Plastikindpakning, dåser, flasker, glas, skruelåg og vakuumpakning. Vi er omgivet af forskellige typer af emballager - ikke mindst, når vi handler ind i supermarkederne.

Emballagen er en del af produkterne, vi køber. Som et barn af industrisamfundet er emballage blevet en stor del af vores produktionskæde. Den sørger for, at vi kan købe peberfrugter, som har groet tusindvis af kilometer væk, men som stadig er flotte på de danske supermarkedshylder.

Emballage fylder meget, når vi som forbrugere handler i supermarkederne, og undersøgelser tyder på, at forbrugerne generelt er ved at være trætte af de store mængder emballage. Men hvorfor skal vi indpakke fødevarerne? Og hvordan påvirker det vores miljø og sundhed?

Emballage giver fødevaresikkerhed

Grunden til at fødevarerne herhjemme i stor stil er pakkede i plast, glas og dåser er et spørgsmål om fødevaresikkerhed og holdbarhed. Det påpeger sektorleder for Emballage og Transport Søren Rahbæk Østergaard fra Teknologisk Institut.

Han arbejder til dagligt  med at udvikle og innovere fødevareemballager. Uden emballage ville det ikke være muligt at transportere fisk, frugt og andre fødevarer til Danmark uden, at de tager skade undervejs.

”Fødevareemballagen beskytter produktet, så du er i stand til at flytte det fra a til b. Der er folk, der mener, at vi sagtens kan leve uden emballage, men der er masser af varer, som ikke kan transporteres uden emballage som for eksempel mælk og mel, så her er emballagen meget vigtig,” siger Søren Rahbæk Østergaard.

LÆS OGSÅ Smart emballage mod madspild vinder frem

Madens historiefortæller
Et andet formål med fødevare-emballagen er, at den skal friste forbrugerne.

"I supermarkederne er der ikke en sælger, der kan stå og tale for produktet, så emballage skal sende signaler om, hvad du køber,” siger Søren Rahbæk Østergaard.

Men emballagen er mere end bare en praktisk skal, som beskytter kødet og grøntsagerne på lange transporter.

”Den er en historiefortæller, som iscenesætter produktet. Chokoladens emballage kan fortælle om social ansvarlighed over for de mennesker, der har produceret den. Rygeostens emballage kan fortælle om det specielle sted på Fyn, som har osten som speciale," siger emballageforsker Jesper Clement fra CBS.

Plastkongen af emballage
Selvom den samlede vareproduktion i EU er steget igennem de seneste 10 år, er den samlede emballagemængde ikke steget.

Det skyldes blandt andet, at man i større omfang bruger plast i stedet for glas og metal. Størstedelen af verdens plastproduktion bliver brugt til emballage, og i EU pakkes 50 pct. af alle produkter ind i plast, ifølge tal fra Plastindustrien, plastproducenternes brancheforening.

Også inden for fødevare-emballage bliver plast brugt i store mængder. I nogle tilfælde er glas og metal en bedre emballage end plast, ifølge Søren Rahbæk Østergaard. Når plast bliver brugt så meget, handler det mere om, at det er et nemt og billigt materiale, end at det er bedre. Man kan få en tættere emballage med metal og glas, men ved nogle fødevarer giver plast den bedste beskyttelse.

”Plastemballage er effektivt i forhold til indpakning af frugt og grønt, fordi de er levende produkter i modsætning til andre fødevarer. Frugt og grønt har brug for ilt for ikke at blive slået ihjel, mens fede fødevarer ikke må få ilt for ikke at harske. Med plast kan man lave en kontrolleret utæthed, så frugt og grønt får en kontrolleret mængde ilt samtidig med, at det bliver beskyttet,” siger Søren Rahbæk Østergaard.

LÆS OGSÅ Bedre emballage kan forbedre frugt og grønts holdbarhed

En svært nedbrydelig beskytter
Plast er en effektiv beskytter for fødevarerne, men flere eksperter inden for miljø stiller sig kritiske over for plast som emballage på grund af produktionen og afskaffelsen. Emballage udgør ca. 40 pct. af den totale plastproduktion. Halvdelen af denne mængde bliver brugt til at emballere fødevarer, som i øjeblikket er domineret af plast, ifølge DTU.

Miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening inden for bl.a. bæredygtigt forbrug, affald og energiproduktion, Christian Poll, forklarer, at plast bliver udvundet af råolie, som bliver bearbejdet til plastik ved at bruge en række kemikalier, som giver det stærke produkt, vi kender. Men på grund af plasts hårdføre natur, har den også en stor negativ miljøpåvirkning ved afskaffelsen, fordi vi ikke udnytter plasten til det, den er bygget til.

”Plastik er et fantastisk materiale, hvis man vil lave en emballage, der skal holde i 100 år. Men plastik som emballage skal ikke holde i 100 år, men kun til vi kommer hjem og pakker varerne op. Vi mangler at opfinde et emballagemateriale, som kan komposteres efter brug. I Danmark brænder vi plastikken af, men det giver problemer i forhold til, at det leder kemiske forbindelser ud i luften,” siger Christian Poll.

Havet tager skraldet
Der har over de senere år af flere forskere rundt om i verden blevet dokumenteret, hvordan plastemballage i stigende grad er blevet en del af havmiljøet, hvor det havner i maverne på fisk og fugle. Også de danske farvande er forurenet med plast, hvor fiskere har haft problemer med områder, hvor de ikke har kunnet fiske uden at få plast med op i nettet.

Ifølge Peter Grønkjær, lektor i marinøkologi ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet, er plast blevet en del af havets fødekæde.

”De allermindste organismer spiser plasten, da den bliver delt i mindre stykker og til sidst minder om alger. På den måde ryger plast ind i fødekæden helt fra bunden, og koncentrationen bliver større og større jo højere op i fødekæden, man kommer. Større dyr som fugle og havskildpadder er fundet med plast i maverne, og ultimativt vil plasten også havne i de fisk, vi fanger og spiser,” siger Peter Grønkjær.

Han pointerer, at der, ud over at plast er problematisk for miljøet, også er sundheds-risici ved plast i fødekæden, da plast indeholder kemikalier, som f.eks. ftalater og hormonforstyrrende stoffer, som er forbudt i nærheden af fødevarer.

Genbrug emballagen
Hvordan løser vi de udfordringer, vi står over for fremover med fortsat at beskytte vores fødevarer samtidig med, at vi tager hensyn til miljøet? Tendensen er, at vi skal blive bedre til at bruge materialer, som er lettere at genanvende, mener miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll.

”Det, jeg tror, er på vej, er, at vi lærer at bruge plastik, hvor hele plastikken kan genanvendes. At den plastik, som bliver produceret, har en høj genanvendelseskvalitet lige som aluminium, som har en høj genanvendelighed, og at virksomhederne skal kunne tage deres produkter tilbage efter brug, så de kan hjælpe med at genanvende det, ligesom de gør i Tyskland,” siger Christian Poll.

LÆS OGSÅ Når genbrug bliver til guld