Næste gang du nyder en iskold fadøl på en varm sommerdag eller sætter gaflen i en sprød skive stegt flæsk - overøst med persillesovs, så send en venlig tanke til forskerne på Københavns Universitet.

De har nemlig mere modstandsdygtig byg på tegnebrættet, så vi også i år 2070 kan glæde os over maltbrygget øl og dansk svinekød.

Byg er, som mange andre kornsorter, følsom over for klimaforandringer - og for at styrke byg til fremtiden har EU afsat ca. 14,3 mio. kr. til at fremædle ’superbyg’, der kan klare sig i både hedebølger og skybrud.

Byg er vigtig i dansk ølproduktion

Byg er en vigtig faktor i dansk fødevareproduktion, fordi maltbyg bliver brugt til at fremstille øl, og byg også bruges som foder i svineproduktion. Begge markeder som Danmark er førende på.

”Vores placering i eksempelvis markedet for maltbyg er - i sammenhæng med det forbrug, der er på verdensplan - ret betydeligt. Det ville ikke være muligt at opnå med andre afgrøder. Derfor er det vigtigt, at vi kan udvikle byg, så vi kan fastholde en velfungerende adgang til markedet,” siger Mogens Frederiksen, der er direktør for international afgrødehandel i DLG.

LÆS OGSÅ Mangel på protein i dansk maltbyg kan skade eksport

Færre kerner ved højere varmegrader

Undersøgelser fra DTU har tidligere vist, at temperaturstigninger har en negativ effekt på udbyttet af kerner.

Forskerne testede 138 forskellige bygtyper for at finde ud af, hvilke sorter der klarer sig bedst under de klimaforhold, de forventer i fremtiden. Det vil sige højere temperatur og øget mængde CO2 i atmosfæren.

Ved en temperaturstigning på fem grader faldt udbyttet af bygkerner med cirka 50 pct. For at simulere virkeligheden blev kernerne herefter også eksponeret for CO2, der så ud til at have en vis forebyggende effekt. Dermed blev faldet ikke ligeså slemt, men endte på 33 pct. i stedet for.

LÆS OGSÅ Nyt forskningsprojekt finder frem til fremtidens bygtyper

Temperatursvingninger er gift for byg

Det handler dog ikke kun om et varmere klima, men snarere om de bratte temperaturudsving og ekstreme vejrforhold, som forskerne forventer, vi vil se mere til i fremtiden. Det forklarer seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra DTU Kemiteknik.

”Den ene dag vil vi få hedebølge og ugen efter tordenstorme, hvor det vælter ned med vand. Ekstreme vejrfænomener vil blive mere udtalt inden for samme vækstsæson, og det bliver en udfordring for den enkelte planterart,” siger Rikke Bagger Jørgensen og påpeger, at vi fik et glimt af det i 2003, hvor en omfattende hedebølge i Europa betød store økonomiske tab i byg- og hvedehøsten.

Selvom nogle bygtyper klarede sig bedre end andre i DTU’s forsøg, var der ingen af sorterne, der klarede sig decideret godt under de kunstige klimaforhold.

Plantesygdomme vil udvikle sig

For at fremtidssikre byggen har EU derfor givet ca. 14,3 mio. kr. i støtte til et nyt treårigt europæisk projekt, ClimBar, hvor forskerne skal jagte plantegener, der kan give bæredygtig og modstandsdygtig byg, som samtidig kan levere et optimalt udbytte af høj kvalitet.

Professor Søren K. Rasmussen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet er partner i projektet.
”Vi må forvente, at klimaforandringerne vil betyde, at vi vil se et andet mønster af plantesygdomme. Nogle sygdomme vil måske forsvinde, mens andre vil få bedre betingelser for at udvikle sig. Så det er nødvendigt konstant at vedligeholde og udvikle byggen,” siger Professor Søren K. Rasmussen.

Jagten på de gode byggener

Sammen med de andre partnere i EU-projektet ClimBar skal Søren K. Rasmussen undersøge generne i moderne byg samt i forskellige former for byg-landracer og vilde slægtninge. De skal blandt andet bruge den nyeste teknologi inden for såkaldt fænotypebestemmelse samt bioinformatik og genetisk modellering til at kortlægge generne.

”Målet med projektet er at identificere de egenskaber, der er nødvendige, for at kunne forædle robuste bygsorter, der er tilpasset de forventede klimaforhold i år 2070,” siger professor Søren K. Rasmussen fra Københavns Universitet.

Påvirker verdens fødevareforsyning

Konsekvensen ved fremtidig bygmangel er dog større end blot mangel på øl og flæskesteg.

I 2014 offentliggjorde FN’s klimapanel IPCC en rapport, hvor konklusionen lød, at fremtidens klimaforandringer vil få alvorlige konsekvenser for landbrugenes kornudbytte - og dermed også verdens fødevareforsyning.

DOKUMENTATION Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability