Af Aske Ryskov Kjær og Morten Bonde Pedersen

Fårekyllingepesto er måske ikke det første, du tænker på, når du skal have en snack – men det kommer det måske til at blive.

Insekter er en rig kilde til protein og ressourceeffektivt at producere. I nogle dele af verden er det allerede meget udbredt, og nu kommer udviklingen også til Danmark.

En af de store fortalere for, at vi skal til at spise insekter, er Lars-Henrik Lau Heckmann. Han har en Ph.d. i biologi og er faglig leder hos Vand & Miljø på Teknologisk Institut. Desuden er han projektleder for inVALUABLE, der er et samarbejde mellem DTU, KU, AU, Teknologisk Institut, Novozymes og seks andre virksomheder - fem danske og én hollandsk insektproducent, som skal lære fra sig.

InVALUABLE står for Insect Value Chain in a Circular Bioeconomy, og inVALUABLE har fået 19 mio. kr. af Innovationsfonden, som skal bruges på at etablere en reel industriel insektproduktion i Danmark. 

”Vi står i en situation, hvor vi har en klimakrise, og nogle mener også, vi har en fødevarekrise, hvor vi skal brødføde flere og flere mennesker,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

”Her kan insekter gøre en forskel. De udleder meget mindre klimagas pr. kilo end køer, de skal bruge meget mindre plads, og de bruger i runde tal 1000 gange mindre vand.”

LÆS OGSÅ Ingen grund til at græde over spildt valle

Ikke erstatning for kød

Målet for inVALUABLE er, at danske insekter skal have en omsætning på 200 til 300 mio. kr. og skal skabe 100-200 job. Derfor skal der etableres en industriel insektproduktion i Danmark.

Selvom produkterne skulle få luft under vingerne, vil det næppe betyde, at grise bliver afskaffet i morgen, siger Lars-Henrik Lau Heckmann:

”Jeg ser selvfølgelig stadig en fremtid for grise- og oksekød, men ikke i de mængder, vi producerer nu,” siger han.

Det er en mening, som Malena Sigurgeirsdóttir deler. Hun er medstifter af Dare To Eat – et firma, der laver energibarer med insektmel til sportsudøvere.

”Lad os være ærlige: Vi kommer ikke til at erstatte kød – og slet ikke med de produkter, vi laver i dag. Til gengæld har vi et godt supplement til kød – særligt for dem, som er opmærksomme på, hvad de spiser. Du får stadig både jern, B12 og komplette proteiner, men med en mindre miljøbelastning,” siger hun.

”Hellere foie gras end melorme”

Hos Landbrug & Fødevarer tvivler viceformand Lars Hvidtfeldt dog på, at insekter inden for overskuelig fremtid vil komme til at fylde væsentligt på de danske tallerkener.

”Vi lever i en del af verden, hvor der ikke er mangel på mad, og derfor vil folk nok spise det, de bedst kan lide. Jeg vil selv hellere spise foie gras end melorme, siger Lars Hvidtfeldt. Vi spiser jo heller ikke selv griseørerne - men dem sælger vi,” siger Lars Hvidtfeldt.

Han kan dog godt se en idé med at dyrke insekter og bruge dem som protein i mad og til foder. 

”Der, hvor insekterne kan komme til deres ret, er i den grønne omstilling. Når det gælder at udnytte ressourcerne mest effektivt, er insekter nyttige, fordi de kan ernære sig på nogle affaldsstoffer, som det ellers er vanskeligt at bruge til noget. De kan omdanne bioaffald til protein.”

Lars Aarup, der er analysechef hos Coop, er enig.

"Jeg tror ikke, at insekter får nogen nævneværdig plads på danskernes tallerkener de næste mange, mange år. Men jeg tror, at der for Danmark ligger et potentielt nyt vindmølleeventyr gemt i insekter ved at sælge know how, teknologi eller produkter til lande, hvor der ikke er lige så stor adgang til animalske proteiner som i Danmark," forklarer han.

LÆS OGSÅ Højteknologi kan gavne klimaet og mætte milliarder

Kan vi lære at spise insekter?

Det store problem for insekterne er ikke logistik eller avl – det er fordomme, mener Malena Sigurgeirsdóttir.

”For det første, så er insekter kendt som plager i vores kollektive bevidsthed,” siger hun.

”For det andet, så er insekter små dyr, og det er ikke særligt appetitligt at spise et helt dyr.”

Af samme årsag arbejder Dare to Eat ikke med hele insekter, men vil i stedet bruge insektmel som ingrediens i fødevarer.

”Der er ikke nogen vej frem i Danmark for hele insekter. Insektmel, derimod, har mange muligheder. Du får en masse insekter ind i maden, det smager faktisk ret godt, og der går ikke noget næring tabt,” siger Malena Sigurgeirsdóttir.

"Giv det fem år"

På trods af de udfordringer, som stadig er i vejen, er både Lars-Henrik Lau Heckmann og Malena Sigurgeirsdóttir positivt indstillede.

”Fra lovgivningen falder på plads, og der kommer reel konkurrence om prisen på insektmel, så bliver insektprodukter almindelige at finde på hylderne indenfor fem år,” siger Malena Sigurgeirsdóttir.

Lars-Henrik Lau Heckmann er endnu mere optimistisk.

”Vi ved, at reglerne kommer på plads. Vi har en tæt dialog med fødevarestyrelsen, og der vil være flere og flere produkter på markedet de næste fire år frem,” siger han.

”Insekter er kommet for at blive, og vi vil gerne vise, hvad de har at byde på.”

LÆS OGSÅ Udnyt naturens hjælpemidler

 


Tagget med Bæredygtighed, Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Forskning, Innovation, Klima, Landbrug, Miljø, Økonomi, Teknologi, Vækst