”Vi får næsten altid udsolgt til vores folkekøkkener,” fortæller Dorthe Petersen, direktør i Meyers Madhus, der eksperimenterer med at holde folkekøkkener over hele landet.

Hun oplever en kraftigt voksende interesse for folkekøkkener.

”Der er virkelig kommet mange folkekøkkener og fællesspisninger. Der er helt tydeligt, at vi ser en udvikling lige nu,” fortæller hun om markedet og fortsætter:

”Hvis man eksempelvis går ind på Billetto eller andre digitale platforme, kan man købe billetter til folkekøkkener. Når vi kommer rundt i forskellige kommuner og regioner, ser vi, at der bliver lavet folkekøkkener. På festivaller begynder man også at have langbordsprincipper med folkekøkkensstemning. I forbindelse med flygtningeindsatsen bliver der lavet folkekøkkener, fordi det er et rigtig godt værktøj til at samle mennesker. Vi ser folkekøkkener i meget højere grad end 5-10 år siden.”

Er der et marked for endnu flere folkekøkkener?

”Ja - jeg tror, der er mange faktorer, der gør, at folkekøkkener vil vinde mere og mere frem. Fællesskab er kommet på manges dagsorden – heldigvis – og koblet til en meget stærk frivillighedskultur, bliver det nemmere at lave folkekøkkener. Derfor tror jeg, at vi vil se flere og flere,” siger Dorthe Petersen.

500 gæster hver tirsdag aften

Det er ikke for sjov skyld, at der er ni folkekøkkener i en radius af en kilometer fra os. Da vi startede, var der kun ét.

Johnny Hammeken, Café Le Rouge

Et folkekøkken foregår typisk sådan her: Et køkkenhold producerer et par retter til et stort antal mennesker. Maden stilles løbende frem, og gæsterne skal selv hente den – som i en kantine. Ofte kommer man til at sidde ved siden af mennesker, man ikke kender. Og ofte vil de små borde være skiftet ud med langborde. Prisen er lav – typisk omkring de 50 kroner – og stemningen er anderledes uformel end på en restaurant.

Café Le Rouge i Nørrebrohallen i København har hver tirsdag aften omkring 500 gæster til folkekøkken. Johnny Hammeken, der driver caféen, var ganske vist skeptisk, da han i 2012 blev introduceret for tanken om at starte et folkekøkken, men dét ændrede sig hurtigt.

”Det var en medarbejder fra 2200Kultur (som hører under Københavns Kommune, red.), der fremlagde ideen, og på det tidspunkt rendte vi ikke rundt med armene i vejret. Men første gang vi holdt et folkekøkken, kom der 200 mennesker. Det steg så til 225, til 250, og så gik det bare deropad. Nu ligger vi typisk på omkring 500 gæster hver tirsdag -på et tidspunkt eskalerede det så meget, at vi var oppe på 725.”

Så du oplever en stigende interesse for folkekøkken-fænomenet?

”Ja. Det er ikke for sjov skyld, at der er ni folkekøkkener i en radius af en kilometer fra os. Da vi startede, var der kun ét.”

Det var ikke muligt for foodculture.dk at verificere det antal, da der ikke findes nogen officielle opgørelser. Men Nørrebro og Nordvest Bladet vurderede i april på baggrund af det, avisen kalder ”en hurtig Google-søgning”, at der nu er 13 faste folkekøkkener i København – hovedsageligt på Vesterbro, Nørrebro og i Nordvestkvarteret.

En hjælp mod ensomhed?

Folkekøkken-trenden er ikke kun aktuel, fordi der kommer flere af dem, men også fordi kampagnen Danmark Spiser Sammen løber af stablen i uge 17. Her vil en række store organisationer og virksomheder gå til kamp mod ensomhed, med måltidet som omdrejningspunkt.

I forbindelse med kampagnen afholder Meyers Madhus en række folkekøkkener rundt omkring i landet. Men kan folkekøkkener tjene som et middel mod ensomhed i større skala?

LÆS OGSÅ
Stor fællesspisning skal bekæmpe ensomhed

Singler vil have folkekøkkener

Ja, vurderer Pia Damsgaard Bach, der driver singlespot.dk, som publicerer nyheder og guides til danske singler. Hun er også medforfatter til single-bogen ’Elsker mig for evigt’.

Jeg tror, der er en rigtig stor interesse for folkekøkkener blandt singler.

Pia Damsgaard Bach, singlespot.dk

Singlekulturen er i konstant vækst, og flere og flere bor alene. Og om denne gruppe siger Pia Damsgaard Bach:

”Jeg tror, der er en rigtig stor interesse for folkekøkkener blandt singler. For næsten alt det sociale for singler foregår i weekenden: Problemet er hverdagene. Der er mange, der er trætte af, at det altid skal handle om dating. Et folkekøkken er mere uhøjtideligt. Og hvis der er noget, der kan trække folk væk fra fjernsynet, så er det, at man kan få noget mad, som andre har lavet.”

Hun afholdt i december 2014 selv en fællesspisning på en café i Aarhus for singler.

”Interessen var enorm, men det var for besværligt, så det blev ikke til mere end én gang,” fortæller hun dog.

Der var for meget planlægningsarbejde, og café-ejeren tjente for lidt. Men dén anekdote skal altså ikke skræmme andre væk, mener Pia Damsgaard Bach.

Muligt at tjene penge på folkekøkkener

Kan restauratører tjene penge på folkekøkkener?

Johnny Hammeken, der driver folkekøkkenet i Nørrebrohallen hver tirsdag, fortæller:

”Ja, det kan man, fordi mængderne er så store. Ellers havde vi ikke gjort det i så mange år. For det er et meget stort setup. Det er selvfølgelig på drikkevarerne, at vi laver en god skilling. Men det er også noget, vi gør, fordi vi synes, det er fedt. Og så er det god PR for os. Når folk skal holde barnedåb og fødselsdagsfest, så tænker de på os, fordi de har været til folkekøkken hos os.”

Til gengæld profiterer Meyers Madhus ikke direkte af sine folkekøkkener, fortæller direktør Dorthe Petersen.

”Nej, vi gør det overhovedet ikke for at tjene penge.”

Hun medgiver dog, at der er en vis brandingværdi i at arrangere folkekøkkener.

”Men det behøver ikke at være restauratører, der gør det. Det kan også være virksomheder, lokale organisationer og frivillige, der sammen går sammen om at lave folkekøkkener. Det skaber værdi på flere niveauer,” siger hun.

 


Tagget med Event, Forbrug, Innovation