På to svinefarme i Lian Yuniang 550 km nord for Shanghai arbejder danske Jørgen Lindberg fra Scandinavian Farms Pig Industries Limited med at vise de kinesiske svineavlere, hvordan de kan forurene mindre i deres landbrug. Ham vender vi tilbage til.

Vi skal mindske CO2-udledningen, og dermed den globale opvarmning, især i landbruget. Det er en problematik, som forskere længe har været ude med. Men præcis hvordan?

Tre forskerprofessorer inden for klimaforandringer, Katherine Richardson, Bruce Campbell og Jørgen E. Olesen mener, at det gælder om at udnytte den landbrugsjord, vi allerede dyrker mest effektivt. For ifølge Katherine Richardson kan vi ikke blive ved med at fælde mere skov til marker på verdensbasis, selvom vi bliver flere mennesker.

”Jeg hører ofte argumentet, at man skal udvide landbruget og inddrage mere naturjord til landbrug for at brødføde verden, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der er grænser for, hvor meget mere jord vi kan overtage til fødevareproduktion,” siger Katherine Richardson, professor i makrobiologi og leder af Center for Forskning i Bæredygtighed ved Københavns Universitet.

Hun pointerer, at naturarealer optager meget mere CO2 end landbrugsarealer, og omkring 15 % af den menneskeskabte CO2 i atmosfæren mener forskningen stammer fra, at vi omdanner skov til landbrug. Hun uddyber, at vi lige nu på globalt plan har et areal under plov, som svarer til arealet af Sydamerika. Hvis vi tager den jord med kreaturer med i regnskabet, svarer det til et areal på størrelse med Afrika.

LÆS OGSÅ Landbrug i det globale klimaspil

Dansk landbrug er langt fremme
Danmark er langt fremme på verdensplan i forhold til at udvikle teknologier i landbruget, der kan reducere mængden af CO2. Det mener professor Jørgen E. Olesen.

På grund af en stram miljøregulering af landbruget, er danske landmænd blevet gode til at udnytte ressourcerne, så de bruger gødning på markerne og kun i mængder, der er behov for.

”Vi er nogle af de allerbedste til at udnytte ressourcerne fra landbruget. Vi har reduceret al overflødig brug af kvælstof, så der bliver udledt mindre lattergas. Derfor har Danmark også helt klart et ansvar globalt i forhold til klimaudfordringerne med at vise andre lande teknologier i fødevareproduktionen, der kan reducere CO2,” siger Jørgen E. Olesen.

Mange lande udleder for meget kvælstof
Mange andre steder i verden har de alvorlige problemer med forurenet drikkevand og forurenede floder og søer. Det skyldes, at meget af det kvælstof som anvendes i landbruget, gyllen, havner i floderne og søerne i stedet for at blive brugt af planterne.

Ifølge professor og direktør for CGIAR’s forskningsprogram for klimaforandringer, landbrug og fødevaresikkerhed (CCAFS) ved Københavns Universitet, Bruce Campbell, er det derfor vigtigt, at vi fokuserer på at gøre landbruget mere effektivt globalt, hvis vi vil mindske vandforurening og CO2-udledninger, og han ser blandt andet stort problem i forhold til det kinesiske landbrug.

“Der er mange steder i verden, hvor landbruget forurener alt for meget. I USA ender meget af kvælstoffet fra landbruget i Mississippi-floden og forurener på den måde både floder og Golfen. Og i Kina er udnyttelsesgraden af kvælstof særligt lav, hvilket resulterer i udledning af store mængder drivhusgasser,” siger Bruce Campbell.

Jørgen E. Olesen ser også et særligt problem i forhold til det kinesiske landbrug, hvis vi vil holde CO2-udledningen på et så lavt globalt niveau, som muligt.

”Kinas landbrug bruger unødvendigt store mængder kvælstof, hvilket belaster miljøet og udledningen af CO2.”

Kina lærer at udnytte gylle
Danmark har armene langt ude i verden for at bidrage med den viden, vi har, om hvordan landbruget forurener mindst muligt og bliver mest effektivt. Et af de steder hvor dansk viden virkelig har hænderne nede i gødningen er i Kina.

Nord for Shanghai har svinevirksomheden Scandinavian Pig Industries Limited med Jørgen Lindberg i spidsen, oprettet to svinefarme, der skal inspirere kinesiske svineavlere til at optimere deres landbrug.

”Miljømæssigt er kineserne nogle grise. I Kina er husdyrgødning ikke et energistof for markerne, men ryger ud i de nærmeste åer. Vi laver derfor forsøgs-marker nu i samarbejde med fire kinesiske landmænd, hvor vi har fået involveret lokale og nationale landbrugsorganisationer, så de kan se nytten ved at bruge gødningen på markerne, og der kan komme opmærksomhed omkring det, så det kan blive udbredt i kinesisk landbrug som værdistof,” siger Jørgen Lindberg.

Ud over at lave forsøgs-marker med gylle fra husdyrgødning, anvender svinefarmene også gyllen til at opvarme staldene i stedet for at fyre med kul, som kinesiske landmænd normalt bruger. Det danske firma, som de har købt varmegenindvinding fra, har allerede fået stor opmærksomhed i Kina.

Et andet problem med kinesisk landbrug er, at de ikke har et system til at håndtere døde dyr. Det kom der kraftigt fokus på efter en skandale i marts i år, hvor titusindvis af døde grise blev smidt i søer og åer, og dermed forgiftede drikkevandet til beboere i Shanghai.

”Vi har etableret et krematorium på hver af vores farme, og efter skandalerne herovre regner vi med, at det på et tidspunkt vil blive lovpligtigt,” siger Jørgen Lindberg.