Danmark indtager en førende position inden for ingrediens- og enzymbranchen, men det er et felt som vil være farligt at tage for givet i de kommende år. Det mener både forskere, virksomheder og tænke-tanke. Erik Rasmussen, administrerende direktør og udgiver af tænketanken Mandag Morgen, beskriver situationen således:

”Det kræver, at branchen står sammen. I øjeblikket savner vi en fælles platform, som målretter forskningen og innovationen for fremtiden. En af konsekvenserne ved det er, at vi i Danmark i høj grad konkurrerer indbyrdes, snarere end kæmper for et fælles mål,” siger Erik Rasmussen.

LÆS OGSÅ Fødevarevirksomheder nedprioriterer forskningen

Arla: Større satsning på samarbejde
Tilbage i 90'erne eksisterede FØTEK-midlerne, som fire ministerier i samarbejde bevilgede. Midlerne blev brug til at styrke den danske grundforskning indenfor fødevareteknologi. De bortfaldt imidlertid fra begyndelsen af 2003, og siden har der ikke været tilsvarende ordninger.
Da vækstteam for fødevarer afleverede deres anbefalinger i april 2013 lød en af anbefalingerne netop at etablere en bevillingsordning i stil med FØTEK-midlerne, og det mener forskningschef i Arla Food, Henrik Jørgen Andersen, vil være udslagsgivende.

”Styrken i den danske fødevareindustri er skabt af det stærke forskningssamarbejde mellem virksomheder og universiteter. Kompetenceopbygning og produktion fungerer bedst, hvis de er tætte på hinanden. Så hvis kompetencen ryger ud, fordi universiteterne ikke længere har midler til forskning, så ryger arbejdspladserne også til udlandet,” siger Henrik Jørgen Andersen.

Novozymes: Fokus på de store forskningsprojekter
Novozymes forskningsdirektør, Per Falholt, understreger, at Novozymes har et godt samarbejde med de forskellige universiteter, hvad forskning angår, men han er enig i, at der skal satses på de store, fokuserede forskningsprogrammer i stedet for at sprede forskningen ud på en masse små projekter. På det punkt mangler industrien et projekt som FØTEK.

”Vi var rigtig glade for FØTEK. Projektet gav os et løft på fødevareenzymer tilbage i halvfemserne ved at give os en stor mængde øremærkede penge at forske for. Det er sværere at hive store mængder penge hjem via de forskellige fonde i dag,” siger Per Falholt.

Han henviser til, at Novozymes derfor har gået andre veje for at få støtte. For eksempel fik de støtte til et projekt om omdannelse af landbrugsaffald til biobrændsel gennem et program i USA på 120 mio. kr. Den mængde ville være meget svær at få fra fonde herhjemme.

KU: Politikerne bør fokusere på teknologien
I dag er midlerne til forskning spredt ud på forskellige fonde. Det betyder også, at universiteterne konkurrerer med hinanden om de samme penge.

På Københavns Universitet mener institutleder for Food, Science, Bjarke Bak Christensen, at det kan være besværligt når forskerne skal søge midlerne i forskellige fonde, der alle har forskellige regler for budgettering, krav til opsætning osv. 

”Hvad industrien har brug for at forske i, og hvor politikernes fokus ligger stemmer ikke altid overens. Selvom de store samfundsudfordringer, som klimaændringer, fødevareforsyning, madspild og fedme også er relevant for fødevareindustrien, har industrien også en bundlinje, de er nødt til at fokusere på, hvilket ofte betyder, at effektivisering og udvikling af nye produkter, som forbrugerne vil købe, er mere interessant for virksomhederne," siger Bjarke Bak Christensen. 

Han forklarer, at universiteterne i vid udstrækning selv styrer, hvad de vil forske i, men hvis det samfundsmæssige fokus ligger på fx sundhed og ernæring, så er det dette område, som universiteterne får flest bevillinger til at forske indenfor.

”Det er vigtigt, at politikerne indser, at det at støtte udviklingen i industrien kan være en samfundsstøtte. Ved at give flere midler til forskning i udvikling af industrien, kan vi forske i at gøre industriens produktion mere bæredygtig,” siger Bjarke Bak Christensen.

Han forklarer videre, at det også ligger hos forskerne at overbevise om, at den teknologi de vil udvikle også kan være bæredygtig. ifølge ham er det grundlæggende, at der skal afsættes flere midler til udvikling af nye fødevareteknologier, og at forskere naturligvis skal sikre at disse teknologier udvikles med den målsætning at blive så bæredygtige som mulige.

Bjarke Bak Christensen henleder også på, at forskning i udvikling af nye bæredygtige proces- og forarbejdnings-teknologier kan skabe en højere grad af vækst og jobs i Danmark.

V og SF: Vi skal prioritere området
Mere vækst og flere arbejdspladser er også et mål for politikerne. På Christiansborg er de forskellige fløje enige i, at enzym- og ingrediensindustrien er et vigtigt område at satse på. 

Både Venstre og SF mener, at enzym- og ingrediensindustrien spiller en væsentlig rolle for dansk vækst i fremtiden og er afgørende for dansk eksport. De vil gerne se nærmere på mulige nye tiltag, men afviser at tage konkret stilling til at indføre en ny ordning efter forbillede fra FØTEK-midlerne.

Fødevareordfører for Venstre Erling Bonnesen vil gerne følge op på sagen i folketingets fødevareudvalg.

”Vi skal her fra dansk side vise i ord og handling viser, at vi prioriterer området. Det skal også udmønte sig i, at det er et attraktivt område at søge hen og uddanne sig,” siger Erling Bonnesen.
SFs fødevareordfører Steen Gade vil bringe emnet op i de relevante ministerier, herunder fødevare-, forsknings- og erhvervsministrene for en del af pointen er ifølge Steen Gade netop at vinde meget ved at involvere flere.

”Det interessante er, om man kan opbygge det forståelsesklima og reel partnerskabstænkning i samarbejde med myndigheder, forskning, virksomheder, der konkurrerer og samtidig er underleverandører til hinanden,” siger Steen Gade.
Han mener, der er behov for at skabe nogle nye synergier på området.

”Vi mangler at skabe nogle dynamiske partnerskaber, hvor vi får et samspil mellem den offentlige regulering, økonomien i projektet og en fordomsfri opbygning af tillid hos alle aktører på markedet. Et forbillede kunne være, som man har gjort i vindmølleindustrien, hvor det offentlige også er med,” siger Steen Gade.

LÆS OGSÅ - Dansk fødevareforskning hitter i EU

 


Tagget med Beskæftigelse