”Når der er mistanke om, at GMO’er kan forårsage nogle ting i naturen, som vi måske ikke har 100 pct. kontrol over, så er det rimeligt, at vi som land kan sige, at dét har vi ikke lyst til at have hos os.”

Sådan lyder det blandt andet fra Jeppe Kofod, socialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentsvalget i maj, til spørgsmålet, om EU skal give grønt lys til national selvbestemmelse om GMO. Og han er ikke den eneste. De danske kandidater er enige om at kæmpe for et GMO-frit Danmark.

SE OGSÅ TV EU-kandidaternes svar: Hvorfor skal EU have national selvbestemmelse om GMO?

Landene kan få problemer med WTO

Hvis national selvbestemmelse om GMO bliver indført af EU på den betingelse, at landene ikke kan forbyde GMO med begrundelsen, at GMO kan udgøre en risiko for miljøet, skal landene derfor i stedet argumentere for, at de mener, at GMO er moralsk forkert. 

Dette kan imidlertid skabe juridiske sager i WTO, World Trade Organization, i tilfælde af en WTO-sag imod et EU land, fordi så skal landet kunne ’begrunde’ handelshindringen videnskabeligt.  Det forklarer lektor og forsker i international handelsret ved Københavns Universitet, Laura Nielsen. 

Risiko for sagsanlæg

Problemet er således, at når en GMO-afgrøde er godkendt af EU rent videnskabeligt, så kan de enkelte lande kun forbyde import af GMO-produkter med en anden begrundelse end den rent videnskabelige – altså en moralsk begrundelse. Dermed har EU lagt stort pres på medlemsstaterne, idet landene med individuelle forbud løber en vis risiko for, at andre WTO-lande vil bringe sager imod dem. Laura Nielsen vurderer, at et EU-land står relativt svagt med en moralsk begrundelse i WTO-systemet.

”Et land kan godt forbyde GMO, og dette er som udgangspunkt ikke ulovligt i henhold til WTO-reglerne, men det må forventes, at andre lande vil bringe sager imod det land, der iværksætter forbuddet. I en sådan sag er det på nuværende tidspunkt uafprøvet om et ’moralsk’ forsvar holder. Derfor er det teoretisk muligt, at et land etisk eller moralsk kan begrunde et forbud med, at de ikke vil have Frankensteinmad.” siger Laura Nielsen.

Hun forklarer, at det GMO-venlige USA muligvis ville kunne tænkes at bringe en sag mod f.eks. Danmark af rent principielle grunde, hvis vi iværksatte et nationalt forbud. Men ellers bringer man som regel kun sager, hvis der er store økonomiske interesser på spil, og her kan de små lande muligvis slippe under radaren.

Nej svækker forhold til USA 

En mulig konsekvens som Bruno Sander Nielsen også bider mærke i. Han er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer inden for planteteknologi og arbejder med GMO.

”Hvis enkelte lande, som Danmark, siger nej til GMO, vil det betyde, at store virksomheder, der sælger GMO-sæd i USA, ikke kan se nogen grund til at gå efter det europæiske marked. Det svækker samtidigt handelsforholdet til USA, fordi de så samtidig vil kunne afslå at aftage varer fra Danmark,” siger Bruno Sander Nielsen.

LÆS OGSÅ Wikileaks: US targets EU over GM crop

National selvbestemmelse kan skade det indre marked

En anden konsekvens af at EU-landene selv skal kunne til- eller fravælge GMO er, at det kan give store problemer for EU’s indre marked, hvis noget er tilladt i ét land, men ikke i et andet. Det advarer Bruno Sander Nielsen om.

”Hvis hvert EU-land selv kan afgøre, om de vil acceptere dyrkning af GMO-afgrøder i deres land, så er der ikke længere ens regler for produktion af fødevarer i EU. Og det vil svække det indre marked på længere sigt, da formålet med det indre marked jo er, at der skal være ens regler for fødevaresikkerheden,” siger Bruno Sander Nielsen.

LÆS OGSÅ Ekspert: Europæisk GMO-halten har store konsekvenser

National selvbestemmelse: signal til den danske industri

I Danmark er det i dag lovligt at dyrke EU- godkendte GMO-afgrøder, men der er ingen landmænd, der dyrker GMO, da der op til nu ikke er godkendt afgrøder, som passer til det danske klima, hvilket gør det til en gratis beslutning for de danske politikere, mener Morten Gylling, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”Det er ikke en beslutning, der gør ondt. Men hvis politikerne mener det alvorligt, så er det et signal om, at den danske agro - industri godt kan holde op med at beskæftige sig mere med GMO i Danmark. Og jo flere EU-lande, der kommer med den melding, jo kraftigere bliver den samlede melding til EU,” siger Morten Gylling.

Han uddyber, at flere lande, som Østrig, Frankrig og Tyskland i visse områder, allerede har indført en autonom selvbestemmelse og et de facto-forbud mod GMO. Men han forklarer samtidigt, at det mere er en tom markering, siden der kun er få godkendte GMO-afgrøder til dyrkning i EU.

LÆS OGSÅ Arealer med GMO vokser kraftigt år for år

 


Tagget med EU, GMO