En tallerken på højkant snurrer og møder stengulvet med et rabalder, der kan høres i alle værelserne på gangen. Så er der inviteret til madklub i fælleskøkkenet ’Mellemste 7.’ på Egmont H. Petersens Kollegium, bedre kendt som Egmont Kollegiet (køkkenet er opkaldt efter bygningens navn samt etagen red.).

”Hvis jeg havde mit eget køkken, tror jeg ikke, jeg ville være lige så gode venner med de andre omkring mig,” siger Mads Mundt, der har boet på Egmont Kollegiet i lidt over fire år.

På det traditionsbundne og private Egmont Kollegium er der madklub seks ud af ugens syv dage. Det er et tilbud, de unge kan tilmelde sig efter lyst og behov. Generelt skal man som beboer regne madlavning som en social begivenhed på Egmont. Der er ikke køkken på værelserne, så al tilberedning foregår i de fælles køkkener, som der er et af på hver gang. Det giver 22 køkkener i alt til 500 beboere.

”Den måde, man bliver venner med folk på, er jo ved at se noget til dem, og der virker det bare rigtig godt at spise sammen. Det er en nem måde at bringe folk sammen på,” siger Mads Mundt. 

LÆS OGSÅ Unge trodser ringe madlavningskompetencer

Fælleskøkkener kan fungere godt – og rigtig dårligt

Trenden inden for nye offentlige boliger til unge går dog i en anden retning. 

Nogle steder giver fælleskøkkener et fantastisk sammenhold - andre steder, er det er sted, man nødig kommer som beboer.

Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut

Seniorforsker Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut påpeger, at erfaringer, både herhjemmefra og fra udlandet, tyder på, at gangkollegier ikke længere er populære blandt unge i almindelighed. 

Blandt andet fordi beboerne her er meget afhængige af et velfungerede socialt miljø.

”Vores erfaring er, at fælleskøkkener kan fungerer meget forskelligt. Nogle steder giver det et fantastisk sammenhold - andre steder, er det er sted, man nødig kommer som beboer,” siger Knud Erik Hansen.

Der er undtagelser, hvor fælleskøkkener fungerer rigtig godt. Det er specielt på de private kollegier som Egmont Kollegiet, der ligger på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro, og det nyere Tietgenkollegiet på Islands Brygge. 

Her er der ventelister, og du skal udarbejde en motiveret ansøgning for at komme i betragtning til en bolig.

”Det kan godt fungere med fælleskøkkener, hvis folk virkelig gerne vil fællesskabet og vælger det aktivt til, men det er ikke den almindelige situation. I offentligt anviste boliger kommer de unge tilfældigt ind, og der er gangkøkkener lidt for følsomme,” siger Knud Erik Hansen.

”Vigtigt ikke at stigmatisere folk, der vil spise alene”

Det er fremmende for madlysten at lave mad til andre, siger Boris Andersen, der er forskningsassistent ved Aalborg Universitet og har skrevet ph.d. om, hvad der motiverer unge til at lave mad.

Nogle gange får de unge nok af at være sammen med andre mennesker, og så skal det være muligt bare at sætte sig ind på værelset

Boris Andersen, Aalborg Universitet

Han forklarer, at mange studerende kommer fra provinsen til en større by, og de har ikke nødvendigvis et netværk i den by, de er flyttet til – mad og spisning kan være en god måde at lære andre mennesker at kende på. Men han understreger, at unge er lige så forskellige som alle andre, og i nogle situationer kan det også være rigtig rart at spise alene.

”Det er vigtigt ikke at stigmatisere folk, der bare gerne vil være sig selv. Nogle gange får de unge nok af at være sammen med andre mennesker, og så skal det være muligt bare at sætte sig ind på værelset,” siger Boris Andersen.

Han understreger, at det er afgørende, at muligheden for at spise sammen er der, hvis lysten melder sig.

”Det ideelle er både at have et lille køkken på værelset og mulighed for fælles madlavning i en eller anden form. Jeg har været på kollegier, hvor der mangler noget at være fælles om, og hvor fællesrummene bliver mærkeligt tomme. At invitere hinanden ind på værelserne bliver også lidt for privat, så der er helt klart en udfordring i forhold til at skabe gode rammer for fællesskabet, fysisk og socialt,” siger Boris Andersen. 

