Kunne du tænke dig at sætte tænderne i et mælkefyldt so-yver, der er kogt og grillet? Måske ikke, men det kan man i Thailand, hvor skiver af yver er en eksklusiv delikatesse. Det afgørende for thailænderne er, at der er mælk i kirtlerne, og at mælken ikke er sur – det kræver nøje fokus på opbevaringen af yveret.

LÆS OGSÅ Kina slår Europa i forbrug af svinekød

Asiater mere åbne for andre udskæringer

Det fokus har man hos Danish Crown, hvor so-yvere sammen med grisetæer, -ører, -tarme og lignende i gennemsnit bliver transporteret 5.623 kilometer i fugleflugtslinje fra Danmark til Fjernøsten.       

”Teknologien gør, at vi kan udnytte nogle ting bedre, eksempelvis blod, dertil kommer, at Kina og flere fjernasiatiske markeder er mere åbne over for andre måder at få proteiner på,” siger underdirektør i Danish Crown, Søren Tinggaard.

Danskernes kræsenhed har således affødt et eksporteventyr, hvor den danske svineindustri kan tjene penge på at sælge biprodukter fra grisen frem for at betale for bortskaffelse.

Kræsne danskere vil have skært kød

”Mine bedsteforældre lavede sylte af tæer og hoveder. I gamle dage var det også tit blodpølse på bordet, og selvom der stadig er nogen få, der spiser det til jul, har det slet ikke samme udbredelse længere,” siger   Søren Tinggaard fra Danish Crown.

Han forklarer, at vi har fået en indkomst, der gør, at vi ser proteiner som rent, skært kød. I Kina er de ikke helt så kræsne, og kineserne kan godt lide lidt brusk, ben og ører, hvor der er noget at tygge på.

”Det, vi ikke kender, synes vi, er specielt. I Asien er disse udskæringer ikke specielle, og det er vi meget ydmyge over for,” siger Søren Tinggaard.

SE OGSÅ Billedserie: På madeventyr i Beijing

Kina er den største aftager

Herhjemme er det især stykker fra kammen, mørbraden og skinken, der sælger.

En ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at eksporten af levende svin (11,7 mio. stk.) fortrinsvis går til Tyskland og Polen. Mange lande efterspørger udskæringerne af brystflæsk og kamstykkerne. Japan og Tyskland aftager begge for over 3 mia. kroner heraf, mens Storbritannien ligger på knap 2 mia. 

Det er hovedsagligt Kina og Hong Kong, der efterspørger biprodukter fra grisen. Ud af en samlet eksportværdi på knap 2,6 mia. kr. i 2014 aftog Kina og Hong Kong 59,7 procent heraf.  

Intelligent minimering af madspild

Gruppen af spiselige biprodukter, for eksempel maver, ører, tarme, tæer, blærer og haler, har den laveste kilopris på grisen (knap 9 kr. kiloet), men det er den del af grisen, der i gennemsnit sælges længst væk fra Danmark

Ifølge Landbrug & Fødevarer viser det, at der er forskel på fødevarekulturer, og at virksomhederne har været dygtige til at spotte forskellene og skabe en indtjening på det.

”Det er genialt, at vi har formået at eksportere de ting, som danskerne ikke selv har tradition for at spise,” siger Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby.

Han påpeger, at eksport af biprodukter er en yderst intelligent minimering af madspild og henviser til, at livmodersuppe eksempelvis er en yndet delikatesse i Kina – det ville man sjældent se serveret herhjemme.

”Hele grisen bliver brugt, der er sådan set ikke noget der går til spilde,” siger Thomas Søby.