Det danske grundvand hjemsøges af tidligere godkendte pesticider. Men organisationer og eksperter er uenige om, hvorvidt det danske grundvand skal beskyttes med en større beskyttelseszone.

For stort set alle de pesticidrester, som den geologiske forskningsinstitution GEUS finder, er stoffer som i dag enten er forbudte eller regulerede af Miljøstyrelsen.

DOKUMENTATION GEUS’ seneste grundvandsmonitorering 1989-2012

”Vi har stadig mange pesticider i vores grundvand, så det er et problem. Men den positive nyhed er, at selvom andelen med lave koncentrationer af pesticider er stadigt stigende, så er andelen af drikkevandsboringer med høje koncentrationer faldende i det øverste grundvand,” siger Walter Brüsch, der er geolog og seniorrådgiver ved GEUS med over 20 års erfaring med grundvandsmonitorering.

Op til 18 år gamle forbudte pesticider i drikkevandsboringer

GEUS fandt i 2012 pesticidrester i 24 pct. af de aktive drikkevandsboringer. Det drejede sig især om BAM, som er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som blev forbudt i 1996, og nedbrydningsprodukter fra atrazin, som blev forbudt i 1994.

”Alle de tiltag, som Miljøstyrelsen har lavet de sidste mange år, er begyndt at virke. De har fjernet mange af de stoffer, som forurener grundvandet, hvilket er godt. Men derfor er det også utroligt vigtigt, at vi holder fast i denne udvikling, og fortsætter med at undersøge om godkendte pesticider kan udvaskes til grundvandet.” siger Walter Brüsch.

DN: Vi støtter Danvas forslag om en større beskyttelseszone

Netop fordi der ikke er nogen der ved, hvor længe, pesticider vil kunne findes i grundvandet, mener Danmarks Naturfredningsforening, DN, at det er vigtigt, at drikkevandsboringerne bliver beskyttet i højere grad.

Sammen med Danva, vandværkernes brancheforening, foreslog DN forleden et mere fleksibelt beskyttelsesområde på mellem 25 og 300 m rundt om drikkevandsboringerne, de såkaldte ”boringsnære beskyttelsesområder”.

Bente Villumsen, civilingeniør med ansvar for vandpolitik i Danmarks Naturfredningsforening forklarer, at grundvandsdannelse er en langsom proces. Der går årtier fra vandet siver ned gennem pløjelaget, til det dukker op i en drikkevandsboring, og at det derfor er vigtigt at beskytte grundvandet, da man ikke ved, hvor længe, pesticiderne bliver i vandet.

”Hvis først stoffet er sluppet ned gennem dyrkningslaget, kan man ikke uden videre fjerne det igen. Det vil forurene grundvandet i mange år efterfølgende,” siger Bente Villumsen.

LÆS OGSÅ Danvas pressemeddelelse: Griftfri zoner omkring vandboringer på vej

Foreningen af Danske Vandværker: Zone på 300 m giver ingen mening

I Foreningen af Danske Vandværker bekræfter formand Ole Wiil, at det langt hen ad vejen er tidligere tilladte pesticider, som de finder i drikkevandsboringerne. Men han pointerer samtidig, at i 97 pct. af tilfældene overskrider de ikke de tilladte mængder, og han er derfor fortrøstningsfuld:

”Vores drikkevand har det rigtig godt. Vi skal selvfølgelig passe på det og holde øje med det og lave lokale risikovurderinger,” siger han.

Han mener, at en fleksibel beskyttelseszone rundt om drikkevandsboringerne vil være en god ide, men mener, at Danvas forslag er urealistisk.

”Man kan ikke bare sige, at vi skal have 300 meter rundt om alle boringer. Der er ingen af os, der vil acceptere forurenet drikkevand, men vi skal ikke overreagere. Vi kan ikke hegne alle drikkevandsboringer ind, for så er der ikke nogen, der kan få brød på bordet,” påpeger Ole Wiil.

 Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Miljøstyrelsen til artiklen.

 


Tagget med Miljø, Pesticider