Bølgende marker af gulgrøn majs, grønt elefantgræs og solrige, syd-vendte skråninger dækket af eksotiske vinrænker. Det kunne, lyde som et postkort fra Sydeuropa, men vi taler om fremtidens Danmark.

Med klimaforandringerne bliver vores vejr vådere, varmere og mere ekstremt. Vi står over for udfordringer, når vi fremover dyrker fødevarer, og derfor undersøger danske forskere nye muligheder for at erstatte korn med mere robuste planter.

”Noget af det allervigtigste i forhold til klimaforandringerne herhjemme er, at vi effektiviserer fødevareproduktionen. Vi skal til at dyrke nye afgrøder til dyrefoder, som giver mere udbytte. Det betyder blandt andet, at vi skal væk fra korn og satse mere på græstyper,” siger Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor i agro-økologi ved Aarhus Universitet.

SE OGSÅ: Forsker: Danmark bliver et optimalt vinland om få årtier

Kornet får svære kår
Danmarks landbrug vil generelt nyde godt af klimaforandringerne og den øgede mængde CO2. Det varmere vejr betyder, at vi kan dyrke mange flere frugter og grøntsager, og de danske vinavlere kommer til at producere mere dansk vin. Men landbruget får ifølge rapporten om klimatilpasning fra Regeringens Task Force for Klimatilpasning fra 2012, får landbruget problemer med at dyrke korn.

Det kan blive sværere at så og høste vintersæd som hvede, byg og rug, fordi større regnmængder om efteråret kan gøre det vanskeligt at færdes på jorden, især på lavtliggende arealer. Dette kan derfor øge omkostningerne og risikoen ved korndyrkning fremover.

Task Forcen anbefaler derfor et større fokus på robuste afgrøder, såsom roer, majs og græs, som bedre kan modstå ekstremt vejr, og som gror fra forår til efterår, så planterne udnytter sollyset fuldt ud. Derfor undersøger danske forskere de afgrøder, der vil få de bedste forhold i fremtidens Danmark. Her kommer bl.a. majs ind i billedet.

LÆS ANALYSEN Kortlægning af klimaforandringerne

Mere majs til dyrene
Landbruget tilpasser sig allerede nu det skiftende klima. I kvægbruget har landmændene skiftet korn ud med majs til dyrefoder over de seneste 20 år. Både som konsekvens af et varmere vejr, men også som en naturlig ændring i landbruget. Ifølge Jørgen E. Olesen vokser majsen bedre under de varmere somre end andre kornafgrøder, især fordi majs også udnytter sollyset bedre.

Han nævner, at der i fremtiden også vil være mange muligheder inden for nyt foder til grise. For eksempel kan majs hen ad vejen erstatte vårbyg og vinterhvede som grisefoder.

”Lige nu er klimaet ikke varmt nok til, at majsen bliver moden, og grisene kan ikke som køerne fordøje hele planten, men kun kernerne. Men omkring år 2040 vil majs dyrkes mere udbredt i Danmark, også til modenhed og dermed optage måske op til 10 procent af arealet,” siger Jørgen E. Olsen.

Biobrændstof på markerne
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd samarbejder med Københavns og Aarhus Universitet om projektet Fremtidens Landbrug og et mere bæredygtigt landbrug. De anbefaler også en større satsning på robuste planter, der kan høstes over flere år. De forurener mindre, fordi de ikke skal sås igen hvert år, og de kan bruges som biobrændsel til energi.

”Vi anbefaler, at vi begynder at bruge flerårige energiafgrøder som tilsætning til biogas fra gylle. For eksempel kan elefantgræs blive en interessant energiafgrøde som supplering til til gylle i biogas og til andre biobrændsler, fordi den er robust og mere miljøvenlig,” siger Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Udover elefantgræs anbefaler han, at landbruget kigger mere på græs fra naturarealer eller flerårige afgrøder som kløvergræs, lucerne og pil, som biomasse til biogasanlæg.

LÆS OGSÅ: Elefantgræs kan blive fremtidens bioenergi

Elefantgræsset kommer
På Aarhus Universitet står Jørgen E. Olsen for et forskningsprojekt om netop elefantgræs. Han og et hold af forskere kigger på, hvordan elefantgræs kan gro over en længere periode, så landmændene i fremtiden kan udnytte de længere solskinstimer og både høste forår og efterår.

”På samme måde som majs er fotosyntesen meget høj hos elefantgræs, hvilket gør den egnet til det varmere klima. Herudover behøver man kun plante det én gang, og så kan det høstes de næste 20 år. Derfor skal vi finde en måde at forlænge græssets vækstperiode, så vi kan udnytte det mere optimalt i forhold til solstrålingen,” siger Jørgen E. Olsen.

Han uddyber, at traditionelle landbrugsafgrøderdyrkes direkte som føde til dyr og mennesker. Men når landbruget erstatter kornet med bioafgrøder, hvor landbruget høster mange flere afgrøder på samme areal, så kan der udvikles en ny form for dyrkningsmetode, som i langt hørere grad udnytter potentialet i dansk landbrugsproduktion, uden at det går ud over produktionen af fødevarer.