Det grå guld skal have nogle bedre leveår, og derfor skal der mere fokus på at bevare muskelmassen og vedligeholde knoglerne. Det er formålet med Fødevarestyrelsens nye supplerende anbefalinger til borgere, der er 65 år eller derover.

Med alderen daler appetitten ofte, og der kommer mindre på tallerkenen. Det mindre kalorieindtag hos folk, der er rundet de 65 år må dog ikke resultere i et lavere proteinindtag, lyder det i Fødevarestyrelsens supplerende kostråd til folk, der rundet 65.Det daglige indtag af proteiner hos ældre skal være det samme uanset, om der ryger mindre mad indenbords. Men hvis appetitten er mindre, kan det være svært at nå at få tilstrækkelig med protein. Derfor foreslår Fødevarestyrelsen, at borgere over 65 har fokus på at indtage tilstrækkeligt med proteinholdige fødevarer som fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, kød og bælgfrugter.

LÆS rådene til folk over 65 fra Fødevarestyrelsen

Fordel proteinerne over dagen, og start ved morgenmaden

Hvis sulten ikke rækker til de helt store portioner, skal ældre skære andre steder end på protein.

”Når man spiser sin aftensmad, skal proteindelen blive ved med at være den samme størrelse, og så er det bedre, at man spiser lidt færre af de hvide kulhydrater, søde sager og alkohol, hvis man ikke kan spise så meget,” siger Trine Grønlund, der er ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

I Danmark er der ikke den store tradition for at spise proteiner til morgenmad og mellemmåltider, og her kan borgere over 65 år med fordel sætte ind. For eksempel med et æg til morgenmaden.

LÆS OGSÅ Proteinholdig morgenmad gør patienter hurtigere raske

Proteiner skal sikre en god muskelmasse

Årsagen til, at den ældre del af befolkningen skal være særligt opmærksomme på at spise tilstrækkeligt med protein er, at det er et vigtigt for at bevare muskelmassen. Desuden er det vigtigt at spise lidt mere protein end yngre aldersgrupper for at forebygge det tab af muskelmasse, der sker, jo ældre man bliver.
”Selvom kroppen endnu ikke værker, er det godt at begynde i god tid,” fortæller Trine Grønlund og uddyber:

”Det er for at forebygge de skavanker, der kan komme, når man runder de 65 år. Hvis ens muskelmasse svinder ind, og knoglerne bliver skøre, kan man have svært ved at klare hverdagen.”

Det er dog bedre at komme sent i gang og spise sundt og efter kostrådene end aldrig at komme i gang.

”Det er aldrig for sent at komme i gang med at spise sundt eller være fysisk aktivt. Så det nytter ikke noget at læne sig tilbage og tænke, at man alligevel aldrig har spist sundt, for man kan stadig nå at forbedre sin sundhed og få flere gode år,” understreger Trine Grønlund.

LÆS OGSÅ Danmark kan spare 1,5 mia kr på underernærede patienter

Hækkerup: Positivt opgør med one size fits all

De officielle kostråd gælder stadig alle dele af befolkningen, så Fødevarestyrelsens nye supplerende anbefalinger er kun et supplement til de vejledninger, der allerede eksisterer på området.

Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup er positiv overfor de nye anbefalinger.

”Vi mener, at maden spiller en stor rolle i at skabe den bedst mulige alderdom, og derfor er det rigtig glædeligt, at Fødevarestyrelsen fokuserer på sundheden i den ældre del af befolkningen,” siger hun og fortæller, at det er en vigtig anerkendelse af, at dele af befolkningen har særlige ernæringsbehov:

”De supplerende kostråd til folk over 65 er et opgør med ’one-size-fits-all’-kost, og de viser, at vi skal stile efter en mere skræddersyet ernæring til de forskellige befolkningsgrupper. Fødevarevirksomhederne har længe haft fokus på at udvikle fødevarer, der er målrettet forskellige befolkningstyper, og det er godt med Fødevarestyrelsens opbakning til det arbejde,” siger Karen Hækkerup.

Flere gode år med en sundere kost

Ifølge Trine Grønlund er de supplerende kostråd et led i et generelt fokus på det ældre segments sundhed.

”Vi har haft mere fokus på de ældre aldersgrupper de senere år. Vi skal føje nogle gode år til alderdommen, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at man spiser i overensstemmelse med sin alder”.

LÆS OGSÅ Skal vi have nye kostråd til diabetikere?