Prisen for et måltid er 55 kroner. I aften er der svin på menuen, men køkkenet har også mad klar til vegetarer og muslimer. For som Ali Ismael, der er kok i køkkenet, siger:

”Alle er velkomne. Det er lige meget, hvad din farve er, og hvilken religion du har.”

Vi befinder os hos Café Le Rouge, der har holdt folkekøkken i Nørrebrohallen i København hver tirsdag siden 2012. Til hvert arrangement kommer typisk omkring 500 gæster. Gæsterne kommer for det meste i to store ryk. Fra omkring 17.00 til 18.30 er stedet domineret af børnefamilier. Og omkring 18.30 begynder dem uden børn – deriblandt singlerne – at rykke ind, fortæller Johnny Hammeken, der driver Café Le Rouge.

Foodculture.dk dukker op midt i familiebølgen til en summen af snak, bestik mod tallerkener, børnelatter og børneskrig. Gæsterne bevæger sig til og fra buffeten, og foodculture.dk bevæger sig rundt og taler med gæsterne. Spørgsmålet er, hvad der tiltrækker de mange mennesker?

LÆS OGSÅ
Stor fællesspisning skal bekæmpe ensomhed

Gæsterne kommer på grund af prisen og stemningen

De gæster, foodculture.dk taler med, nævner den lave pris, sammenholdt med madens kvalitet, som en af de vigtigste årsager til, at de er her. Til et folkekøkken kan prisen holdes væsentligt lavere end på de øvrige dage, fordi der kun skal laves enkelte retter, fordi der kommer så mange gæster, og fordi hver enkelt gæst ikke skal serviceres løbende.

På en restaurant bliver det lidt mere iscenesat. Det her er mere afslappet.

Kenneth Herrstedt, Folkekøkkengæst

Men gæsterne er her også på grund af det sociale element.

”På en restaurant bliver det lidt mere iscenesat. Det her er mere afslappet,” siger Kenneth Herrstedt eksempelvis. Han er her sammen med sin kone og lille datter.

På samme måde fortæller 55-årige Dorthe Kostianos:

”Det er ikke så formelt. Hvis man kommer ind på en restaurant, så føler man ikke, man kan blande sig i, hvad folk siger og gør. Det kan man godt her. Det appellerer til, at folk kommer hinanden mere ved.”

Det hænder, at én af dem møder op alene

Hun er her sammen med sin mand, 66-årige Lifderis Kostianos, der er kommet her næsten hver tirsdag i to-tre år. For det meste kommer parret her sammen. Men det hænder også, at en af dem kommer alene. Det kan man godt uden at føle sig akavet, fortæller de. Og det sker også, at de falder i snak med folk, de ikke kender.

”Man falder nogle gange i snak med nogen, men det er lidt op og ned. Sidste gang sad jeg og min mand ved et fire personers bord. Og så kom der to andre og satte sig,” fortæller Dorthe Kostianos.

Folkekøkkenet giver også 63-årige Jan Elmborg en anledning til at tale med mennesker, han ikke kender.

”Jeg kan sagtens falde i snak med andre. Jeg har det godt med det. Men min datter siger også, at jeg er meget åben,” siger han, holder en pause og fortsætter:

”Tit er det maden eller børnene, der er en anledning til samtale.”

Og netop den stemning, børnene skaber, tiltrækker Jan Elmborg.

”Det, jeg sætter pris på, er alle de børn, der er her, som leger med hinanden.”

”Jeg tror, det kræver lidt robusthed”

Konceptet med mad - dét er rigtigt nok. Det fejler ikke noget - det skal bare forfines lidt

Lise Thomsen, Folkekøkkengæst

Som Foodculture.dk sætter fokus på i et tema om ensomhed, udfører en række organisationer og virksomheder kampagnen ’Danmark Spiser Sammen’ i uge 17. Kampagnen vil bekæmpe ensomhed via fællesspisninger.

Men kan et folkekøkken som det, foodculture.dk besøger i Nørrebrohallen, tjene som en kur mod ensomhed?

54-årige Lise Thomsen er lidt i tvivl. Hun vurderer, at man sagtens kan føle sig intimideret af det store antal mennesker og det faktum, at det kan være svært af finde en siddeplads.

”Jeg tror, det kræver lidt robusthed. Der er jo en helvedes støj. Og lokalet er for åbent. Men konceptet med mad - dét er rigtigt nok. Det fejler ikke noget - det skal bare forfines lidt,” siger hun.

Kan et folkekøkken fungere i provinsen?

Jeg kunne godt forestille mig at lave det i en provinsby som Roskilde. Jeg er sikker på, at det vil køre i løbet af et par måneder.

Johnny Hammeken, Café Le Rouge

Der er dog ingen tvivl om, at folkekøkkenet skaber kontakt mellem Nørrebros beboere. Det observerer Ali Ismael fra køkkenet til næsten hvert eneste arrangement.

”Man møder altid nye mennesker til et folkekøkken. Og når folk næste gang folk ser mig på gaden, hilser de på mig,” siger han.

Men vil folk i provinsen tage lige så godt imod et folkekøkken som i hovedstaden?

Johnny Hammeken, der driver Café Le Rouge, siger:

”Yes. Det er jeg stensikker på. Det er bare et spørgsmål om, at der er nogen, der kommer i gang. Jeg kunne godt forestille mig at lave det i en provinsby som Roskilde. Jeg er sikker på, at det vil køre i løbet af et par måneder.”

 


Tagget med Event, Forbrug