Af Rikke Christensen, projektleder for madspildsprojekt

Tilbage i november 2015 tog en gruppe på 12 børn i alderen 12-14 år, fra den lille landsby Nim ved Horsens, et valg. De så et stort uudnyttet potentiale i at beskæftige sig med madspild og de 233.000 tons mad, som årligt bliver kasseret i primærproduktionen og fødevareindustrien, hvis man skal tro tal fra forbrugerorganisationen Stop spild af mad.

Det var en revolutionerende beslutning. Sagen er, at vi smider 700.000 tons mad ud i Danmark om året. Altså et enormt ressourcespild, for det belaster miljøet betydeligt at producere og forarbejde fødevarer. Ifølge DR-Nyhederne er madspild ligefrem den tredje største CO2-synder i Danmark, men samtidig et problem, der er muligt at bekæmpe med håndgribelige metoder som kommunikation og nye procedurer for håndtering af fødevarer.

LÆS OGSÅ I 2023 producerer verden 51 pct. mere biobrændsel

Ingen har endnu lanceret løsning for fødevareproducenterne

Måske var skumbananen ikke helt dækket af chokolade, måske et par stykker var klistret sammen.

Af alle de gode initiativer som har set dagens lys, har de alle sammen én ting til fælles: De fokuserer på de 423.000 tons madspild, der bliver kasseret i detailhandlen og den private husholdning. Ingen har endnu lanceret en løsning for den resterende halvdel, som fortsat lettere ukritisk bliver sendt videre til biogasproduktion som et plaster på CO2-såret.

Ikke indtil er række 12-14-årige tog fat. De var særligt optaget af den del af affaldet, som kom fordi produkterne ikke levede op til producentens kvalitetskrav. Måske var skumbananen ikke helt dækket af chokolade, måske et par stykker var klistret sammen. Eleverne havde mange gode ideer, som alle kredsede rundt om muligheden for at sælge 2. sorterings fødevarer i den almindelige detailhandel, under en mærkeordning a la “Fairtrade” og “Änglamark”.

Med den idé i hånden tog børnene kontakt til Refoodlabel.dk for at undersøge muligheden for at anvende det allerede etablerede Refood-mærke, men også for at få feedback på deres ide.

Refood-mærket var begejstrede

Holdet havde tidligt i processen stødt på Refoodmærket, og så potentiale i at bruge mærket endnu bredere, så det ikke kun var en måde at certificere virksomheder og organisationer, men også til at inkludere den nye fødevaremærkning. Refoodmærket var begejstrede for børnenes interesse for madspildsproblematikken, og brugte deres store viden om madspild, branchen og eksisterende tiltag, i deres feedback, til den oprindelige ide.

Ikke overraskende - eller måske netop overraskende - førte det til, at de unge mennesker endte et helt andet sted, end hvor de begyndte. Med den nye ide, tog de kontakt til en række fødevareproducenter for at få deres reaktioner. Holdet gjorde mange forsøg, for at finde virksomheder som var interesserede og fik også hul på bylden. Siden har reaktionerne været ovenud positive. Først var der svar fra de virksomheder, de kontaktede, senere fra besøgende på en fødevarefestival i Vejle og medierne.

LÆS OGSÅ
Øget fokus på madspild fra jord til bord

Ny webportal kan løse problemet

Tjenesten som skal være non-profit, om end ikke gratis, for virksomhederne at bruge, har været så god en ide at WorldPerfect.dk ønsker at mødes med eleverne i april, i et forsøg på at realisere den.

Kort efter blev ideen om en mærkeordning i detailhandlen erstattet af en webportal, hvor virksomheder, foreninger og organisationer kunne registrere sig for, som i en anden “blå avis”, at formidle 2. sorterings fødevarer til velgørende formål og til rimelige penge. Det er nu op til aftageren selv at hente varen på fødevareproducentens adresse. Producenten skal ikke bekymre sig om logistikken og kan samtidig glæde sig over at have sparet ca. 350 kr./pr ton på at skaffe fødevarer af vejen og samtidig se deres konto for socialt ansvar stige, mens foreningerne og organisationerne i stedet kan glæde sig over at have flere penge til andre og flere gode formål. Det er stadig kun en idé på skrivebordet, men spørgsmålet er, hvor meget længere det kommer til at være sådan.

Tjenesten som skal være non-profit, om end ikke gratis, for virksomhederne at bruge, har været så god en ide at WorldPerfect.dk ønsker at mødes med eleverne i april, i et forsøg på at realisere den. Med et mindre gebyr på salget af 2. sorteringsfødevare på portalen, er det håbet, at portalen kan være selvfinansierende. Skulle der blive et overskud, vil overskuddet skulle overføres til en fond, til støtte for velgørende formål.

Kvaliteten udspringer af feedback

De fleste nikker anerkendende og med respekt til denne lille gruppe af slidsomme børn fra Nim, men mange glemmer at kvaliteten af deres arbejde udspringer af den feedback, de har fået fra det private erhvervsliv. Både fra refoodlabel.dk, som tidligt i processen har brugt meget tid på at skrive kommentarer til børnenes ideer, men også de enkelte fødevareproducenter, som valgte at svare på en række spørgsmål, som børnene havde behov for at få svar på.

Husk, at næste gang du i din indbakke modtager en mail fra Mette fra 7B, er det måske kimen til en ny ide med et virkelig stort potentiale, som kun vil kunne gro i kraft af din ekspertise og indsigt.

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Forbrug, Innovation, Skole