I et drivhus på Københavns Universitet står en gruppe forskere mellem rækkerne af gule bygplanter. Planterne ligner til forveksling bygplanterne ude på markerne, men de her har et mere specielt formål. De er GMO-fremstillet til at arbejde som grønne plastfabrikker.

Umiddelbart lyder det måske som plottet i en science fiction-film, men forskningsprojektet er reelt nok. Det er lektor og bioteknolog Andreas Blennow, som står for projektet. Han og hans kolleger har i de seneste 15 år arbejdet med, hvordan man kan udnytte stivelse i planter.

I øjeblikket er de i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge stivelsen i fremstilling af komposterbar emballage i samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet og andre universitets- og industripartnere.

”Vi vil gerne undgå at skulle bruge almindelig plastik. Derfor vil vi kigge nærmere på, hvordan den vandfølsomme stivelse i planterne kan blive 'hærdet', som almindelig plastik,” siger Andreas Blennow.

Han understreger, at de GMO-modificerede bygplanter kun er planteprototyper, der skal hjælpe dem til at finde ud af, om strategien virker, og om det er en god idé. Efterfølgende er det muligt at lave en klassisk forædling af planterne.

Plastikproducerende planter
Hvordan kan man få plastik ud af en bygplante? Forskningsleder Andreas Blennow forklarer, at man bruger stivelsen fra planten til at fremstille bioplast.

”Vi hærder stivelsen fra byg, fordi den naturligt er meget følsom over for vand. Stivelsen kan så bruges til at producere bionedbrydelige film til f. eks. fødevareemballage,” siger Andreas Blennow.

Ved at bruge stivelse fra planter til at producere bioplasten, bliver materialet 100 pct. komposterbart. Ikke kun i specielle biogasanlæg, som det er tilfældet med den nuværende bioplast, men også i den almindelige kompostbunke hjemme i husholdningerne.

Spiselig service af stivelse
Men en 100 pct. komposterbar emballage er ikke den eneste egenskab, som Andreas Blennow og hans forskerhold er i gang med at udvikle. Stivelsen fra bygplanterne kan nemlig også bruges til at producere spiseligt engangsservice som tallerkener og bestik.

”Vores mål er at skabe en sund plastik, som er så tæt på det, vi kan finde i vores kost. Byg er for eksempel sundt i sig selv, fordi den indeholder mange fibre og egner sig godt som fødevareemballage,” siger Andreas Blennow.

Han pointerer dog, at der stadig går nogle år, inden det vil være muligt at købe fødevarer i supermarkederne, som er pakket ind i en designer-emballage, som vi uden videre kan spise sammen med fødevaren.

LÆS OGSÅ Et banebrydende nyt dansk planteforskningscenter