”He’s the moneyman,” proklamerer Poul Pedersen og peger på sin forretningspartner Henk Bilj, da regningen skal betales for middagen på restauranten i Shanghai. 

Thises direktør Poul Pedersen og direktøren for det hollandske datterselskab Henk Bilj er i Kina for at sondre terrænet for at udvide Thise-selskabets forretning på det kinesiske marked. 

Henk Bilj trækker på skuldrene og kører kreditkortet igennem og betaler middagsregningen. For selvom Poul Pedersen har sagt det i spøg, er det sjovt, fordi det er sandt. Henk Bilj er manden med dollartegn i øjnene og lommeregneren i hånden.

"Og så er han formidabel til at flytte mælk," siger Poul Pedersen.

For selvom Thise-direktøren kalder Henk Bilj for en ’bandit’ og ’livsfarlig’, og desuden påstår, at han ville sælge sin egen bedstemoder, er Poul Pedersen glad for sin hollandske samarbejdspartner.

Hollandsk partner sender Thise-mælk på verdensturné

I 2008 allierede det 20 år gamle Thise Mejeri sig med et hollandsk selskab, der skulle hjælpe Thises mælkeproducenter af med al den mælk, der ikke kunne blive solgt i krisens begyndelse. Henk Bilj blev direktør for det hollandske datterselskab, Vachtenaar, og desuden ansvarlig for eksport af UHT-mælk til Holland og andre lande.

Siden da har mælken fra de danske Thise-mejerister været på verdensturné, og nu bliver der solgt Thise UHT-mælk i dele af verden, som 2. generationsdirektøren i Thise, Poul Pedersen aldrig havde drømt om. Eller havde lyst til at drømme om.

Det er nemlig ofte "the money man", Henk Bilj, der sætter gang i foretagendet og gør sig forhåbninger om de kroner og øre alle mulige former for eksport kan indbringe selskabet og Thise mejerierne. 

"Jeg skal sgu da ikke flyve mælk til Kina"

På en eksporttur til Shanghai blev Poul Pedersen og Henk Bilj eksempelvis tilbudt at sende frisk mælk med en flyver til Kina, for en literpris, som den hollandske partner straks regner sammen på sin lommeregner. Det er en god idé - en rigtig god idé. Beløbet er fuld af cifre, men Poul Pedersen er ikke fuldt overbevist.

"Hvis det drejer sig om noget, der kan skade Thises omdømme, er jeg klogere end Henk, og det er mig, der bestemmer. Banditten havde næsten lavet en aftale om at flyve mælk til Kina, men det går sørme ikke. Jeg skal jo stå på mål for, hvad Thise gør," understreger Poul Pedersen, og forsikrer om, at den langsomme fragt med containerskibe med UHT-mælk ikke er nær så CO2-belastende som en flyvetur.

Hans nej er desværre også et nej

Og når der bliver sagt nej, så trækker Henk Bilj på skuldrene igen, og smiler. Går den, så går den.

“Min viden er udelukkende baseret på de sidste 25 års salgserfaring i mejeri, men Poul er født på sit kontor og er en dygtig mejerist, så han forstår alle aspekter af mejeri,” fortæller Henk Bilj, og tilføjer, at det også fører en stålsat chef med sig:

“Poul lytter altid og retter, hvis det er nødvendigt, og det sker aldrig på en måde, som skader vores forhold, men et 'ja' er altid et 'ja' og et 'nej' er desværre også altid et 'nej',” konkluderer han.

Og nogle gange går den. Poul Pedersens blanke afvisninger på forslagene om at udvide forretningen med produkter som økologisk smelteost eller noget andet, opblødes nogle gange med overbevisende taler og et dusin ubesvarede opkald fra Henk Bilj.

LÆS OGSÅ Eksporteventyr: Kinesere elsker danske tær og tarme

Overtalelse førte til langtidsholdbar mælk i Grønland

Sådan fik Henk Bilj overbevist Thise-direktøren om at eksportere økologisk UHT-mælk til Grønland: 

”Coop havde ondt af os og foreslog det for os. Så fik Henk overbevist mig om, at det er synd for grønlænderne, at de ikke kan få Thise-mælk," fortæller Poul Pedersen, der har måtte sluge en del kameler i sit korstog mod langtidsholdbar mælk. 