LÆS MEREUnge vil lave mad til hinanden

Unge vil have et rigtigt køkken

Statens Byggeforskningsinstitut har haft et tæt samarbejde med den almene boligadministrationsorganisation KAB, der vil lave en ungdomsbolig til højst 3.200 kr. om måneden i husleje. Her er fællesskabet tænkt ind i de fælles opholdsarealer, men der er ifølge seniorforsker Knud Erik Hansen lagt lige så stor vægt på at give de unge deres eget køkken – vel at mærke et rigtigt køkken.

”De unge er trætte af de små trinettekøkkener, for man kan ikke rigtig lave mad på dem. Derfor er det tanken, at et velfungerende køkkenbord skal prioriteres højere end et stort badeværelse eksempelvis,” siger Knud Erik Hansen.

Projektet kaldes BasisBoligen, og det er Tegnestuen Vandkunsten, der står for at skabe de små boliger. I første omgang arbejder Vandkunsten sammen med Roskilde Kommune om at skabe en bebyggelse i Trekroner i Roskilde ud fra BasisBoligen. Boligerne kommer til at bestå af to tredjedele ungdomsboliger og en tredjedel flygtningeboliger rettet mod syriske flygtninge samt en mindre del børnefamilier. 

Forsøgsprojekt samler unge studerende og flygtninge

Hos Tegnestuen Vandkunsten forklarer arkitekt Elena Astrid Rojas, at det er vigtigt at huske på, at der er forskel på kollegier og ungdomsboliger.

I alle bygninger, vi tegner, prøver vi at tænke fællesskabet ind.

Elena Astrid Rojas, Tegnestuen Vandkunsten

Hvor kollegier og dermed de traditionelle gangkollegier udelukkende er for studerende, er ungdomsboliger også for unge, der er ikke er i gang med et studium. Det kan give en stor diversitet i beboersammensætningen, og derfor er det vigtigt også at kunne trække sig tilbage. Fælleskabet er dog ikke glemt:

”I alle bygninger, vi tegner, prøver vi at tænke fællesskabet ind. At have et samlingspunkt er helt elementært, og det er oplagt at tage fat i måltidet som et samlingspunkt,” siger Elena Astrid Rojas.

Bebyggelsen i Trekroner er et integrationsprojekt, hvor der bliver plads til både fælles madlavning, dyrehold og nyttehaver. At det netop er fødevarer og madlavning, der fungerer godt som en fælleskabende katalysator, skyldes ifølge Elena Astrid Rojas blandt andet folks travle hverdag:

”Det er noget, folk efterspørger for tiden. At have et sted, der er let at komme til, hvor man kan mødes og spise sammen, så hverdagen stadig kan hænge sammen.” 

LÆS MERE ”Det afgørende er at samles om måltidet”

”Madklub får os til at se mere til hinanden”

På Egmontkollegiet står menuen i aften på chili con carne med spinatsalat for beboerne på ’Mellemste 7.’ I et Google Sheet (regneark red.), som alle har adgang til, er det muligt at klikke sig ind og få overblik over, hvem der laver mad hvornår, hvad der serveres, og hvor mange der deltager.     

”Folk er ret gode til at lave avancerede retter og give dem et lille twist,” siger 24-årige Mads Mundt, der læser biologi og er ved at skrive speciale i ferskvandsøkologi, søer og vandløb.

Oprindelig var der kun madklub fem dage om ugen i kollegiekøkkenet på 7. etage, men fredag blev tilføjet, fordi det fungerede godt som optakt til aftenenes fester. Generelt er madklubberne, som hele kollegiet har, ifølge Mads helt afgørende for sammenholdet og det sociale liv.

”Vi får snakket om, hvad vi hver især har lavet i dag, at der er en, som skal til eksamen i morgen, eller hvad vi skal lave i weekenden. Vi får vendt alle småtingene, og så drikker vi måske en øl bagefter og fester sammen,” siger Mads Mundt og tilføjer:

”Det fører til, at vi finder på at lave nye ting sammen, og at vi derfor ser mere til hinanden.”

LÆS OGSÅ Voksne er noget, vi leger
(fotoserie fra Egmont Kollegiet, eksternt link – pol.dk)


FIND OGSÅ OPSKRIFTER MED Nemme danske retter for studerende (eksternt link)

 


Tagget med Event, Forbrug, Forskning, Sundhed