På solskinsøen producerer Bornholms Mosteri 120 tons æblemost om året. 

Men hvert år ender den lille virksomhed også op med 40 tons æblepulp, de ikke selv kan anvende. Plus frugtrester fra produktionen af rabarbersaft.

Resterne fra juice- og saftproduktionen består blandt andet af skræller, kernehus og frugtkød. De bliver enten kasseret som affald eller brugt som grisefoder.

Det lille mosteri kunne dog godt tænke sig at anvende resterne smartere, da de er rige på både fibre og vitaminer. 

LÆS OGSÅ
Industrien skal vælge den seriøse løsning på madspild

Stort madspild fra frugt og bær

Miljø- og fødevareministeriet har anslået, at 31.000 tons af det samlede madspild fra fødevareindustrien er fra industriel forarbejdning af frugt og bær.

Tallene svarer til, at en tredjedel af frugt og bær går til spilde i de virksomheder, der producerer juice, saft og marmelade, og det giver potentiale for at mindske madspildet. 

Bornholms Mosteri er derfor med i et nyt projekt, hvor virksomheder samarbejder om at gøre det muligt at udvikle nye fødevarer eller erstatte andre råvarer med frugtrester.

”I takt med at vi vækster, genererer vi også mere restaffald. Da vi er et økologisk mosteri, bruger vi dyre, økologiske råvarer, og derfor er det dobbelt ærgerligt at bruge resterne som grisefoder,” siger Morten Kolind, der er administrerende direktør i Bornholms Mosteri

Andre producenter skal købe frugtresterne

Bornholms Mosteri har prøvet videreudnyttelse af frugtaffaldet af i samarbejde med en lokal ketchupproducent, der har aftaget tre tons af deres restprodukt og har udviklet et chutney-lignende produkt af det.

De kunne godt tænke sig at få afsat endnu store mængder til andre dele af landet. Om det kan lade sig gøre, skal det nye projekt hjælpe med at afklare.

”Med det her projekt kommer vi tættere på målet, fordi der både er virksomheder, som kan levere et restprodukt, og virksomheder der kan bruge det, med i projektet,” siger Morten Kolind. 

Han forklarer, at Bornholms Mosteri har kigget muligheden for selv at etablere en produktionslinje, der anvender restproduktet, men de vil blive for dyrt at investere i det udstyr, der skal til – i forhold til hvor lidt de producerer. 

Derfor vil det give mere mening at videresælge resterne til andre virksomheder, der kan have fordele af at erstatte en råvare med netop dette restprodukt. 

SE TV-INDSLAGET Affald bliver til ketchup (tv2bornholm.dk)


Sådan ser æbler ud, når saften er presset fra (foto: screenshot fra TV2 Bornholm)

Sunde frugtstænger appellerer til børnefamilier

The Whole Company er en af de producenter, der er interesserede i at aftage andre producenters frugtrester. Virksomheden producerer frugtstænger fra ’Castus’, som ofte ses i børns madpakker.

Frugtstængerne laves traditionelt på en base af dadler. Men der kan være ernæringsmæssige fordele ved at bruge frugtrester i stedet for. Udover fibre og vitaminer drejer det sig også om at reducere sukkerindholdet.

”Vi gerne fokusere på at finde andre grundmasser, der ikke er daddelbaserede, og allerhelst af danske råvarer,” siger Jan Petersen, der er kvalitetschef i The Whole Company.

Han forklarer, at når man eksempelvis laver most, presser man saft og sukker ud af æblerne, men der er mange gode sager tilbage, der i dag går til spilde. Dem kunne The Whole Company godt tænke sig at bruge.

”Jeg tror, at mange forældre giver deres børn en frugtstang som alternativ til slik, og vi vil gerne i højere grad kunne signalere, at stængerne er et sundere valg,” siger Jan Petersen. 

Svært at opbevare frugtaffaldet

Bag videreudnyttelsesprojektet står Teknologisk Institut med midler fra NaturErhvervstyrelsens støtteordning ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’, GUDP.

Projektleder Karin Loft Eybye forklarer, at det er et meget stort ressourcespild, når en tredjedel af frugt og grønt går til spilde i produktionen af juice, saft og marmelade. Der er dog også barrierer i at formidle restmasser fra en virksomhed til anden. 

”Vi mangler at komme et skridt videre og finde ud af, hvad der skal til for, at resterne kan blive videreudnyttet,” siger Karin Loft Eybye.

En alvorlig barriere er, at resterne har begrænset holdbarhed. For at andre virksomheder skal kunne aftage resterne og producere nye fødevarer af dem, skal holdbarheden øges. Det kan være logistisk udfordrende og indebære nødvendige investeringer i ny teknologi i virksomheden.   

En del af projektet går derfor ud på at undersøge, om eksempelvis tørring eller frysning kan være en løsning - samtidig med at de værdifulde næringsstoffer bliver bevaret i frugtresterne.

LÆS OGSÅ Virksomhed: Danmark bør lovgive om affaldssortering

 


Tagget med Bæredygtighed, Beskæftigelse, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Food service, Forbrug, Forskning, Innovation, Miljø, Økologi, Sundhed, Teknologi, Vækst