Råmælk går som varmt brød ved stalddøren på Svanholm Gods, men i løbet af året løber mælkebonde og gårdbutiksbestyrer Jeanette Masasila panden mod en mur. For det ser ud til, at hun må lukke for mælkehanen sidst i 2015.

Den nuværende begrænsning på, hvor meget råmælk hver bedrift må sælge ud af stalddøren, ligger på 70 liter om ugen. Det betyder, at der er udsigt til at mælkekunderne må gå forgæves på Svanholm Gods, hvis kvoten for stalddørsmælk er blevet opbrugt.

”Jeg forstår ikke, hvorfor begrænsningen ligger på præcis 70 liter. Det virker meget tilfældigt for mig,” siger Jeanette Masasila, der ikke kan se logikken i at fødevaresikkerheden ikke er i orden på den 71. liter, når der ikke er noget galt med de første 70 liter råmælk fra Svanholms køer.

Fødevareministeriet: 70 liter er ikke tilfældigt

Fra gårdbutikken på Svanholm oplever Jeanette Masasila, at der kommer flere og flere kunder til godset for at købe råmælk, og hun vil derfor meget nødigt lukke for mælkesalget på baggrund af det, hun kalder, ”70 tilfældige liter”.

De 70 liter er ikke hevet ud af den blå luft, lyder fra Fødevareministeriets dyrlæge Cristina Galliano.

”Vi har haft begrænsningen på ca. 70 liter om ugen i mange år. Ræsonnementet er, at salget af rå mælk kun kan foregå til en mindre kreds af forbrugere, og at salget af rå mælk til drikkebrug i det hele taget bliver begrænset,” siger hun.

Seges vil gerne forhandle 70 liter

Landsbrugsrådgivningen Seges bakker Jeanette Masaila og andre mælkeproducenter op i, at de 70 liter er et vilkårligt tal, der mest er lavet for at forhindre systematisk salg.

Erik Rattenborg fra Seges lægger vægt på, at eftersom mælkekvoterne for al anden mælk afskrives i april måned i år, burde det samme være tilfældet med restriktionerne for råmælk.

”Jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke skulle arbejde for at få mængden til salg af råmælk op. Vi skal bare være sikre på, at bedrifterne også leverer til mejerier, fordi det sikrer, at mælken bliver testet og prøvet, ” siger han.

LÆS OGSÅ EU advarer mod råmælksdille

Sygdomme i mælken ikke en begrænsning

Fødevaresikkerheden er det afgørende argument for restriktionerne på salget af råmælk. Det er for farligt at risikere, at mælketørstige forbrugere bliver syge af de sygdomsfremkaldende bakterier, der kan være i mælken. Men det argument, fremstår paradoksalt for Jeanette Masasila, som mener al stalddørssalg af ubehandlet mælk burde forbydes, hvis der sundhedsrisici forbundet med det.

”Selvfølgelig er jeg ikke interesseret i, at nogen bliver syge. Når vi overholder forskrifterne, håndterer mælken forsvarligt, laver egenkontrol og tager bakterieprøver, som det er alle mælkeproducenter pålagt, så kan jeg ikke se, hvordan flere liter er mere farligt,” siger hun og fortæller om de erfaringer, de selv har gjort sig på Svanholm Gods:

”Vi har altid drukket ubehandlet mælk her. Vi er 150 mennesker, der drikker råmælk hver eneste dag. Og vi har gjort det i mere end 30 år.”

Nedkøling er det vigtigste for at undgå bakterier

Samtidig fortæller Jeanette Masasila, der blev uddannet landmand i 1989, at hygiejne såvel nedkølingsfaciliteter er væsentligt forbedret siden dengang vi malkede over grebningen i spand. Jeanette Masasila anser det for den væsentligste faktor, at der er faciliteter til at nedkøle mælken til 5 grader efter malkning, så der ikke sker en bakterieudvikling.

LÆS OGSÅ Lange udsigter til mere råmælk for mælkeproducenter

Mælkeautomat i Torvehallerne vil fremme salget

Jeanette Masasila ville gerne helt undvære begrænsninger på, hvor meget råmælk hun må sælge fra bedriften på Svanholm. Og allermest drømmer hun om at få lempet reglerne så vidt, at hun måtte sætte en mælkeautomat op inde i byerne, hvor hun mener, der er stor interesse for råmælken.

”Hvis vi og andre Sjællandske mælkebønder fik lov til at sælge råmælk i en automat i Torvehallerne, ville al vores mælk blive solgt hver dag.”

Mælkeautomater med ubehandlet mælk er kendt fra andre europæiske lande som Italien, Spanien og Frankrig, hvor mange forbrugere køber mælk på den måde.

LÆS OGSÅ TV: Råmælk hitter hos topkokke

Fødevareministeren ser ikke nogen grund til lempelser

Det er både lokale forbrugere fra nærområdet og særligt økointeresserede fra andre byer, der finder vejen til Svanholm for at tappe ubehandlet mælk, fortæller Jeanette Masasila. Og interessen for råmælken er stigende, som den generelt er på lokale fødevarer med kort vej fra producent til forbruger. Derfor ser hun problematikken i sammenhæng med de generelle diskussioner, om at styrke den lokale fødevareproduktion.

”Fødevareministeren har før bakket op om, at direkte salg og lokal salg skal have lempeligere vilkår, og hvis den regel med 70 liter er blevet lavet tilbage i 60erne, synes jeg, at vi skal til at kigge på, hvor meget bedre hygiejnen er i dag,” siger hun.

Fødevareminister Dan Jørgensen har ikke umiddelbart planer om at ændre reglerne om råmælk. Han vil ikke kommentere på sagen og henviser til Fødevarestyrelsen, der administrerer reglerne. I en mail til Foodculture oplyser Fødevareministeriet dog:

”Det er netop gjort muligt at sælge rå mælk til fx restaurationer og bagerier, hvor det er professionelle, der sørger for at fødevaresikkerheden er i top. Så der er altså skabt mulighed for at sælge mere mælk under betingelse af, at de sørger for at varmebehandle mælken før servering."

 


Tagget med Fødevaresikkerhed, Forbrug, Landbrug, Mejeri