Den frivillige organisation mod madspild, Fødevarebanken, stod for råvarerne til et event sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl fra Socialdemokraterne og Joachim B. Olsen, MF for Liberal Alliance, hvor de ud over en maddyst skulle give bud på, hvad Danmark kan gøre for at mindske madspild.

"Vi har blandt andet kigget på momsen, som har udgjort et problem for detailhandlen, der gerne ville give fødevarer videre til eksempelvis Fødevarebanken," sagde Kirsten Brosbøl som et eksempel.

Joachim B. Olsen supplerede:

"Danskerne vil gerne hjælpe hinanden. Vi vil gerne sætte gang i projekter som kan hjælpe folk som er på kanten af samfundet eller udsatte og min indgang til det er, at de mennesker skal have hjælp."

Se indslaget og få afsløret hvad det var Joachim B. Olsen kaldte "sabotage af min morgenmad".