Nogle af dem findes stadig. Dem, der ikke drikker mælk ud af en karton. De drikker en fed, hvid-gullig væske, de gerne får frisk fra ko-yveret i en temperatur væsentligt over køleskabsgraderne, og som efterlader et gedigent mælkeskæg. Rå ubehandlet mælk.

Den friske, rå ubehandlede mælk er forbeholdt de få, og langt den meste mælk, vi drikker i dag, er pasteuriseret. Det skyldes en lovgivning, der vil beskytte forbrugerne mod fødevarebårne sygdomme. Men forbrugerne efterspørger råmælken.

”Vi har ikke noget råmælk i mejeriet i dag, men efterspørgslen har faktisk været temmelig stor. Det er ikke muligt. Jeg er godt klar over, at der er nogle problematikker, men min umiddelbare holdning er, at der er flere fordele end ulemper ved råmælk.” siger direktøren for Osted Ost, Jens Ryhl, der ærgrer sig over ikke at kunne tilbyde kunderne den råmælk, de efterspørger.

Fødevarestyrelsen holder fast ved lovgivningen

I Danmark er det i dag ikke lovligt at sælge råmælk direkte til forbrugerne i et supermarked, en gårdbutik, eller på anden måde distribuere ubehandlet mælk ud til forbrugerne. Det skyldes de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at drikke mælk, der ikke er opvarmet.

”Bortset fra stalddørssalg har vi et forbud mod salget et af råmælk, og det er fordi, at der er risiko ved rå mælk, indeholder sygdomsbakterier,” siger Cristina Galliano, der er dyrlæge hos Fødevarestyrelsen, og forklarer, at mælk, der ikke er blevet pasteuriseret, kan være smittebære af forskellige fødevarebårne sygdomme som listeria, campylobacter, salmonella og VTEC.

Efterspørgsel kommer fra det autentiske segment

Fødevaretrendforsker Cathrine Frederiksen fra PEG-gruppen, ser interessen for råmælk i lyset af en generel efterspørgsel på autentisk mad:

”Det giver rigtig god mening i tidens trends, at forbrugeren føler, at det naturlige og oprindelige i mælken forsvinder, når det bliver pasteuriseret. Umiddelbart vil jeg tro, at det er meget madinteresserede folk, de samme, der går op i kvalitetskaffe og køber Arla Unika, der gerne vil drikke råmælk. Der er mange, der vil opfatte det som sundt, fordi det er naturligt, men om det er det, det ved jeg ikke,” siger hun.

LÆS OGSÅ Lange udsigter til mere råmælk for mælkeproducenter

Forbrugere vilde med råmælk, men EFSA advarer

EFSA, det Europæiske Center for Fødevaresikkerhed, har for nyligt udsendt en rapport, hvor de slår fast, at det stadig er forbundet med fare at drikke ubehandlet mælk. For også EFSA har bemærket den stigende interesse for ubehandlede alternativer til den rå mælk:

“Forbrugernes interesse for at drikke rå mælk er vokset i den Europæiske Union, idet mange mennesker mener, at det har sundhedsfordele,” skriver EFSA i rapporten.

Rapporten anslår, at der i EU mellem årene 2007 og 2013 har været 27 udbrud af sygdomme, som kan relateres til indtagelse af råmælk.

Ifølge EU's hygiejne regulativer, er det ikke ulovligt at sælge råmælk, men hvert medlemsland må tage de fornødne forholdsregler for, at fødevaresikkerheden ikke bliver sat på spil. Derfor er det forskelligt EU-landene imellem, hvordan reglerne for salg af rå mælk håndhæves.

Der er tvivl om råmælkens særlige egenskaber

Ifølge råmælksfortalere styrker ubehandlet mælk immunforsvaret og indeholder vitaminer og mineraler, som forsvinder ved opvarmning. En amerikansk undersøgelse mener også at kunne påvise en sammenhæng mellem børns indtag af råmælk og en markant reduktion i forekomst af astma og allergi. Desuden hævdes det, at rå mælk er drikbart for laktoseintolerante, idet ubehandlet mælk stadig indeholder enzymet lactase, der nedbryder laktose i mælken.

Professor i fødevaremikrobiolog Susanne Knøchel fra Københavns Universitet underviser i de dilemmaer, der er omkring fødevaresikkerhed, når vi snakker om råmælk. Hun mener ikke at kende til tilstrækkeligt med dokumentation for råmælkens sundhed til, at der skulle være grund til at pille ved lovgivningen.

”Det er en kolossal udfordring at sikre sig, at råmælk aldrig indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.Vil man under bestemte betingelser tillade salg af råmælk på det frie marked, skal det kun gøres, hvis der er nogle meget afgørende, veldokumenterede sundhedsmæssige fordele,” siger hun og efterlyser konkrete forskning, der kan underbygge påstandene:

”Hvem har lyst til at påtage sig ansvaret for større risiko for sygdomstilfælde, offentlige udgifter og tab af fødevaresikkerhedsmæssig troværdighed for branchen, medmindre der virkelig er tungtvejende grunde?”

Undersøgelser er ikke tilstrækkelige til at afgøre sundhedsfordele

Manglen på dokumentation for, hvordan råmælk er sundere end den mælk vi sædvanligvis køber på karton i supermarkedet er svær at opdrive af flere grunde. Det fortæller Erling Saxholdt, der er forsker ved DTUs fødevareinstitut:

”Vi har i årenes løb flere gange søgt oplysninger om råmælk fra ko, uden dog at finde noget. Det er desværre sådan, at mad man ikke kan købe som regel falder uden for vores arbejdsområde, hvilket jeg personligt finder beklageligt. Vi ved altså ikke noget om forskellen, men jeg vil umiddelbart mene, at det er muligt at finde en del forskelle på behandlet og ubehandlet mælk,” siger han.

LÆS OGSÅ TV: Råmælk hitter hos topkokke 

Fødevarestyrelsen holder fast i reglerne

Hos Fødevarestyrelsen er det ikke på tegnebrættet at dykke dybere ned i fordele og ulemper ved at drikke råmælk, fordi risikoen ved ikke at behandle mælken stadig er alt for stor:

”Med den nuværende viden, vi har om den risiko, der er forbundet med rå mælk, vil vi ikke kunne forsvare, at man sælger rå mælk til forbrug. Indtil nu, ser det ikke ud som om, at man kan træffe foranstaltninger, der kan sikre fødevaresikkerheden i råmælksproduktionen,” fastholder Cristina Galliano.