Danskerne kender ikke lukkeloven. Påsken er en højtid, hvor traditionerne om meget mad på bordene er svære at overvinde, eller danskerne ved ikke, hvordan de kan genbruge resterne.

Disse tre undskyldninger har ofte gået igen, når madspildseksperter har skullet forklare hvorfor danskernes madspild har været højere til højtider som påsken og julen. Men spørgsmålet er om madspildet er højere i påsken end resten af året?

79 pct. mener ikke, de har større påskespild

Meget tyder på at en generel større bevidsthed om at undgå madspild er ved at slå igennem

Selina Juul, Stop Spild af Mad

Skal man tro en ny undersøgelse lavet af Epinion for forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad er svaret grundlæggende nej.

I undersøgelsen svarer 79 pct. af danskerne, at de ikke har mere madspild i påsken end resten af året, mens 4 pct. mener de har et højere madspild i påsken.
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, mener at der netop er sket et skred hos danskerne de senere år.

”Det har tidligere været svært for danskerne - især til højtider – at sætte skraldespanden på slankekur, på grund af mange forstokkede madtraditioner og myter om lukketider i Påsken," siger Selina Juul.

”Men meget tyder på at mediernes omtaler og en generel større bevidsthed om at undgå madspild, ikke mindst for at spare penge, er ved at slå igennem hos forbrugerne.”

LÆS OGSÅ Hver anden har mindsket madspild på et år

LF: Sund fornuft siger at madspildet må være steget

Jeg tror, der er et større madspild i påsken.

Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer

Men ifølge Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer er én ting at spørge danskerne, noget andet er se nærmere på den sunde fornuft bag spørgsmålene.

”Jeg tror, at der er et større madspild i påsken. Grunden til at folk svarer sådan her er, at man som forbruger typisk er imod madspild og har en følelse af at være blevet mere imod det de senere år,” siger hun og pointerer:

”Realiteten er dog, at forbrugerne må have et større madspild i påsken, når vi ved, at der bliver solgt 24 pct. mere mad i den periode. Der kan jo ikke blive spist så meget mere mad, så med mindre nærmest alle er blevet gode til at gemme og få alt spist må der være et større madspild. Vi ved ikke præcist hvor meget. Men det er i hvert ikke kun 4 pct. af befolkningen, som har et større madspild.”

Påskens Dankortforbrug steget 15 pct. på to år

Som Marianne Gregersen er inde på viser tal fra Landbrug & Fødevarer at danskerne køber 24 pct. mere mad og drikke ind end sammenlignet med en gennemsnitlig uge i resten af året. Tal fra NETS indsamlet af Søndagsavisen viser desuden, at Dankortforbruget i påsken er steget med 15 pct. fra godt 9 mia. i 2013 til 15 mia. kr i 2015 – sidste år var onsdag før påske ligefrem rekordsættende i Dankortets levetid, da danskerne på denne éne dag købte ind for 1,7 mia. kr.

LÆS OGSÅ Vi går indkøbsamok i påskedagene - her er de største indkøbsdage

KU: Svært at matche svar med virkeligheden

Thomas Bøker Lund forsker til daglig i mad og forbrug på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og har i sin egen forskning også stødt på problematikken i at folk ofte svarer på noget andet end det undersøgelserne bliver brugt til.

Vi ved fra masser af undersøgelser, at der kan være betydelig forskel på, hvad de siger, og hvad de gør.

Thomas Bøker Lund, Københavns Universitet

”Vi ved fra masser af undersøgelser – blandt andet når folk siger, at de køber økologi – at der kan være betydelig forskel på, hvad de siger, og hvad de gør. Det kan jo være svært at huske alle de madindkøb man laver – også fordi det sker ofte. Langt henad vejen skal man dog passe på med at bruge svarene på spørgsmål til at forstå folks adfærd en til en,” siger Thomas Bøker Lund.

Han giver som eksempel spørgsmålet: ”Synes du, det er vigtigt at man køber økologi?”

”Her svarer forbrugeren jo reelt blot på en hensigt, nemlig at man gerne vil sørge for at købe økologi, men ofte kan spørgsmålet blive overført til fakta-overskrifter som ”danskerne køber mere økologi”, og det er jo potentielt misvisende,” siger han og tilføjer:

”Folks madforbrug er komplekst. En person kan have en hensigt om at sætte husstandens kødforbrug ned og gør det ved at købe færre bøffer, hvorefter de glemmer, at de måske også fik købt ekstra pølser til grillen til weekenden. Og så kommer det samlede billede jo alligevel ud på et, selv om svarene i et spørgeskema måske giver et andet indtryk.”

Danskerne blev også spurgt i 2013

Det er ikke første gang danskerne er blevet spurgt til deres påskespild. Således spurgte en befolkningsundersøgelse fra 2013 for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad også ind til problematikken, men mere nuanceret.

Dengang svarede 20 pct., at de i nogen grad havde svært ved at reducere madspildet, 18 pct. at de i mindre grad havde problemer med at reducere spildet, mens 43 pct. slet ikke havde svært ved det.

I den nye undersøgelse bliver der altså spurgt mere lige ud af posen og der hælder 4 ud af 5 til et nej – madspildet er ikke større i påsken. Dengang lavede GfK Consumerscan undersøgelsen. Denne gang har Epinion spurgt danskerne.

LÆS OGSÅ Vi smider mindre mad ud i påsken end frygtet 

Undersøgelser kan ikke sammenlignes direkte

Ifølge Thomas Yung Andersen, partner i Epinion, er det ikke muligt direkte at sammenligne, hvad de to undersøgelser viser.

”Når spørgsmålene ikke er ens og svarskalaerne ikke er ens er det svært at sammenligne. Men selvom sammenligningen er problematisk kan man jo godt referere til dem hver for sig,” siger han.

”Reelt ved vi jo ikke om der er større madspild endegyldigt for det her er jo ikke kun et spørgsmål om kvantum. Det kan også være dyrere ting, der bliver købt, det kan være, der er flere gæster forbi, som vitterligt spiser mere på dagen og andre emner, men på mig virker 4 pct. (som har mere madspild i påsken, red.) også som et meget lille tal.”

 


Tagget med Fødevareforsyning, Forbrug