Hestekød i kødbollerne, melanin i modermælkserstatningen og kunstige farver i fisk og frugt. Eksemplerne på madsvindel står i kø i den nye bog “Sorting the Beef from the Bull: The Science of Food Fraud Forensics” skrevet af professor i biogeokemi ved Bristol University, Richard Evershed, og Nicola Temple. 

Selvom der er eksempler på, at folk er blevet syge og døde af forfalskede fødevarer, så er det heldigvis snarere undtagelsen end reglen. Det er dog ikke kun forbrugerne, der betaler prisen for falske produkter. I sin bog vurderer Richard Evershed, at madfusk på verdensplan koster fødevareindustrien et sted mellem 10 og 49 milliarder dollars om året, og svindlerne bliver stadigt dygtigere. Man har sågar set eksempler på falske æg og vindruer.

Foodculture.dk spurgte Richard Evershed: Er det for nemt at svindle med fødevarer?

Det er det, hvis du ikke har et kontrolsystem. I Storbritannien er der ingen systematisk kontrol, og på det europæiske niveau er fusk med fødevarer næsten ikke anerkendt. Man er meget opmærksom på fødevaresikkerhed, men madsvindel er i meget mindre grad på dagsordenen.

Hvorfor tror du, det er tilfældet?

Det handler vel om politiske prioriteter. Vi har et globaliseret fødevaresystem, og myndigheder der støtter det frie marked. Hvis de ikke ønsker at finansiere test af fødevarer, så finder de jo heller ikke de fødevarer, der bliver svindlet med.

Hvilke typer af fødevarer er mest sårbare overfor madsvindel?

Forarbejdet mad er selvfølgelig mest sårbar, fordi lige så snart du begynder at forarbejde mad, så er der masser af muligheder for at tilføre eller erstatte ingredienser.

Forarbejdet mad er selvfølgelig mest sårbar, fordi lige så snart du begynder at forarbejde mad, så er der masser af muligheder for at tilføre eller erstatte ingredienser. Vegetabilsk olie er i farezonen, honning er i top ti, og der er også stor risiko for snyd med fisk, fordi når du først tager skindet af dem, så ligner mange af dem hinanden. Kød er også sårbart.

Man tager for eksempel kød, der er for gammelt, og sælger det videre, man prøver at få en slags kød til at ligne en anden slags kød, eller man pumper kyllingen med vand. Så er der stødte krydderier, og osteerstatninger er overraskende almindelige. Det er som om, at hver gang vi udfører en test, så finder vi eksempler på snyd.

I din bog bruger du mange eksempler fra Kina. Er Kina den største skurk, hvad angår madsvindel?

Her i det 21. århundrede lader de til at være det, det går ikke forfærdeligt godt for dem. Det gør det i øvrigt heller ikke i Indien.

Hvilke problemer afføder madsvindel?

Folks levebrød er i fare. Hvis man er en ærlig producent, kan man risikere at blive underbudt af andre virksomheder, der producerer et lignende produkt, hvor man har tilsat billigere materialer. For eksempel er der olivenolieproducenter, der blander solsikkeolie i deres produkter. Et andet problem er, at folk, der af religiøse grunde ikke spiser svin eller oksekød, kan risikere, at deres religiøse principper bliver kompromitterede, fordi for eksempel kylling er blevet pumpet med kollagen fra køer eller svin.

Hvilke værktøjer bruger I forskere til at afdække madsvindel?

Vi (forbrugerne) er næsten magtesløse, men vi kan i hvert fald tage lidt mere kontrol over vores fødevarevalg.

Hvis du prøver at påvise tilstedeværelsen af en ingrediens, der ikke bør være i en fødevare, så er en af de mest almindelige metoder at identificere kemiske eller biokemiske karakteristika. Så man søger efter et biokemisk eller kemisk fingeraftryk. Det kan for eksempel være en dna-sekvens eller en protein-sekvens. Vi opbygger desuden databaser, så vi kender sammensætningen af basisingredienser. På den måde kan du sammenligne resultaterne fra analyser med informationen i databasen. En stor del af arbejdet består i at opbygge de her databaser.

Hvad kan forbrugerne gøre for at bekæmpe madfusk?

Det er en svær en. Vi er næsten magtesløse, men vi kan i hvert fald tage lidt mere kontrol over vores fødevarevalg. Køb lidt mindre ind i supermarkederne og gå i stedet til lokale forhandlere. Tal med dem om maden. Hvor får de den mad fra, som de sælger i deres butik?

Min lokale slagter ved præcist, hvilke gårde han får sine dyr fra. Lad være med at købe forarbejdet mad. Lige så snart du køber fødevarer, der er blandet sammen, hakket eller stødt, så tager du en risiko, fordi de kan være tilført uønskede ingredienser. Hvorfor købe stødte krydderier når du kan købe dem hele og støde dem selv?

Hvorfor købe en smoothie, når du kan købe frugt, mælk og yoghurt og selv lave den? Hvorfor købe færdigretter, hvem ved, hvad der er i dem? Jeg tror, det er en utopisk ide, men vores madkultur bør ændres. Vi har været for villige til at overdrage ansvaret for vores mad til supermarkeder, som, vi ved, har en forfærdelig etik i forhold til den måde, de presser producenterne på priser.

LÆS OGSÅ 3 grafer: Her er der pesticidrester i frugt og grønt