"Jeg er meget fundamentalistisk med UHT-mælk her i Danmark, så der skal han bare tie stille. UHT-mælk er forarbejdet produkt, og hos Thise vil vi gerne bruge så lidt kræfter som muligt på at forarbejde mælken. Det er en overbehandling, og det er der ikke tradition for i Danmark. Her er mejeriprodukter friske," siger han og fortæller videre, at netop med sådan en holdning, som hans egen, er det givtigt at få åbnet øjnene af en udefra. 

"Holland har et andet forhold til UHT-mælk, så der kan jeg ikke sidde og spille hellig. Og i dag er det noget, der har givet os markedsmuligheder i Kina. Man kan jo enten vælge at stille sig på bagbenene eller tilbyde folk den bedste økologiske udgave af produktet. Men ikke under navnet Thise. For Thise er stadig den friske mælk,” holder Poul Pedersen fast i.

LÆS OGSÅ Fairtrade-salg går bananas 

Det er sindsoprivende at udvikle på nye produkter

Når det kommer til en særlig type ost har Henk Bilj imidlertid en ret frembrusende adfærd, fortæller Poul Pedersen.

”Han har overhovedet ingen hæmninger med smelteost. Han accepterer et nej i femten minutter, og han arbejder med, at tilgivelse er bedre end tilladelse, men han har aldrig gjort det så meget, at jeg måtte trække det røde kort."

Selvom samarbejdet med Henk Bilj, kræver et meget stort og rungende 'nej' en gang i mellem, så er det samtidig ham, der får æren for udviklingen af nogle af de seneste års Thise-hits.    

Det gælder blandt andet Vesterhavsosten og Ravosten, der er under stærk hollandsk indflydelse, bl.a. også fra Henk Bilj, med den gule farve og den faste konsistens, der minder lidt om Goudaen.

Ifølge Henk Bilj er det ikke fordi, han er ligeglad med økologien, han er bare begejstret for at udvikle nye ideer.

”Når jeg arbejder på at udvikle nye ting, så er det, for at være helt ærlig, meget mere sindsoprivende end alt muligt andet,” siger han.

Hollænderne rykker hurtigere på tingene

Det er fristende at gøre Henk Bilj til ’bad cop’, der udelukkende er i foretagendet for at tjene penge, og Poul Pedersen til ’good cop’, hvis hjerte kun brænder for den økologiske vision. Men så kategorisk er det ikke muligt at adskille de to mænds ærinder i Thise. 

"Der må man acceptere forskellighederne, og sådan en som Henk, har vi alle sammen brug for. Han er knapt så nærtagende omkring, hvad der er økonomisk godt, og han anser økologi mere for et forretningsområde. Henk kan flytte ting i en formidabel fart," siger Poul Pedersen

Hvilket han anser for at være et typisk træk hos hollænderne - de rykker lidt hurtigere på tingene. 

"Hvis ikke Henk havde været inde i billedet, havde Thises omsætning været meget mindre, end hvis det kun var en, der tænkte i økologiske idealer. "

LÆS OGSÅ Hvad sker der når kineserne genvinder tilliden til deres mad?

Jeg har ikke brug for en urøkolog

At sluge et par kameler og sende UHT-mælk rundt om i verden, handler også om ikke at lade det elitære løbe af sted med sig, fortæller Poul Pedersen:

"Det er godt, at vi har en, der er mere forretningsminded end en ur-økolog. Tanken med afgrænsning inden for økologi er god, men vi har brug for at blive udfordret på, hvad vi kan bruge økologien til. En type som mig arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, og der bliver jeg udfordret af sådan en som Henk. Men det nytter ikke at være oppe i det tårn. Vi skal være åbne over for de ting, vi kan gøre med økologien. Vi skal selvfølgelig kun gøre det, hvis vi kan se og selv i spejlet, og reglerne er stadig de samme."

Og Henk Bilj er også godt tilfreds med sin position som ’the money man’: 

”Poul og jeg har arbejdet sammen siden 2008, og vi har haft vores udfordringer, fordi det har taget lidt tid for os begge og lære at forstå hinanden. Men den tid er bag os, og nu høster vi fra den tid, vi har investeret i at lære hinanden at kende.”

 


Tagget med Fødevareforsyning, Landbrug, Mejeri