Kinas befolkning i betragtning, er det segment stadig et stort antal.”

En analyse af de kinesiske forbrugere lavet i 2011 af International Trade Center viste, at 60 pct. af de økologiske forbrugere er kontorarbejdere, børnefamilier eller folk med helbredsproblemer. 98 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarede, at de primært valgte økologisk mad på grund af en bekymring for fødevaresikkerhed.

Læs mere i rapporten fra Udenrigsministeriet