Højere energi-afgifter, større gebyrer for kontrol og strammere regler for gødskning og ammoniak. Det er nogle af de mest kendte overimplementeringer, der gør det sværere for både landbrug og virksomheder i den danske fødevareklynge at konkurrere med andre EU-lande.

Du får overblikket over de mest iøjnefaldende overimplementeringer nederst i denne artikel, men først skal vi se på, hvad de danske kandidater til Europa-Parlamentet mener om de danske særregler, der ofte går længere end kravene i resten af EU.

A: Resten af EU skal op på vores niveau

Socialdemokraternes spidskandidat, Jeppe Kofod, mener, at overimplementeringer kan skade konkurrenceevnen for dansk erhverv.

”Det er vigtigt, at vi har nogle høje standarder på fødevareområdet i EU-landene. Men det er også vigtigt, at Danmark ikke overimplementerer så det påfører vores eget fødevareerhverv konkurrencehindringer i forhold til resten af Europa. Det handler om, at få de andre lande op på et højere niveau, så vi kan konkurrere på mere fair vilkår fra dansk side,” siger Jeppe Kofod.

V: Overimplementering skader opbakning til EU

Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs, vil gerne have undersøgt, hvordan rammevilkårene er for både landbrug og erhvervsliv i Danmark i forhold til andre EU-lande. Men det er ikke kun konkurrenceevnen, det går ud over, når Danmark overimplementerer EU-regler:

”Overimplementering er desuden med til at undergrave den folkelige opbakning til EU, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Det seneste eksempel er sagen om Alpereglen, der i nogles øjne er med til at latterliggøre EU.”

B: Stram dansk linje kan være relevant

Radikale Venstres spidskandidat, Morten Helveg Petersen (B), er enig i, at det kan skade Danmarks konkurrenceevne, når man overimplementerer:

”Men på nogle områder kan det være relevant, at vi lægger en strammere linje end andre steder i EU. Det er dog vigtigt, at det er et bevidst valg. Vi må ikke overimplementere per automatik.”

SE OGSÅ TV EU-kandidaternes svar: Hvorfor er det nødvendigt at overimplementere i Danmark?

De 7 mest iøjnefaldende overimplementeringer

Foodculture.dk har fundet frem til 7 af de mest iøjnefaldende overimplementeringer på landbrugs- og fødevareområdet. Flemming Nør-Pedersen, der er politisk direktør Landbrug & Fødevarer, forklarer her, hvad det har af konsekvenser for konkurrenceevnen:

  • Sevesodirektivet: Brug af ammoniak og klor
    Danmark har fastsat 10 gange lavere grænseværdier for ammoniak end direktivet kræver. Det samme gælder for grænseværdierne for klor.

    ”Dette har alvorlige konsekvenser for eksempelvis mejerier og slagterier, der bruger ammoniak som kølemiddel. Danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal derfor bruge betydelige millionbeløb på at implementere de ekstra krav,” siger Flemming Nør-Pedersen.

  • Nitratdirektivet: Begrænser gødskning
    Danmark har fastsat langt mere snævre rammer for gødskning end vores konkurrerende lande.

    ”Den undergødskning i forhold til det optimale betyder lavere udbytter og dårligere råvarekvalitet. Videncentret for Landbrug estimerer Danmarks nettotab ved undergødskning til at være mellem 1,6 og 3,3 mia. kroner årligt,” siger Fleming Nør-Pedersen.

  • Kontrolforordning: Stram kontrol af kød 
    Danske virksomheder betaler højere omkostninger for kontrol end påkrævet.

    ”Hvis myndighederne i Danmark opkrævede minimumsgebyrer, som EU fastsætter, ville danske virksomheders omkostninger til kontrol være 85 mio. kroner mindre om året,” siger Fleming Nør-Pedersen.
  • Vandrammedirektivet: Fokus på vandløb
    Langt størstedelen af Danmarks vandløb er klassificeret som naturlige, selv om en del reelt er helt kunstige eller stærkt modificerede.

    ”Det betyder, at danske landmænd stilles betydeligt ringere end deres udenlandske konkurrenter, der ikke bliver mødt med så mange restriktioner. Tabet kan være op til flere milliarder kroner for det danske samfund,” siger Fleming Nør-Pedersen.  

  • IE-direktivet: Bureaukrati på dansk kvægbrug
    Betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug er omfattet af en miljø- godkendelsesordning, end IE-direktivet kræver. Eksempelvis indgår kvægbrug i ordningen i Danmark, selv om området ikke er omfattet af IE-direktivet.

    ”Danske virksomheder og landbrug skal dermed igennem en økonomisk og administrativt tung godkendelsesproces, som deres udenlandske konkurrenter ikke skal,” siger Fleming Nør-Pedersen.

  • Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO): Trækker i støtten
    Disse regler er administrativt tunge, og via nationale særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioneringer. Reglerne betyder landbrug, der modtager støtte eller tilskud, skal overholde en række krav fastsat af EU til eksempelvis miljø, sundhed og dyrevelfærd. Ellers kan bedrifterne trækkes i støtten.

    ”I Danmark har myndighederne ladet flere regler end nødvendigt omfatte af krydsoverensstemmelsesreglerne. Det medfører øgede administrative byrder for landmændene, ligesom risikoen for at blive trukket i landbrugsstøtten er større for danske bedrifter end for deres udenlandske konkurrenter,” siger Fleming Nør-Pedersen.

  • Habitatdirektivet: Begrænsning uden effekt
    Kan indebære betydelige barrierer ved udvidelse af anlæg, da der i Danmark er medtaget flere områder under reguleringen, end direktivet stiller krav om.

    "Danmark har desuden etableret en særdeles streng praksis, hvor det ikke er tilladt at udvide husdyrbrug, hvis dyretrykket i et område er stigende, selv om dette ikke nødvendigvis påvirker naturen i negativ retning,” siger Fleming Nør-Pedersen.

 


Tagget med Bæredygtighed, Beskæftigelse, EU, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Politik