En overhængende fare for tuberkulose og streptokokker, fik i 1941 myndighederne til at pålægge mejerierne at pasteurisere råmælk. Folk blev syge af at drikke ubehandlet mælk. I dag er det fødevarebårne sygdomme som salmonella og VTEC, der er årsagen til, at det stadig ikke er tilladt at sælge råmælk.

Det ærgrer en række mælkeproducenter sig over. De vil gerne have bedre muligheder for at afsætte det, som de synes, er cremen af danske mejeriprodukter: Rå mælk. Det gælder blandt andet Kirsten Kjærgaard, ejer af Ny Lundgård Ismejeri.

”Mange forbrugere vil gerne have den rå mælk, da det ikke er beskadiget på nogen måde, og derfor menes at være sundest, og jeg vil gerne på lovlig vis sælge det. Forbrugere, der ønsker rå mælk, tager jo selv ansvar for deres føde,” siger Kirsten Kjærgaard, der for år tilbage ikke fik tilladelse til at sælge yoghurt lavet på råmælk i sin gårdbutik.

Mælkeproducent får 10 i stedet for 2 kroner pr. liter

Sidste år blev der åbnet op for, at mælkeproducenter kan levere råmælk til restauranter, der så selv står for at behandle mælken. Mælkeproducent Martin Hansen får hver uge hentet råmælk af råmælksdistributør Povl Lønberg. Hvis det stod til ham, afsatte han langt mere råmælk, fordi det som et kvalitetsprodukt til et nichesegment kan sælges til en højere pris:

”Jeg får 10 kroner literen for råmælk, og til mejerier får jeg 2 kroner, så det ville jeg gerne sælge mere af,” siger Martin Hansen.

Stalddørssalg af råmælk er tilladt

I dag er det lovligt at sælge op til 70 liter råmælk til forbrugerne fra stalddøren, ellers skal mælken være pasteuriseret. En lov, som Kirsten Kjærgaard ikke helt kan se meningen i:

”Jeg må ikke sælge rå mælk i min gårdbutik, men min mand må sælge omme ved tanken, når blot han er registreret til stalddørssalg. Det synes jeg er paradoksalt.”

LÆS OGSÅ TV: Råmælk hitter hos topkokke

Voksende interesse omkring råmælk

På Mette Gulds gård i Fårvang sælger de råmælk ud af stalddøren. Når Mette Guld og hendes mand er ude og sælge mælk, oplever de interesse for det at drikke mælk, som ikke har været en tur i kogekedlen. Det er omstændigt med de nuværende regler at efterkomme den interesse:

”Der er en stigende interesse, og der er mange, der ikke er klar over, at man må sælge mælk fra stalddøren. Det svære er at få folk til køre efter det. Vores gård ligger ikke lige på vejen til Superbrugsen eller børnehaven, så de bliver trætte af at skulle køre en omvej.”

LÆS OGSÅ EU advarer mod råmælksdille

Seges oplever en holdningsændring til råmælk

I sidste års forhandlinger om at lovliggøre distribution af råmælk til restaurationer deltog landbrugsvidenscenteret Seges. Her er Erik Rattenborg specialkonsulent for kvæg, og han mener ikke, at muligheden for at lempe reglerne for salg af råmælk er lige om hjørnet, fordi sundsrisici stadig er for store.

Erik Rattenborg afviser dog ikke, at man vil undersøge, hvordan man kunne gøre det lettere for mælkeproducenterne at sælge råmælk.

”Jo flere, der spørger, jo mere sandsynligt er det, at vi vil tage det op. Men det vil ganske givet blive en lang proces. Pasteurisering af mælk til konsum er et dogme, der har ligget tungt hos fødevaremyndighederne siden streptokokepidemierne og tuberkulosen i første halvdel af 1900-tallet, men jeg har da godt kunne mærke, at der sker en gradvis holdningsændring,” siger Erik Rattenborg.

Han mener særligt, at man skal se det i lyset af, at man kan give nyt liv til forbrugernes interesse for mælk

Kokke vil gerne have mere råmælk

Kok og fødevare-entreprenør Claus Meyer er varm fortaler for, at danske produkter med som råmælken finder sin vej ind i de danske køkkener.

”Det er fint, at vi er i stand til at fremstillede uanede mænger mælk af god kvalitet til en lav pris, men vi mangler både mælk og mejeriprodukter, der lyser op i verden i kraft deres duft, velsmag og den historie, de formidler,” siger han om forholdet mellem konventionel mælk, og mere nicheorienterede mejeriprodukter.

LÆS OGSÅ Mælkeaktivist 70 litersregel er hygiejnehykleri

Nuværende analysemetoder for dyre og besværlige

Sygdomme i kvægbestandene er fortsat en hindring for at udbrede salget af råmælk, fordi de ifølge Erik Rattenborg er svære at lokalisere:

”Vi har stadig VTEC og campylobacter, som bliver slået ihjel ved pasteuriseringen, og vi har endnu ikke nogen monitoreringsprogrammer, der kan spore de infektioner på en tilstrækkelig let og billig måde. Det ville kræve hyppige analyser af mælken, og det vil være dyrt og besværligt,” siger han.

På længere sigt mener Erik Rattenborg dog ikke, at det er utænkeligt at udvide mulighederne for at sælge rå mælk fra de bedste besætninger, især hvis analysemetoderne bliver billigere og bedre. Mælkekvaliteten er generelt blevet bedre og på mange områder overvåges kvaliteten langt tættere i dag.

Han mener imidlertid, at man skal være opmærksom på, at det kan være forbundet med store konsekvenser for hele den danske mælkeproduktion, hvis der skulle opstå sygdomme ved indtagelse af råmælk, idet det ville falde tilbage på hele branchen.

Producenter kan ikke se, hvad de mere skal gøre

Mælkeproducent Martin Hansen kan ikke se, hvad der skulle gøres yderligere for at sikre, at råmælken ikke skader forbrugerne.

”Det skal selvfølgelig være godkendt emballage, og i godkendte kølebiler til distribution. Men udover det kan jeg ikke se, at der ville være de store udfordringer. Jeg skal bare have en ordentlig taphane. ”

Et udsagn som Kirsten Kjærgaard fra Ny Lundegård Ismejeri er enig i:

”Vi får taget prøver hver gang de henter mælken til Thise mejeri,” siger hun.

I Holland sælger de rå yoghurt på markeder

EU-lovgivningen gør det muligt at fortolke, om det skal være muligt at sælge råmælk i de forskellige medlemslande. Det er også fra andre europæiske lande, at mælkeproducent Kirsten Kjærgaard har hentet inspirationen til at udvikle produkter af råmælk.

”I andre lande for eksempel Holland sælger de rå mælk og laver yoghurt og kefir på gårde af den rå mælk. Det er det, jeg i sin tid har ønsket.”

Det ærgrer Kirsten Kjærgaard, at hun ikke kan gøre det samme i Danmark:

”Det er jo lovgivning, regler og bureaukrati, der er den største bremseklods for alt udvikling.”