Hvornår har du sidst inviteret nogen til middag?

Altså ikke på date, ikke familie, ikke dine venner, men en fra fodboldklubben, en fra opgangen eller måske en helt fremmed.

Spørgsmålet kan synes fortænkt og velgørenhedsagtigt, måske endda urealistisk, men er ikke desto mindre et centralt omdrejningspunkt for eventen ”Danmark spiser sammen”.

En landsdækkende begivenhed, hvor 60 organisationer, skoler, foreninger, kommuner og virksomheder arrangerer måltider over hele landet – blandt andet fem store fællesmåltider i fem danske byer. Alt sammen i ugen, der begynder mandag 25. april.

Folkebevægelse: Vi vil halvere antallet af ensomme

Ideen er at få danskerne til at række ud og tænke på sine medmennesker rundt om noget alle skal: Spise. Så hvorfor ikke spise sammen?

LÆS MERE OM
Danmark spiser sammen(eksternt link)

Visionen er at halvere antallet af ensomme.

Ania Stoltz-Andersen, Folkebevægelsen mod Ensomhed

”Visionen er at halvere antallet af ensomme. Det vil vi gerne gøre på mange mulige måder, men blandt andet ud fra en ramme, der er uforpligtende og nem at mødes under. For det er vigtigt for os at skabe varige fællesskaber,” siger Ania Stoltz-Andersen, Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Særligt arbejdet med varige fællesskaber er den store udfordring.

”Vi har det med at nikke til hinanden og bare sige hej, når vi går forbi hinanden. Men vi vil gerne ind og ændre adfærden ved at se på det sociologiske. Ideen med Danmark spiser sammen er at skabe en ramme, hvor vi alle kan få lettere ved at række ud, fordi det sker i lyset af en national begivenhed, hvor alle er med. Lidt ligesom fucking flink gør det på sociale medier (en tjeneste, hvor man kan skrive et opslag, hvis man har oplevet nogen gøre noget flinkt, red.) og ligesom Call me gør det med ”Tal ordentligt”-kampagnen.”

LÆS MERE OM
Call Me’s Tal ordentligt-kampagne (eksternt link)

210.000 danskere føler sig ensomme

Det interessante – og underlige – er, at der findes relativt lidt viden om, hvordan man afhjælper ensomhed.

Heidi Krumhardt Mortensen, Mary Fonden

Et kerneomdrejningspunkt for hele eventen er ensomhed. Hele 210.000 danskere føler sig ensomme, viser en folkesundhedsundersøgelse lavet for Maryfonden, og det er det tal, Folkebevægelsen mod Ensomhed håber at halvere frem mod 2020 i samarbejde med en række aktører – ikke mindst Mary Fonden, der har arbejdet med ensomhed i nogle år.

”Det interessante – og underlige – er, at der findes relativt lidt viden om, hvordan man afhjælper ensomhed. Tidligere har man ikke beskæftiget sig med ensomhed isoleret set – det fulgte altid med det at have andre sygdomme. Nogle af de faktorer, vi dog ud fra vores analyser ved, man kan fokusere på, er, når folk bor alene og om en person er arbejdsløs. Hvis det er tilfældet, er man særligt udsat,” siger Heidi Krumhardt Mortensen, kommunikationschef i Mary Fonden.

Ensomme er ikke kun dem, der sidder alene

Hun fremhæver, at det er vigtigt ikke at tro at ensomhed kun er mennesker, der sidder alene.

”Vi har gjort rigtig meget ud af definitionen på ensomhed, som netop er defineret ved at den enkeltes behov ikke er opfyldt. Så selv om to personer har den samme mængde venner kan den ene godt føle sig ensom, mens den anden er tilfreds. Og man kan sagtens være ensom blandt mange. Gymnasieeleven, der træder ind i et fællesskab, men måske alligevel ikke føler et tæt bånd til nogen andre, er et klassisk eksempel.”

Ensomhed er virkelig et problem for ca. 5 pct. af danskerne, fortæller folkesundhedsundersøgelsen for Mary Fonden, og problemet er netop mest udbredt blandt de unge og blandt de allerældste.

Unge er udsatte, fordi dagens samfund forventer, de har et netværk

Sociale medier spiller en meget dobbeltsidet rolle. De er med til at forstærke det her perfekthedspres, men de fungerer samtidig som en netværksarena.

Rillo Snerup Rud, Ventilen

Rillo Snerup Rud arbejder til daglig som sekretariatsleder i den sociale organisation Ventilen, der fokuserer på tilbud til ensomme unge, og bekræfter det indtryk.

”En bærende årsag er, at ungdomslivet er meget omskifteligt. Mange unge flytter meget og skifter klasser og dermed er der ikke noget fast holdepunkt. Derudover går unge rundt med en forventning om, at det er deres eget ansvar at blive lykkelige mennesker, men der er mange strukturer, der gør det svært at vælge den rette vej og mange føler sig ret alene i processen,” siger Rillo Snerup Rud og pointerer:

”Dagens samfund forventer, at de unge har et netværk. Hvis man er færdiguddannet, og skal have et job er databaser en mulighed, men de fleste vil rådgive unge til at bruge deres netværk. Og alle serier om unge på netflix og tv-flader handler om netværk. På den måde bliver det et selvforstærkende pres.”

Ekspert: Presset er blevet intensiveret de sidste 5-6 år

Hun mener, ræset er blevet klart intensiveret over de seneste primært 5-6 år. Et eksempel på det er den fremdriftsreform, regeringen satte i verden for at belønne de elever, der kommer igennem en videregående uddannelse på normeret tid og omvendt belaste dem, der ikke overholder tidsrammerne. Omvendt er det for let at påstå at sociale medier kun har ført til større ensomhed.

”Sociale medier spiller en meget dobbeltsidet rolle. De er bestemt med til at forstærke det her perfekthedspres, men de fungerer samtidig som en netværksarena. Spørgsmålet er, om vi uden de sociale medier ikke havde set perfekthedspresset meget større i andre sammenhænge og man skal passe på med at sige at sociale medier skaber ensomhed, for hvis man føler sig ensomhed i en lille by, kan man lettere skabe relationer til andre mennesker via sociale medier,” siger Rillo Snerup Rud.

 


Tagget med Event, Innovation, Sundhed